Hos Mannaz har det altid handlet om kunden

Med Henrik Bjerregaard som VP er det både en erfaren og visionær profil, som Mannaz får i spidsen for Project & Programmes. Det er virkelig en thought leader og stærk kapacitet på området, Mannaz sætter i spidsen.
·

Mannaz har uddannet tusindvis af projektledere, projektdeltagere og projektdirektører for danske og internationale organisationer og har derigennem skabt sig en unik position inden for projektledelsesfeltet. Det er desuden også Mannaz, der i årevis har stået bag den store projektlederundersøgelse i samarbejde med Roskilde Universitet, der tager pulsen på projektledelse i Danmark.

Nu tiltræder Henrik Bjerregaard som VP for Project & Programmes for at sikre, at Mannaz også i de kommende år vil være i frontlinjen, når det kommer til udvikling af projektledelseskompetencer på både individ- og organisationsniveau. I disse måneder oplever Mannaz i øvrigt en særlig stor efterspørgsel på området i takt med, at virksomheder søsætter projekter på stribe i pandemiens slipstrøm.

Med Henrik Bjerregaard som VP er det både en erfaren og visionær profil, som Mannaz får i spidsen for Project & Programmes. Henrik har arbejdet som Client Director på området for Mannaz i seks år, og han har tidligere bl.a. været afdelingsleder for Rambølls Project and Portfolio management og Head of Planning hos Damco. Så det er virkelig en thought leader og stærk kapacitet på området, Mannaz sætter i spidsen.

Projektledelse, der skaber værdi

Når Henrik Bjerregaard bliver spurgt om, hvad det særlige er, som Mannaz kan på området, kommer svaret prompte.

”Hos Mannaz anser vi projektledelse for at være et fag. Vi ved af erfaring, at når en projektleder får en formel uddannelse eller videreudvikler sine kompetencer, så vil flere projekter lykkes.”

Han fortsætter:

”Men det er ikke kun projektlederen, vi hjælper. Vi hjælper også organisationer med at blive projektmodne. I sidste ende handler projektledelse om at skabe værdi, og derfor har vi altid haft et stort fokus på at uddanne og rådgive i forhold til at skabe reel værdi.”

Kontekst er alting

Henrik Bjerregaard mener samtidig, at det er afgørende, at projektledelse ikke bliver en stiløvelse i et regneark.

”Projekterne bliver jo søsat af en grund. Det er organisationernes fremtid, det handler om. Det er hverdage, teknik, produkter, processer og rutiner, der bliver ændret. Vi anstrenger os derfor altid på at lytte og forstå den kontekst og de problemer, som organisationen står overfor. Kontekst er alting,” forklarer han.

Henrik Bjerregaard slår også fast, at projektledelse bør omfavne en bred vifte af kompetencer, der rækker ud over den praktiske ”værktøjskasse”.

”Projektledelse spænder fra kommunikation og interessentanalyser til forandringsledelse og strategi. Det er et fag, man aldrig bliver færdig med. Projektledelse handler for os også om den vedvarende forandring, man skaber, og vi oplever heldigvis, at det netop er kompetencer, der skaber langtidsholdbare projekter, som virksomheder efterspørger hos os.”

Hvor er projektledelse på vej hen?

De agile projekter har der været talt meget om de seneste ti år. Og det er stadig en stærk trend inden for feltet, mener Henrik Bjerregaard.

”Agile projekter i sin helt rene form er nok mere noget, der bliver talt om, end de reelt udleves i de danske virksomheder. Jeg oplever, at mange organisationer vælger en hybridmodel, der tager det bedste fra henholdsvis det agile og den klassiske vandfaldsmodel.”

Henrik Bjerregaard peger også på forandringsledelse som en vigtig udvikling inden for projektledelse.

”Forandringsledelse er ved at blive en del af projektlederens værktøjskasse. Både virksomheder og projektledere er optaget af at skabe gode projekter, der involverer og engagerer – men hvor der samtidig er fokus på at skabe bæredygtige projekter med vedvarende forandringer. I den forbindelse kommer forandringsledelse ind.”

Stor efterspørgsel efter projektledelseskompetencer

Der er opstået et opsparet behov for at udvikle medarbejdere og organisationer i forhold til projektledelse under den stilstand, som COVID-19 har medført, oplever Henrik Bjerregaard.

”Vi har travlt! Der er mange projekter, der har været sat på pause. Der er meget kompetenceudvikling, der har ligget stille. Nu skal der ske noget, og det er vigtigt for virksomhederne, at disse projekter bliver succesrige.”

Han tilføjer:

”Mannaz har en unik og stor erfaring på projektledelsesfeltet, og vi har derfor tit nogle værdifulde bud på, hvordan man skaber gode projekter, hvor der leveres resultater, og de berørte er glade og involverede.”

Hvad bliver din rolle og dit aftryk?

Med seks års erfaring på området i Mannaz-regi har Henrik Bjerregaard allerede en enorm indsigt på feltet.

”Project & Programmes er en del af Mannaz’ DNA, og en af mine opgaver bliver derfor at få området endnu mere frem i lyset, så det fremstår med en klarere profil i markedet,” forklarer han. ”Vi skal også have flere af de dygtige medarbejdere, Mannaz har på området, frem i lyset. Vi er så optaget af vores kunder, at vi godt kan glemme at markedsføre os selv. ”

Han afslutter: ”Vi vil også fortsætte det tværfaglige samarbejde med mange af Mannaz’ andre kernekompetencefelter. Vi skal opdyrke synergier i grænsefeltet mellem ledelse, projektledelse og procesledelse til fordel for vores kunder. Mannaz skal altid gå forrest inden for projektledelse.”

”Samtidig har det hos Mannaz altid handlet om kunderne – og det bliver det også ved med at gøre på min vagt. Kunderne vil fortsat blive inddraget, så vi sikrer, at Mannaz’ leverancer af både kurser og konsulentydelser inden for projektledelse løser kundernes behov, skaber værdi og sætter retning for fremtiden.”

Læs mere om vores konsulentydelser inden for projektledelse her.

Viden om
Bliv inspireret indenfor
Virksomhederne har ofte selv de mest intelligente løsninger

Når vi samarbejder med virksomheder og organisationer, er vores formål at skabe klarsyn. Det er ikke at smække en facitliste på en PowerPoint eller diktere løsninger. Vi tager derimod altid udgangspunkt i deres udfordringer, vilkår og menneskene i organisationen.

Nysgerrighed og mennesket i centrum

Som organisationskonsulenter er vi på udkig efter mønstre og nye modeller, der udvikler organisationer og individer. Vi hjælper desuden med at skabe gode rammer for tværfagligt samarbejde og struktureret videndeling, så der skabes den bedst mulige basis for innovation og intelligente løsninger.

Robuste fællesskaber skaber robuste individer

Robusthed er blevet lidt af et buzzword, der har været brugt flittigt i stillingsopslag og som individuel målsætning, men Markus Engholm Jensen mener, at det er langt mere relevant at tale om det robuste fællesskab, fremfor det robuste individ.

The potential is people