Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk

Forandringsprocesser, strategi- og organisations-udvikling

Mannaz hjælper organisationer med at udvikle og implementere visioner, strategier og forandringsprojekter. Vores metoder sikrer den mening og det ejerskab, der er afgørende for resultatskabelsen.

 

 

I nutidens organisationer ses forandringer i mange afskygninger – lige fra fusioner og opkøb til nye ledelsesstrategier og teknologiske forandringer. Der er ikke én universal løsning for alle virksomheder. Mannaz hjælper med strategi, organisationsudvikling og forandring gennem skræddersyede samarbejder, der tager højde for konteksten og organisationens behov.

Enhver forandringsstrategi bliver kun succesfuld, hvis den kommer indefra organisationen. På den måde er der større chance for, at strategien bliver en del af virksomhedskulturen og medarbejdernes daglige adfærd. Vores rolle er at facilitere denne proces og sikre forudsætningerne for, at det implementeres i organisationen, så det giver mening og har vedvarende effekt. 

Hvad enten det handler om at sætte strategisk retning, definere en forandringsproces, eksekvere strategien, styrke den administrerende ledelse, forandre organisationer eller forme digitale organisationer, så hjælper Mannaz jer med at tage fuldt ejerskab over processen.

Signature services

Strategi & Implementering

I Mannaz tror vi på, at strategier skal virke i praksis for at skabe værdi. Derfor arbejder vi for at skabe strategifokuserede organisationer, der arbejder med strategi integreret i den daglige drift. Vi faciliterer strategiske processer, som aktiverer interessenterne og sikrer commitment samt fuld udnyttelse af organisationens samlede videns- og eksekveringskapacitet.

Corporate promise

Et corporate promise er organisationens formål omsat til handling. Gennem en skræddersyet proces hjælper vi med at finde frem til organisationens dybtliggende samt meningsfulde purpose og integrerer det i deres ledelse, beslutninger og kommunikation, så det kan fungere som kompas for ledere og medarbejdere.

Kulturudvikling

I Mannaz arbejder vi med kulturel transition gennem involverende processer. Vi faciliterer dialoger om, hvilke dele af kulturen der underbygger ønskede fremtidsscenarier, og hvilke der kan udfordre organisationen i at nå sine mål. Derudfra arbejder vi med ledere og medarbejdere på at skabe kulturelle forandringer i praksis, som understøtter de strategiske mål.

Forandringsledelse 

Forandring handler ultimativt om ændringer af sprog, tankemønstre og adfærd. Vi arbejder med forandringsledelse ud fra devisen om, at dem, der påvirkes, skal involveres. Det strategiske fokus er udgangspunkt for en forandringsproces, hvor lederne går foran med nye tænke- og handlemåder og engagerer medarbejderne i en involverende proces, som skaber forandring i praksis.

Organisationsdesign 

Et godt organisationsdesign understøtter forretningen i at nå sine mål. Det lyder simpelt, men ofte strander organisationer i uendelige omstruktureringer, som aldrig skaber den ønskede værdi. Vi fokuserer på formålet, når vi hjælper organisationer med at organisere sig, så det understøtter samarbejde og den ønskede adfærd i praksis.

 

Kontakt os for mere information:

Heine Kaasgaard Bang

Vice President

Strategy, Organisation & Change, Global Service Line

Email: contact@mannaz.com

Tlf: +45 4517 6276

Luk