Offentlig ledelse

Ingen offentlige ledere kommer sovende til resultater

Mannaz opruster inden for ledelses- og organisationsudvikling til den offentlige sektor med ansættelsen af Peter Maarbjerg som Vice President for Public & Welfare.
·

Ny stærk profil hos Mannaz skal rådgive og hjælpe ledere i den offentlige sektor.

I årevis har Mannaz udviklet kompetencer og skabt løsninger i både stat, regioner og kommuner med så høj kvalitet, at man i 2018 blev certificeret eliteleverandør til den offentlige sektor og desuden modtog det offentliges eliteleverandørmærke.

Nu forstærker Mannaz yderligere sin position inden for offentlig ledelses- og organisationsudvikling med profilen, Peter Maarbjerg, der har mange års erfaring fra den offentlige sektor bl.a. som enhedschef inden for Tværgående HR og kontorchef for Borgerservice i Københavns Kommune. Hos Mannaz får Peter Maarbjerg ansvaret for at lede indsatsen for at hjælpe med at løfte, transformere og optimere den offentlige sektor.

Om hvorfor valget faldt på Mannaz, udtaler Peter Maarbjerg:

”Jeg har altid anset Mannaz for at være en både seriøs og dygtig udviklings- og konsulentudbyder og har selv set i den retning, når der var behov for nye kompetencer og løsninger.”

Kender den offentlige sektor indefra

Hos Mannaz er man begejstrerede for at få Peter Maarbjerg ombord.

”Peter har et indgående kendskab til den offentlige sektor og forstår at skabe værdi og forandring i komplekse offentlige organisationer, der opererer med flere bundlinjer, som fx tager hensyn til effektiviseringsmål, politiske beslutninger og borgertilfredshed, siger Mannaz’ CEO, Marianne Egelund Siig.

Om sin nye rolle hos Mannaz tilføjer Peter Maarbjerg:

”For mig handler det om at bygge videre på det fantastiske fundament, der allerede eksisterer hos Mannaz men også om at udfordre de veje, vi allerede går på nu – og om at skubbe til og udfordre de offentlige organisationer, vi skaber løsninger til, så vi opnår den forandring og udvikling, der er målet.”

Det skal være godt at gå på arbejde

Når Peter Maarbjerg bliver spurgt til hvilket slags arbejdsmiljø, han ønsker at skabe i sin afdeling, er han klar i mælet.

”Det kan siges kort: Folk skal kunne lide at gå på arbejde. Det mål opnår man bl.a. ved at skabe et tillidsvækkende miljø, hvor der er plads til forskellighed. En stor del af trivsel handler om, at man reelt gør, som man prædiker. God ledelse og en god arbejdsplads starter altid hos os selv.”

Han tilføjer:

”Når man som team skaber nogle fantastiske resultater sammen med sine kunder, er det desuden en enorm motivationsfaktor for alle.”

De offentlige ledere er dygtige og ambitiøse

Peter Maarbjerg anser de offentlige ledere for at være meget kompetente.

”De offentlige organisationer er komplekse, og der stilles mange krav til dem. Der er derfor stor bevidsthed omkring at udvikle dygtige ledere og styrke ledelseskompetencer. Ingen offentlige ledere kommer sovende til deres resultater, og jeg oplever, at ledere i det offentlige er meget vidende og ambitiøse omkring ledelsesudvikling,” siger han.

Han ser frem til at sætte sin viden om den offentlige sektor i spil hos Mannaz.

”Jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde med mennesker, der er nogle af de dygtigste inden for deres felt og sammen skabe resultater,” slutter han.

Viden om
Bliv inspireret indenfor offentlig ledelse
Strategi & organisation Fem rådgivertrends vi vil se i 2021

Hvilke tendenser vil rådgivervirksomheder møde i 2021? Marianne Egelund Siig, CEO i Mannaz, giver her sit bud på fem trends, der vil præge rådgiverbranchen i 2021.

Ledelse Med bæredygtige partnerskaber kommer muligheder

Cirkulære forretningsmodeller åbner for partnerskaber på tværs af brancher, da partnerskaber i den grad kan være med til at reducere det globale CO2-aftryk. Og hvordan gør vi så det? Og hvilken værdi har det for virksomhederne? Læs med, og bliv inspireret.

Ledelse Cirkulær økonomi handler om at drive smart forretning

Den bæredygtige omstilling er en god forretning, som skal udnyttes – ikke bare til gavn for miljøet og klimaet, men også til gavn for vækst og beskæftigelse. Bliv inspireret til at reducere brugen af knappe og kostbare naturressourcer for i stedet at omdanne affald til værdifulde indtægter og styrke deres markedsposition.

The potential is people