Del siden

Er afholdt - Mannaz Event - Effektiv projektledelse fra mål til mennesker

EVENTEN ER AFHOLDT

Se aktuelle events

Se kurser indenfor projektledelse

----------------------------

 

Projektledelse handler om stærk struktur og stram styring. Du skal have værktøjerne til at skabe sammenhæng mellem tid, mål og ressourcer, hvis du vil holde projektet på rette kurs fra start til slut.

Men projektledelse handler lige så meget om mennesker. Du skal kunne skabe resultater gennem andre i en uformel lederrolle med et ofte uklart mandat. Oven i det navigerer du i modstand som forandringsbærer for den udvikling, projektet fører med sig.

I 2018 kan styring og værktøjer ikke stå alene. God projektledelse kræver både den ”hårde” forretningsmæssige forståelse og de ”bløde” lederkompetencer. Det er ledelse, der gør, at værktøjerne virker. Det er sammenkoblingen af de to ting, der gør, at vi får succesfulde projekter.

Kom til gratis morgenmøde hos Mannaz, og bliv inspireret til at tage lederskabet over dit projekt med effektiv styring af både mål og mennesker.

Vi sætter fokus på, hvordan struktur er et centralt værktøj til at komme godt fra start og styre projektet i den rigtige retning. Herefter zoomer vi ind på dig som projektLEDER – hvordan indtager du rollen som uformel leder i projektet og får skabt de gode relationer, der gør, at du opnår følgeskab i projektet?

 

Deltagere – begrænset antal pladser

Deltagelse er gratis med begrænset antal pladser. Eventen er forbeholdt dig, der er ny i rollen som projektleder. Du overvejer at styrke din rolle som projektleder med en projektlederuddannelse og søger konkrete værktøjer til at udvikle dine projektlederkompetencer, sætte rammerne for dit personlige lederskab og styrke din projektlederkarriere.

Nogle af vores arrangementer er meget populære, og vi kan desværre ikke garantere, at alle får en plads.

 

Tid og sted

København

Mandag 28. maj 2018
Kl. 8.30 – 11.00

Comwell Conference Center Copenhagen
Center Blvd. 5
2300 København

FULDT BOOKET. Send en mail til gpd@mannaz.com hvis du ønsker at komme på venteliste.

 

Aarhus
Fredag 1. juni 2018
Kl. 8.30 – 11.00

Mannaz Aarhus
Olof Palmes Allé 20
8200 Aarhus

FULDT BOOKET. Send en mail til gpd@mannaz.com hvis du ønsker at komme på venteliste.

 

Program

  • 08.00: Registrering og morgenmad

  • 08.30: Velkommen til Mannaz Event

  • 08.40: Den gode projektopstart – skab den brændende platform v/ Henrik Heeris
    Den gode begyndelse afgør dine projekters succes. Få inspiration til at lægge et solidt fundament og gøre dit forarbejde, så du kommer bedst fra start. Hvordan får du skabt mening omkring projektet? Hvilke spørgsmål skal du huske at stille, hvilke fælder må du ikke overse i din planlægnings- og styringsproces? Og hvad og hvem skal du udfordre, hvis processen ikke skal løbe af sporet, når du går i gang – eller mens du er i gang

  • 09.40: Pause

  • 09.55: Det uformelle lederskab – hvordan opnår du følgeskab i realiseringen af projektet? v/ Lone Christensen (i KBH) v/ Henrik Heeris (i Aarhus)
    At være projektleder handler om at skabe resultater gennem andre – du kan ikke lykkes selv, uanset hvor hårdt du knokler. Derfor er det afgørende, at du får skabt gode relationer til de forskellige mennesker, som du skal lykkes sammen med. Hvad skal du i den forbindelse være opmærksom på? Hvilke modeller og værktøjer kan hjælpe dig? Hvordan kan du specifikt arbejde med at udvikle følgeskab i dit projektteam, gennem dialog og facilitering? 

  • 10.50: Spørgsmål og afrunding

  • 11.00: Tak for i dag

Oplægsholdere

Om Henrik Heeris

Henrik Heeris er associeret konsulent hos Mannaz. Henrik har i mere end 30 år været beskæftiget med ledelse og uddannelse. Mange hundrede projektledere er blevet undervist af Henrik, hvor erfaringsopsamling omkring stress, forandringsledelse og balancen mellem arbejde samt privatliv har været gennemgående temaer parallelt med projektlederrollen. Henrik underviser bl.a. på Mannaz Projektlederuddannelsen.

 

Om Lone Christensen

Lone Christensen er seniorkonsulent hos Mannaz. Hun har mange års erfaring som organisationspsykolog, hvor hun blandt andet har trænet ledere, projektledere og medarbejdere i så forskelligartede organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Danfoss, Novo Nordisk, Børns Vilkår og forskellige kommunale samt statslige organisationer. Lone underviser bl.a. på Systemisk projektledelse og Systemisk lederuddannelse i Mannaz.