Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Skal projektlederen kunne punktsvejse under vand?

1. januar 2008

Interview med Professor ved CBS Henrik Holt Larsen af Claus Havemann Andersen Skal projektlederen kunne punktsvejseProjektarbejdsformen og dermed projektledelse vinder større og større udbredelse, og mange projekter er både store og komplekse med mange projektdeltagere involveret. I mange virksomheder opstår derfor også en ”kamp” om ressourcerne mellem driften og projekterne. Projektlederhvervet har udviklet sig gevaldigt over tid. Fra planlægger og tovholder over motivator for teamet til strateg og netværker. Projektlederen skal mestre det hele – og er kort sagt den, der svejser alle ender af projektet sammen. De kompetencer, en projektleder skal have, er således udvidet gennem en årrække. Hvis vi ser på de ledelsesmæssige kompetencer, kan man stille sig spørgsmålet, om projektlederen snart skal have samme kompetencer som linjelederen.

Vi har valgt at spørge Professor ved CBS Henrik Holt Larsen om udviklingen på dette område.

Mener du at projektledelse er en selvstændig karrierevej? Ja, projektledelse er (eller bør være) en selvstændig karrierevej. Traditionelt har vi en forestilling om, at karriere kun handler om ledelse, at komme til tops, at tilhøre en elite. En moderne virksomhed har ikke samme hierarki som tidligere, og dermed er betydning af at klatre op i pyramiden mindsket. Desuden er virksomheder mere og mere videnintensive og projektbaserede. Det skaber et behov for helt andre karriereveje - for de 80 eller 90 % af medarbejderne og ikke kun de 10 %, som der er plads til som en ledelsesmæssig elite. Derfor ser vi mange virksomheder have tre karrierespor: generalist-/lederspor, projekt- og specialistspor. Skal projektlederen efterhånden mestre samme ledelseskompetencer som linjelederen? Projektlederen skal ikke (kun) kunne mestre samme ledelseskompetencer som linjelederne. Faktisk er det ofte sværere at være projektleder, for du skal sammenbinde mange slags mennesker i en kompleks opgave, der normalt har høj prioritet, et beskedent budget og en hård deadline. Dette kan være sværere end kontinuerlig driftsledelse. Du skal også i højere grad konkurrere om organisationens gode hoveder til dit projekt. Men du bliver også belønnet for det, for hvis du gør det godt, får du en gruppe ekstremt engagerede og velfungerende medarbejdere. Projektlederen er oftest uden formel ledelsesret. I hvilket omfang betyder ledelsesretten noget? Den formelle ledelsesret er god at have, men den har det bedst i baglommen! Nordisk ledelse handler om relationer, ikke om enkeltpræstationer, og handler om det dynamiske samspil mellem lederen og medarbejderne, ikke blot lederens adfærd, stil, metoder. Derfor taler vi om ledelse som et processuelt, værdibaseret og interaktivt fænomen, snarere end om formel autoritet hos nogle udnævnte personer. Vi genfinder dette i hele Norden, men mere sjældent i andre lande/regioner. Vores Projektlederundersøgelse viser, at det er fifty-fifty, om projektlederne mener, ”at en kompetent projektleder skal være teknisk/faglig dygtig”! Har du en holdning/forklaring på dette? I den klassiske virksomhed var lederen ofte den dygtigste ekspert - og måske, men ikke nødvendigvis, også god til at lede. Derfor blev lederen brugt som opslagsværk, garant for kvalitet, specialist - og havde dermed dårlig tid og muligheder for at lede. I dag mener vi, at ledere skal være gode til at skabe RUM for eksperter og professionelle, men ikke nødvendigvis have dyb indsigt i fagområdet. Det er en svær balance og afhænger også af den konkrete situation, men det er ikke pr. definition og altid et rimeligt krav at stille, at projektlederen er teknisk/faglig dygtig.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen eller forfatteren er du velkommen til at sende en mail.