Del siden

Mannaz Event: Fremtidens leder

Opnå følgeskab omkring digital forandring og skab værdi i dine dialoger.

Verden er i forandring. Ledelse er i forandring. Spørgsmålet er, om du også er i forandring som leder? Og hvis ja – er dine medarbejdere så med dig på rejsen? Deltag på gratis morgenevent, og få inspiration til at lede den nødvendige digitale forandring både hos dig selv og dine medarbejdere og lær, hvordan dialoger kan sikre værdiskabelse i en digital virkelighed.

Digitalisering, Internet of Things, robotter, kunstig intelligens og disruption er på agendaen. Ja, du kender sikkert de mest hypede buzzwords. Men måske føler du dig samtidig en smule forpustet ved tanken om at skulle gribe de tekniske vidundermidler? Eller måske ved du slet ikke, hvor du skal gribe fat.

Der er ingen tvivl om, at vi lever i en verden, hvor forandringerne sker hurtigere og hurtigere. Med forandringerne følger et konstant krav, hvor ledere og organisationer skal fungere i nye sammenhænge og tilpasse sig konstant. Men selvom fremtiden er over os, så vil alle teknologiske muligheder ikke ramme dig eller din organisation på en gang.

Som leder er dit job at forholde dig til de teknologiske muligheder, forberede dig på dem, tage de nødvendige forholdsregler og finde ud af, hvilke der er relevante for dig og din organisation – på kort sigt, på langt sigt eller slet ikke. Samtidig skal du mestre de organisatoriske dialoger og kommunikation, som involverer og engagerer dine medarbejdere omkring de forskellige skift.

Deltag på gratis inspirationsevent om fremtidens leder. Få konkrete redskaber til, hvordan du som leder forholder dig til de rigtige teknologiske muligheder og stiller dig selv de rigtige spørgsmål. Vi zoomer samtidig ind på, hvordan du igennem dialoger får dine medarbejdere med på rejsen mod forandringen og gradvis tager ejerskab for de muligheder, som de nye teknologier bringer med sig.

Deltagere

Eventen er forbeholdt dig, der er leder og søger redskaber til, hvordan du skal håndtere ny teknologi og sparring på daglige ledelsesudfordringer.

 

Tid og sted

Torsdag 31. maj 2018 kl. 8.30-11.00.

Comwell Conference Center Copenhagen

Center Blvd. 5, 2300 København

 

TILMELD DIG GRATIS EVENT 

 

Tilmelding

Deltagelse er gratis. Der er dog et begrænset antal pladser, så tilmeld dig, inden det er for sent.

Vi forbeholder os retten til at prioritere pladser til kunder og potentielle kunder.

 

Afmelding

Tilmelding til eventen er påkrævet, og din tilmelding er bindende. Afmelding skal ske senest kl. 13:00 dagen før eventen til Ann Siewecke via ann@mannaz.com eller telefon 4517 6153. Hvis du ikke giver besked om afbud inden dette tidspunkt, vil Mannaz opkræve en ”no-show fee” på 600 kr. ekskl. moms.

Program

 

  • 08.30  Registrering og morgenmad

  • 09.00  Velkommen

  • 09.05  Opnå en bevægelse mod forandringen – fra detaljekontrol til proceskontrol
    v/ Lars Hansen, ledelseskonsulent og Client Director, Mannaz  

    Hvordan sikrer du dig som leder, at du ikke alene selv er i bevægelse, men at du også har din organisation med? Hvad er det for mekanismer, der rammer dine medarbejdere, når forandringen rammer? Frygt og usikkerhed er forandringers tro følgeskab. Men hvordan får du skabt en nysgerrig tilgang blandt dine medarbejdere mod de nødvendige forandringer, som følger den digitale udvikling? Bliv inspireret til at skabe en sikker bevægelse og give slip. Du skal nemlig vænne dig til en anden form for kontrol, end du har været vant til. Du skal lære at balancere mellem at skabe tryghed for dig selv og samtidig skabe rum for andre

  • 09.50  PAUSE

  • 10.10  Opnå følgeskab i forandringen – resultater via dialog og relationer 
    v/ Jacob Sønderskov, ledelseskonsulent og Manager, Mannaz 

    Ledelse udspiller sig i og omkring relationer til andre mennesker. I en virkelighed præget af konstante forandringsprocesser, er dialoger og relationer tilsvarende afgørende for at skabe resultater og værdi. Kravene til at skabe relationer og dialoger i organisationen er højere end nogensinde. Men hvad kræver det af dig som leder at skabe en kultur med åbenhed og effektive samtaler? Hvorfor har vi brug for dialoger? Og hvordan skaber du resultater via stærke dialoger? Få inspiration til at integrere dialogerne i dagligdagen som et effektivt middel til at drive resultaterne. 

  • 10.55  Dit næste skridt 

  • 11.00  Tak for i dag 

Oplægsholdere

 

Om Lars Hansen

Lars Hansen er ledelseskonsulent og Client Director hos Mannaz. Han har en baggrund fra den finansielle sektor, hvor han i 17 år har været i forskellige lederroller. De seneste 9 år har Lars arbejdet som intern og ekstern konsulent med speciale i implementering af strategien gennem struktur på forandringer og derigennem opnåelse af resultater. Gennemgående for hans arbejde er at skabe tillid i organisationen, så potentialet kan realiseres – dette gennem opbygning af stærke relationer.

 

Om Jacob Sønderskov

Jacob Sønderskov er cand.scient.pol og Manager i Mannaz. Som coach og sparringspartner for ledere i offentlig og privat regi på alle niveauer arbejder han særligt med ledelses- og organisationsudvikling, proceskonsultation og evaluering. Derudover underviser Jacob på flere kurser inden for ledelse, coaching og evaluering.