Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Tør du give din karriere et servicetjek?

14. august 2014 - Heidi Fjelsted, Redaktør

Fra leder til specialist – et karrieremæssigt selvmål?

  M Knowledge, Karrierestigen

Vi kender alle den introducerende høflighedsreplik ved middagsselskabet: ”Og hvad laver du så”? De fleste kan også nikke genkendende til den anerkendelse, der følger med, hvis svaret rimer på et lederjob og en karriere inden for ledelse. Er svaret derimod i den mere specialiserede afdeling såsom systemadministrator med spidskompetence inden for Linux, skal man ikke regne med samme sociale accept eller interesse. At gøre karriere på ledervejen er uden tvivl mere respekteret end en karriere langs specialistvejen, selvom vi skriver 2014. Det er noget, Mathias Hovind og Lars Hansen kan tale med om, efter de i deres karriere selv har prøvet at tage skridtet både ”henad” og ”nedad” i organisationen i stedet for det klassiske skridt ”opad” karrierestigen. For dem gav det nemlig mere mening på det tidspunkt at vælge en anden karrierevej end op. Deres historier og bud på, hvorfor det stadig er mindre socialt accepteret at kravle et par trin ned, vender vi tilbage til. Først tager vi et kig på, hvilke personer der typisk udnævnes til ledere. Mathias Hovind, der i dag er VP Client Engagement i Mannaz, forklarer: ”Mange specialister udpeges til ledere på grund af deres faglige kompetencer. I mange organisationer er det den helt naturlige karrierevej. Specialistrollen er de fleste steder endnu ikke ligeværdig med lederrollen – hvis du vil noget mere, er du, ifølge den gængse opfattelse, nødt til at blive leder”.

Farvel faglighed

Lars Hansen, der i dag arbejder med lederudviklingsprogrammer og er porteføljeansvarlig i Mannaz, oplever på tæt hold, hvilke overraskelser der møder den nye leder: ”Specialisten oplever typisk med springet til leder, at en stor del af fagligheden nedtones. Man kan ikke længere som tidligere dykke ned i detaljen, gå i dybden og fokusere. Som leder skal man have overblikket, fokusere på de store linjer og kunne se det overordnede perspektiv”. Mathias Hovind uddyber: ”Nøglen til en succesfuld transition fra specialist til leder ligger dér, hvor lederen erkender, at det er nødvendigt at ”genopfinde” sig selv i en ny position og bevidst træffe nogle fravalg ift. den gamle rolle. Det er hårdt arbejde for mange og sætter nogle helt specielle krav til udvikling af mennesket inde bagved”.

Ledelse MED mennesker

Det menneskelige element er endnu et område, der overrasker. Mathias Hovind forklarer: ”Det kommer bag på mange nye ledere, hvor meget de skal kommunikere, lytte, tale med og være der for medarbejderne. De skal nu relatere sig til mennesker, som de ikke nødvendigvis ville relatere sig til, hvis ikke de var ledere – hele tiden”. Lars Hansen sætter det lidt på spidsen: ”Man søger ansvar og indflydelse som leder og bliver overrasket over, hvor meget personaleledelsen fylder. Mange tænker ”opgaverne” og ser ikke menneskene i opgaverne. Men mennesker påvirker resultatskabelsen, og du er leder for at skabe resultater. Så det går hånd i hånd. Nogle synes dog, det er for tidskrævende og besværligt i længden”.  

add-strategi-vaekst-lederskab

 

Hvorfor må du ikke længere være leder?

Der kan være flere årsager til, at man søger væk fra jobbet som leder. Ændrede prioriteringer i livet og ønsket om mere plads til fritid og familie er typiske årsager. For Lars Hansen selv var det ønsket om faglig fordybelse, der trak ham væk fra jobbet som områdechef i Tryg til rollen som HR-konsulent i samme organisation: ”Først og fremmest blev mine egne prioriteringer anderledes. Ville jeg gå efter det, jeg ville og var nysgerrig på i stedet for at gå efter prestigen? Var det de eksterne faktorer eller de interne faktorer, der skulle have lov til at bestemme? Efter mere end 15 år som leder var jeg klar til at prøve noget andet, så jeg anmodede selv om at få muligheden for mere faglig fordybelse i en specialistrolle”. For Lars selv var det således ikke et skridt i den forkerte retning, selvom omverdenens opfattelse og spørgsmål pegede i den retning: ”Der var flere, der spurgte mig, hvorfor jeg ikke havde fået lov at blive ved med at være leder? Man oplever måske ikke, at man har degraderet sig selv, men via andre og deres spørgsmål, oplever man det pludselig. Man er ikke succesfuld længere i deres øjne.” Mathias Hovind var partner i et konsulenthus og fik lyst til at opleve en stor organisation fra ”indersiden”. ”Det var tydeligt, at mine omgivelser kiggede undrende på mit valg. Den klassiske og oplagte vej var, at jeg var blevet i konsulenthuset og havde taget næste skridt opad ift. medejerskab. Men mit valg var at tage et skridt ”henad” og afprøve noget helt andet drevet af interesse, nysgerrighed og passion.”

