Del siden

Succeshistorier er vejen til udvikling

4. oktober 2003 - Cand. psyk Torben Frilund

– Hvilke problemer er der i virksomheden?
– Hvad fungerer i virksomheden?

Ovennævnte to spørgsmål understreger forskellen mellem den mere traditionelle Change Management Theory og Appreciative Inquiry.

Den traditionelle indfaldsvinkel til at arbejde med forandringer er at fokusere på problemerne, analysere dem og problemløse. Det primære fokus i forandringsarbejdet bliver derfor at rette opmærksomheden hen imod, hvad der er forkert, utilfredsstillende eller ineffektivt. Mangeltænkning, problemidentifikation, og det, som ikke er lykkedes for organisationen eller gruppen, er inden for denne tradition de centrale fokuspunkter. Den bagvedliggende filosofi er, at organisationer og grupper skaber problemer, der skal løses.

Udgangspunkt i den gode historie og de gode oplevelser

Appreciative Inquiry, der kan oversættes til “Værdsættende samtale”, tilbyder en anden indfaldsvinkel til at arbejde med forandringsprocesser og innovation. Her er udgangspunktet, hvad der fungerer i en virksomhed og ikke mindst, hvad der værdsættes. Historiefortælling har en central rolle inden for denne tilgang. Spørgsmålene, der stilles, er bl.a.

  • Hvilke ting værdsættes på arbejdspladsen.
  • Hvilke gode oplevelser ligger bag?
  • Hvad er lykkedes ekstraordinært godt?
  • Hvad muliggjorde dette?
  • Hvad var de nærmere omstændigheder?

Formålet er at lære af de gode oplevelser og det, som værdsættes hos den enkelte i virksomheden. Disse gode oplevelser og ting, der værdsættes, virker som katalysatorer og inspirationskilder for sammen at skabe en fælles fremtid.

Appreciative Inquiry i den virkelige verden

En leder i en udviklingsafdeling i en større dansk virksomhed beretter:

“Min afdeling og jeg selv følte, at vi i en længere periode havde kørte rundt i en karrusel. Der skete for lidt nyt – følelsen af “mere af det samme” var fremherskende i afdelingen. Folk småkedede sig og hakkede lidt på hinanden. Den gængse joke i afdelingen var blevet: Forskellen på vores arbejde og det, som vores kolleger ude i driften arbejder med, er sgu’ det samme!Efter af have stiftet bekendtskab med Appreciative Inquiry metoden besluttede jeg mig for at afprøve denne. Sjældent har jeg oplevet en forandringsproces så personlig, humørfyldt og ikke mindst succesfyldt. Vi kørte 4-D modellen igennem (se senere) sammen med en ekstern konsulent. Én sætning blev en central ledetråd for os. Den lød: “Bag ethvert problem gemmer der sig en bristet drøm”. Vi talte om ting, der var lykkedes ekstraordinært godt for os – dykkede ned i de konkrete oplevelser og undersøgte sammen, hvad der gjorde dette muligt, hvem der gjorde hvad, hvilke metoder der blev anvendt, samarbejdsformer etc. Vi fandt hurtigt ud af, at det er meget motiverende at arbejde med udgangspunkt i et værdsættende sprog. Vi drømte herefter sammen om, hvad vi kunne tænke os, der skulle ske i afdelingen med inspiration fra det, som vi hver især værdsætter i afdelingen. Spørgsmål som: “Hvad vil blive muligt, når vi begynder at gøre endnu mere af det, som – vi ved – virker?”, var noget af det, som vi brugte megen tid på. Der blev produceret mange flipovers, og der var nærmest tale om en parallelproces til, når vi præsterer allerbedst i afdelingen. Alle bidrog, der blev lavet knopskydninger på hinandens idéer, og energien i lokalet var intens og fremadrettet mod nye fælles mål.Efterfølgende arbejdede vi med, at vores drømme nu var gået i opfyldelse og skulle retrospektivt over en femårig periode konkretisere, hvad vi i fællesskab havde foretaget os – og som muliggjorde, at drømmene var gået i opfyldelse. Den sidste del af Appreciative Inquiry processen gik ud på at finde frem til de konkrete ting, som afdelingen ville afprøve og eksperimentere med for at nå de nye mål.

