Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Sproglig præstationsangst i nordisk ledelse

7. september 2010 - Rikke Kristine Nielsen,

”Får jeg be om absolut störst möjlige tystnad”. Sådan afsluttede sprechtallmeisteren i et DR-transmitteret svensk cirkusshow altid sin præsentation umiddelbart før "Den Fantastiske Et-eller-andet" materialiserede sig i manegen. Og der er unægtelig ret tyst om den skandinaviske sprogforståelse på mange arbejdspladser.

Skulle det nu være nødvendigt?

Men lad os lige starte med at ridse situationen op. Nogle centrale udfordringer i nabosprogsforståelsen, eller manglen på samme, er at:

  • Mange undervurderer de skandinaviske forståelsesproblemer. Dette gælder sprogligt såvel som kulturelt.
  • Mange overvurderer deres egne evner rent sprogligt og er ubevidst inkompetente.
  • Mange oplever, når det kommer til stykket, at de har store problemer med at forstå og blive forstået i Skandinavien.
  • For mange medarbejdere er det muligt at blive to-/tresproget meget hurtigt (allerede inden for et par måneder, hvad angår læse og forstå). Det kræver dog trods alt en indsats fra den enkelte, der er anderledes, end hvad man umiddelbart forestiller sig.
  • Hvis man forsøger sig med en mundtlig version af nabosprogene, er der en sær tendens til, at ens egne landsmænd udviser meget lidt forståelse og opbakning for bestræbelserne (mens andre nye sprog såsom kinesisk og fransk ses på med en helt anden ærbødighed).
  • Det er nemmere og mindre ressourcekrævende at lære et skandinavisk brodersprog frem for et andet ”fremmesprog”. Langt størstedelen af medarbejderne på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads ville hurtigere blive bragt længere, rent udtryksmæssigt, ved at lære svensk/norsk end ved at komme på et engelskkursus. Men det er ikke lige så prestigefyldt og anerkendt, for ”skulle det nu være nødvendigt?!?!”

 

SprogforvirringMangel på entusiasme

Danskerne er mærkeligt ambivalente, når det kommer til de øvrige skandinaviske sprog: På den ene side ligger det ligesom mellem linjerne, at ”vi alle sammen forstår svensk”, men på den anden side er der fx ingen entusiasme forbundet med at modtage undervisning på svensk på de videregående uddannelsesinstitutioner, læse svenske aviser eller se svensk TV. Forskellene bagatelliseres på den ene side, mens man på den anden side ofte griber til engelsk i en snæver vending. Det er lidt pinligt, når man faktisk ikke forstår de andre skandinaviske sprog, men derfra og så til at der ligefrem skulle være behov for sprogundervisning … nej, den skal man længere ud på landet med.

Tekstet for hørehæmmede … og alle dem, der ikke er så glade for dialekter og nabosprog …Hvis en nordjyde over 50 udtaler sig til TV-Avisen, bliver det tekstet, hvilket der bestemt ikke bliver rynket på næsen af. Hvis der vises svensk krimi i TV, er der helt sikkert også seerstorm, hvis der er problemer med underteksterne. Kun ved et enkelt tilfælde på DR2 har jeg oplevet, at en film blev vist færdig UDEN undertekster, selvom den var på svensk. Men det er jo også nørdernes kanal, så det tæller ikke rigtigt...Og sådan har de det også i Sverige: Når Paprika Steen spiller jordemoder/hustru i TV-filmatiseringen af den svenske krimi om Visby-kriminalkommissæren Anders Knutas, så er hendes danske replikker tekstet.

En djävul på svenska…

En gang i forrige årtusind arbejdede jeg som rejseleder i charterbranchen. Her er der tale om en branche, hvor man, på samme måde som i luftfartsindustrien, taler en form for mærkværdigt skandinavisk. Der er tale om en millimeterdemokratisk sammenblanding, der sikkert er retfærdig i forhold til ordrepræsentationsgraden fra forskellige lande i Norden, men som ikke en djævel forstår. Sådan omtrent som esperanto, som også kun forstås og tales af en gruppe særligt indviede. Når man hver for sig forstår de sprog, der forsøges blandet sammen, kan man måske nok værdsætte anstrengelserne. Jeg tror dog ikke, at der nogensinde er lavet brugerundersøgelser af forståelsesgraden, men den er helt sikkert ikke særlig høj. Nu regner luftfartsindustrien jo nok også med, at passagererne mere eller mindre kan gætte, hvad det er, kabinepersonalet vil sige. Det samme gør sig nok desværre ikke gældende, hvis man skal modtage undervisning på sin arbejdsplads, gennemføre en MUS-samtale, forhandle kontrakter på plads eller deltage i et innovationsseminar på svensk eller norsk.

Død efter sprogfejl

”Voldsoffer død efter sprogfejl” – sådan lød en overskrift i Urban sidste år i en artikel, der handlede om en meget uheldig norsk mand, som døde som resultat af eftervirkningerne fra et voldsomt overfald med tungt ølkrus i hovedet på spillestedet Rust i København. Manden fik hjælp på skadestuen på Rigshospitalet, der imidlertid ikke forstod, at manden (på norsk!) forsøgte at forklare, at han var hæmofil (bløder), men misforstod det som homofil. Hvilket man må antage, at plejepersonalet har vurderet som uvedkommende for den behandling, han senere modtog på traumestuen. Således blev sprogmisforståelsen altså en medvirkende faktor til hans død.

Nordisk almen dannelse? Jyder, der opponerer mod skandinavisk, er aldrig sene til at påpege, at folk i HT-området har set mere svensk fjernsyn og mødt flere fulde svenskere i Tivoli, hvorved jyderne har et handicap. Mens det muligvis var sandt i 70'erne, så er de østdanske generationer, der var henvist til svensk fjernsyn som det eksotiske alternativ til Statsradiofonien, vist gået på efterløn for længe siden. Den yngre sjællandske generation er vokset op med MTV og internet og er i princippet lige så meget på herrens mark som jyderne.Svenskundervisningen i vore dages gymnasium er reduceret til et absolut minimum, og selvom danskernes overvældende ukendskab til vores nabolande (særligt Sverige?) måske er i bedring i forbindelse med, at de svenske socialrealistiske krimier leverer sædebeskrivelser og samfundskarakteristik i bestsellerklassen, så lærer man jo ikke svensk af det. Generelt synes der at mangle muligheder for at øve sig i skandinavisk…

Scandinavian Leadership

Så graverende, at det er med livet som indsats, er konsekvenserne af interskandinavisk sprogforvirring heldigvis ikke normalt på de nordiske arbejdspladser, men vi går glip af meget. Læring og samarbejde på skandinavisk udgør en enestående mulighed for, at man kan blive god til Scandinavian Leadership, som jo er så populært ude i den store verden. Det indebærer også en mulighed for at kapitalisere lidt på, at vi trods alt er et lille mærkeligt sammenrend af vikinger, der nok kan slås indbyrdes, men set udefra ligner hinanden til forveksling, når man skal begå sig i en global verden. Hvis det imidlertid skal lykkes at positionere Scandinavian Leadership ude i verden, bør vi tage alvorligt, at det kan være svært at forstå hinanden. Til gengæld kan vi, med en relativt beskeden indsats sprogligt, komme meget langt ind på livet af hinanden. Heja Skandinavien! Om Rikke Kristine Nielsen Rikke Kristine Nielsen, cand.merc.int, chefredaktør på ledelseswebsitet www.leadingcapacity.dk og ekstern lektor (HRM) ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School. Sådan kommer du videre Har du kommentarer til forfatterne eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail. Andre artikler inden for ledelse og lederudvikling