Mærk efter – hvad vil DU?

Selvom Mathias’ og Lars’ historier rummer forskellige lag, er én ting fælles; ønsket om at vælge sig selv som den primære interessent og ikke lade sig influere af omverdens forventninger til, hvad man ”bør” gøre. Begge er de dog enige om, at sådan et valg kræver mod: ”Degraderingen og omverdenens opfattelse var med i overvejelserne. Det er fordommene, der gør det svært at steppe ned eller hen – og det faktum, at vi alle har dem. Det, tror jeg, afholder mange fra at tage skridtet. Jeg oplevede jo selv, at prestigen og anseelsen blev nedtonet, da jeg overgik til specialistrollen”, siger Lars Hansen. Mathias Hovind supplerer: ”Omverdenen er på en måde med til at definere din taletid, din prestige og dit mulighedsrum. Man får ikke lov til selv at bestemme, om ens status er faldet. Andre definerer det, og naturligvis påvirker det én”.

  ”Det ligger som en implicit forståelse i samfundet, at man tilgodeser ledervejen. Hvor mange specialister kender vi fx i det offentlige rum frem for antallet af ledere, der præger dagsordenen?  

  Hvis de begge skal komme med et godt råd, er det at mærke efter og holde fast: ”Handler det om, at andre skal se på dig med en bestemt værdiladning? Eller handler det om, at du har din motivation et andet sted? Og hvor bliver DU den dygtigste medarbejder og den bedste udgave af dig selv? Det gør du der, hvor din motivation ligger,” siger Lars Hansen og erkender, at det bestemt er lettere sagt end gjort. De mange udefrakommende og socialt betingede faktorer vil bevidst/ubevidst påvirke beslutningen. Netop derfor er en uvildig sparringspartner værdifuld. Lars Hansen: ”Hvis du kan tage nogle snakke med én, der er neutral ift. din situation, er det en stor hjælp. Prøv at søge uden for din organisation. En uvildig kan hjælpe dig til at være ærlig og holde fast i dine egne behov i stedet for at behage det, normerne tilskriver”. Et sidste godt råd, hvis du har taget skridtet, er at undgå at komme med for lange og for mange forklaringer. ”I mødet med kolleger skal du ikke pakke det ind. Vær kort og konkret. Har du behov for at forklare det, så er du selv i tvivl, eller også ser du beslutningen, som de gør”, siger Mathias Hovind.  

3 gode råd til dig, der overvejer at gå fra leder til specialist
1. Mærk efter – hvem søger du at tilfredsstille – dig selv eller omverdenen?
2. Søg rådgivning – få en uvildig sparringpartner
3. Hold fast, og undgå lange forklaringer om din beslutning

 

Nivellering af prestige

Selvom Lars Hansen i sit skift fra leder til specialist mødte enkelte, som udtrykte glæde ved hans beslutning, kunne han dybest set godt mærke den undren og de fordomme, der lå bag ordene. ”Det ligger som en implicit forståelse i samfundet, at man tilgodeser ledervejen. Hvor mange specialister kender vi fx i det offentlige rum frem for antallet af ledere, der præger dagsordenen? Og ligeså er mange organisationer med til at tilgodese ledervejen både i form af løn og frynsegoder”. Mathias Hovind uddyber: ”Det handler i høj grad om at få nivelleret prestige. Om at omtale andre roller som nøglepositioner og som lige så vigtige som lederrollen. Og så handler det også om løn. Så længe man betaler ledere mere end specialister, sætter man dem også højere i hierarkiet. Der skal konkret handling bag ordene, hvis prestigen på specialistrollen skal højt nok op til, at folk som et skridt opad enten vælger specialist- eller lederrollen”. Lars Hansen siger afslutningsvist: ”Og så handler det ligeså meget om at se på karriere som andet end en lineær bevægelse, men som et begreb, der kan spænde over flere faser i livet end tidligere. Og ideen om, at ens karriere kun kan gå en vej – op – vil blive opblødt. Jeg tror, vi vil se flere og flere, der i perioder trykker på speederen og i andre perioder holder foden i ro. Lyst, passion og nysgerrighed vil få lov at fylde mere, og det vil blive mere socialt legitimt at søge nye retninger inden for job, karriere og uddannelse i forskellige faser af livet”.