Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Spar tid med klare budskaber

22. september 2010 - Birgitte Lenstrup

Enkelt i teorien. Svært i praksis. Sådan er det med kommunikation. Men hvorfor give op på forhånd? Når man nu kan tage tyren ved hornene og lære at blive bedre til det. Læs om, hvad en udddannelse i kommunikation gjorde for Hanne B. Larsen.

1009-klare-budskaber”Jeg ville have klare budskaber igennem, der sparede mig tid, og som jeg havde det godt med.” Som projektleder hos medicinalfirmaet Boehringer-Ingelheim Danmark A/S sidder Hanne B. Larsen ikke i en typisk kommunikationsfunktion. Behovet for effektiv, præcis kommunikation er til gengæld stort.

Læring løste opgaver

Da det pilotprojekt, Hanne B. Larsen var ansvarlig for, voksede sig til et reelt driftsprojekt, mente hun, at tiden var inde til et kommunikationsløft. ”Jeg havde så mange forskellige interessenter, som jeg skulle informere om alt muligt, og jeg brugte for lang tid på at kommunikere mine budskaber. Tit var budskabet overordnet det samme, men detaljeniveauet og målgruppen varierede, og det måtte jeg tage hensyn til i min kommunikation. Jeg havde behov for at være sikker på, at jeg gjorde det godt nok, så jeg kunne hvile bedre i jobbet som projektleder.” Kommunikationsuddannelsen, som Hanne B. Larsen valgte, er et forløb på fem moduler, fire undervisningsmoduler og en eksamen. For Hanne B. Larsen var forløbet en lærerig proces. ”Det var hårdt at sætte tid af i en travl hverdag, og forløbet var nok også lidt mere krævende, end jeg havde troet. På den anden side brugte jeg mine konkrete arbejdsopgaver i undervisningen, så jeg fik bearbejdet nogle opgaver, samtidig med at jeg styrkede min viden inden for kommunikation. Det var tvungent arbejde på den gode måde.”

"Jeg lærte også, hvordan man bygger en god præsentation op. Nu sletter jeg en tredjedel af mit oprindelige oplæg ved at fjerne alle fyldordene og sætte tingene bedre sammen."

Mere målrettede budskaber

Da Hanne B. Larsen oprindeligt bad sin chef om at komme på kommunikationsuddannelsen, forstod han ikke helt hendes ønske. Han syntes egentlig, hun allerede var god til at kommunikere. Efterfølgende har han dog kommenteret, at der er sket rigtig meget med hendes kommunikation. ”Jeg har lært at simplificere og nuancere mine budskaber. Mine mails er fx blevet langt mere præcise og meget kortere. Og nu sletter jeg en tredjedel af mit oprindelige oplæg ved at fjerne alle fyldordene og  sætte tingene bedre sammen. Min kommunikation er langt mere overskuelig i dag, og det er vigtigt i min funktion, hvor jeg i høj grad bruger denne kommunikationskanal.” Hanne B. Larsen føler også, at hun har fået et løft i forhold til præsentationsteknik. ”Jeg har lært, hvordan man bygger en god præsentation op. Det bruger jeg naturligvis hver gang, jeg skal præsentere noget på mit arbejde, og jeg har fået det langt bedre med mine præsentationer nu. De er klarere og mere effektive.” Hanne B. Larsen har også hentet en helt uventet privat gevinst. Hun er blevet meget bedre til at holde tale ved festlige lejligheder. ”Jeg har en anden forståelse for opbygningen af en tale, og det giver mig tryghed til at turde mere i alle præsentationssammenhænge.”

Kommunikation flyder også opad

Arbejdet med de såkaldte kommunikationsmodeller på forløbet var en effektiv øjenåbner for Hanne B. Larsen. ”Jeg fik øje på nogle ting, jeg ikke havde tænkt på før. Som mange andre på uddannelsen havde jeg opfattet virksomhedskommunikation som noget, der typisk flød oppefra og ned, men på uddannelsen opdagede jeg, at det også sagtens kan gå den anden vej.” Hos Boehringer-Ingelheim arbejder man blandt andet med præparater til behandling af lungesygdommen KOL, og kommunikationen sker typisk fra eksperterne og ud til patienterne.  ”Men en dag hørte jeg en historie om et løbehold dannet for KOL-patienter. Det var et flot og positivt initiativ, og et indslag om løbeholdet blev da også vist i primetime TV. Det fik mig virkelig til at tænke over, at kommunikation kan komme fra mange vinkler, og fremover vil jeg også prioritere at få flere af den slags historier med i min egen kommunikation.” Selv mener Hanne B. Larsen, at hun hviler bedre i sit job, og at hun er langt mere sikker i sine budskaber. Det har flere af hendes kollegaer bemærket, og hun bliver ofte spurgt, om hun vil give feedback på præsentationer og tekster. ”Det er dejligt, at nogen betragter mig som en ressourceperson inden for kommunikation, og jeg giver gerne det, jeg har lært, videre.”
Denne artikel blev først udgivet i sin originale version i Mannaz magasin om PERSONLIG UDVIKLING i maj 2010. streg1

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatterne eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

eg lærte også, hvordan man bygger en god præsentation op. Nu sletter jeg en tredjedel af mit oprindelige oplæg ved at fjerne alle fyldordene og sætte tingene bedre sammen.