Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Tonsvis af læsning

10. februar 2010

Det vrimler med information

Der stilles store krav til det moderne menneskes evne til at læse og tilegne sig information. Det betyder, at du, og alle de engagerede ledere og medarbejdere på din arbejdsplads, har frygteligt travlt med at læse. Mennesker bombarderes i dag på jobbet med faglige informationer både på papir og skærm – og videreuddanner du dig, ja, så kommer studielitteraturen oveni. Cand.phil. og læsekonsulent Merete B. Riedel, underviser hos Mannaz

Tonsvis af læsning hver dag

Kort sagt: Du bruger mere og mere af din tid på at læse.

  • Referater, rapporter og lignende, som vi lige skal læse inden næste møde
  • Artikler om nye tendenser, som vi er nødt til at læse for at følge med i tiden
  • Div. mails om alt og intet, som bliver sendt til os af velmenende kolleger
  • Nyheder og nyhedsbreve osv.
  • Faglitteratur til videreuddannelsen
  • Aviser

  Samtidig har du dine daglige opgaver at varetage. I de store mængder af skriftlige informationer, du modtager hver dag, bør du derfor hele tiden tage stilling til relevansen af indholdet. Så du hurtigst og mest rationelt kan gøre dig klart, hvad teksten skal bruges til. Læser du for et overordnet overblik eller skal du forstå noget 100%? Du skal gøre op med dig selv, om du læser for at være allround orienteret, eller om du læser med formidling for øje, dvs. at du ønsker at videregive din viden til andre. Skal du være i stand til at fortolke, bearbejde og diskutere de enkelte dele på et dyberegående niveau? Eller læser du for at videregive sagsbehandlingen af opgaverne til dine medarbejdere?

Hverdagens informationsstrøm

Der findes enkle og brugbare værktøjer til at tackle hverdagens informationsstrøm.

De 5 vigtigste tips er:

  1. Hav en effektiv og bevidst adfærd, der indebærer, at du klarlægger dit mål med læsningen. Har jeg brug for nogle få detaljer altså blot et overfladisk kendskab. Eller skal jeg vide det hele, fordi jeg skal formidle det videre og evt. kan forvente spørgsmål til emnet.
  2. Bedøm omfanget af teksten – og organiser din tid. Læg en plan for, hvad du kan nå at læse ad gangen. Det er bedre at undervurdere end at overvurdere, hvad du kan nå – så stresser du ikke dig selv og taber koncentrationen.
  3. Vælg en læseteknik, der tager hensyn til stoffets sværhedsgrad, mængden og tiden du har til rådighed
  4. Skab gode rammer for en koncentreret læsning
  5. Husk at holde korte pauser, når du læser, og stop inden din koncentration går i bund. Skim den sidste side, du læste før pausen, inden du går videre og din koncentration bliver skærpet.

 

Læs effektivt og spar tid

De 5 tips danner grundlag for en målrettet vurdering af dit læsestof, så du kommer hurtigere gennem den daglige læsning på papir og skærm. Når du først har lært de nye læseteknikker vil du opdage, at den daglige læsning bliver mere struktureret og effektiv. Om Merete B. Riedel Merete RiedelMerete B. Riedel er cand.phil. og læsekonsulent. Hun har i en årrække beskæftiget sig professionelt med læsning af tekster. Hun har bred erfaring i at vejlede andre ud fra en omfattende viden om læsning, læring og de mentale barrierer, der kan stå i vejen for at lære en ny måde at læse på.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.