 

Effekten af vores proces har på mange måder været mærkbar. For mig som leder har det vigtigste været, at der er sket en energiforflytning. Fra et fokus, der for ofte har været “find fem fejl tænkning”, dvs. negativ feedback om fejl og mangler ved hinandens opgaver, har vi fået en langt mere understøttende og opmuntrende stemning præget af en holdning, vi kunne kalde: “Hvad er jeg måske blind for, og som du ser”, dvs. dialogen og nysgerrigheden som omdrejningspunkt. Det er præcist det, der er så hårdt brug for i en udviklingsafdeling.

Appreciative Inquiry bygger på følgende otte grundantagelser:

  1. I ethvert samfund, organisation eller gruppe er der noget, der virker.
  2. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed.
  3. Virkeligheden skabes her-og-nu, og der er flere multiverser.
  4. Den type eller måden, hvorpå vi stiller spørgsmål til en organisation eller gruppe, vil påvirke gruppen på den ene eller anden måde.
  5. Mennesker er mere trygge ved at møde fremtiden (det ukendte), når de bærer dele af fortiden med sig (det kendte).
  6. Når vi bærer dele af fortiden med os ind i fremtiden, skal det være det bedste fra fortiden.
  7. Det er vigtigt at værdsætte forskelle.
  8. Det sprog, vi anvender, skaber vores virkelighed.

Fra indre kraft til ydre power

Som ovennævnte eksempel antyder, har vi her at gøre med de unikke oplevelser, som i sig bærer et kæmpemæssigt læringspotentiale, og som kan være gode og livgivende inspirationskilder, når der skal ske forandringer i virksomheden. Eller sagt på en anden måde: Metoden inviterer til at yderliggøre den enkelte ansattes indre sider, dvs. at finde frem til de kraftfulde energikilder, hvor bl.a. motivation og loyalitet findes hos den enkelte. Herved bliver fundamentet støbt til at skabe en fælles organisatorisk bevægelse ind i fremtiden ud fra en anerkendende referenceramme.

Fokus på det, der virker i organisationen

Spørgsmål som: Når vi forstærker det, vi værdsætter, og, som vi ved, fungerer med 50 %, hvad bliver så muligt for virksomheden eller gruppen? Hvilke nye højder vil vi kunne nå sammen? Hvilke nye historier vil kunderne fortælle om os, vores produkter og leveringstider? Og hvad vil det betyde for trivslen på arbejdspladsen? Når disse mangfoldige nye muligheder for fremtiden er blevet indkredset, handler det om, at virksomheden udfordrer sig selv: Hvad kræves af os for at realisere vores drømme? Hvad vil vi forpligtige hinanden på? Og efterfølgende: Opstilling af handlingsplan for realisering af drømmene. Hvad skal afprøves – hvilken type organisering, evalueringsmetode, hvem er ansvarlige etc.?

Fælles opdagelsesrejse

Appreciative Inquiry metoden er at betragte som en fælles opdagelsesrejse fra de unikke individuelle og fælles oplevelser til en fælles udforskning af fremtiden og de muligheder, denne tilbyder.

Metoden består af fire faser:

Dicscovery – opdagelsesfasen
De bedste erfaringer fra fortiden – historier fortælles om det, som giver liv og dynamik i organisationen.

Dream – drømmefasen
I denne fase er der højt til loftet – en form for brainstorm understøttet af det værdiskabende sprog.

Design – skabelsesfasen
Hvordan skal drømme og forventninger omsættes til virkelighedens nye liv? Hvad er det, vi vil – og hvordan gør vi det?

Destiny – realiseringsfasen
Gode erfaringer og metoder bevares, og alt fra de tidligere faser implementeres.

Væk fra problemsnak

Er du træt af problemsnak og “lerdueskydning” på hinandens idéer, forsvarsholdninger, negativitet, lav grad af motivation, er det værd at forsøge Appreciative Inquiry metoden, der er et alternativ, der gør en forskel!

streg1

Torben Frilund

Torben Frilund, cand. psyk., er Arbejds- og erhverspsykolog og har eget konsulentfirma. Han har arbejdet de sidste 9 år inden for den private og offentlige sektor med psykisk arbejdsmiljø og leder- og medarbejderudvikling som arbejdsområder. Bl.a. er han tilknyttet Mærsk, hvor han tester søofficerer, som kandiderer til at blive Kaptajner på containerskibene og han er underviser hos Mannaz.