Kommunikation

Sådan ødelægger du din præsentation - del 8

·

En indøvet præsentationsteknik er vigtig, når du gerne vil komme igennem med dine budskaber. Læs hvad du til gengæld ikke skal gøre

Der findes 10 sikre måder til, hvordan du med en upassende præsentationsteknik kan ødelægge en ellers god præsentation. I de seneste måneder har du fået nogle af Jørgen Simonsens gode bud på, hvordan du med en god præsentationsteknik kan undgå at ødelægge din præsentation. Følg også fremover med i, hvordan du med sikkerhed kan ødelægge en ellers god præsentation men dårlig præsentationsteknik, så den vil fremstå som middelmådig og ligne alle de andre middelmådige præsentationer, som du har hørt så mange af. Denne gang kan du læse om, hvor lidt du kan nøjes at have med i din præsentation og stadig få publikums fulde opmærksomhed.

Her er de 10 titler

1. Bed tilhørerne om at afbryde dig

2. Spring indledningen over

3. Brug Power Point som manuskript

4. Spild ikke tiden med først at udarbejde et mål

5. Sådan ødelægger du en festtale

6. Sådan holder du en festlig festtale

7. Giv tilhørerne en masse informationer, de ikke har brug for

8. Fortæl alt hvad du ved

9. Skyd skylden på din nervøsitet

10.Tal bare videre, selv om du er begyndt på afslutningen

11. Jørgen Simonsens nytårstale

 

Her kommer Jørgen Simonsens ottende bud på “How to kill an audience”.

Fortæl alt hvad du ved For nogen tid siden skulle jeg hjælpe Ole – chef for en udviklingsafdeling, med at opbygge en præsentation af et nyt IT-system: BlackBox. Her er hvad der var sket, og som det sker hver dag i hundredvis af præsentationer, bare tænk på de såkaldte informationsmøder. Ole skulle på turné for at præsentere BlackBox. Direktøren fortalte mig, at på det første møde var tilhørerne blevet druknet i detaljer. Konklusionen kom så sent, at den ikke blev hørt på grund af forsamlingens højlydte snorken. Jeg foreslog derfor Ole, at han skulle begynde med konklusionen og skære sit indlæg ned med to tredjedele, fra 1½ time til ½ time inklusiv en spørgerunde

Her er Ole Madsens svar:

“Foreslår du i ramme alvor, at vi skal præsentere 9 måneders arbejde på kun 30 minutter? Du må være skør. Det er de 9 vigtige måneder af mit liv. Tilhørerne skal have alt at vide, så de kan fornemme, hvor svært det har været. Så sætter de større pris på BlackBox.” “Hvorfor skulle jeg begynde med konklusionen? Hvad er nu det for noget pjat? På læreanstalten kom konklusionen altid til sidst, og vi begyndte med præmisserne. Jeg har arbejdet 9 måneder dag og nat, så kan tilhørerne da godt vente 5 kvarter på resultatet”.

 

Oles argumenter er forståelige, men min sympati er hos tilhørerne. De bliver trukket igennem en bunke ligegyldige detaljer, selv om de er komme for at høre en klar konklusion underbygget med nogle få, men væsentlige argumenter.

Oles første erfaring med præsentation var hans eksamen, og der gælder det om:

At fortælle alt hvad man ved, på kort tid, til nogen der ved det i forvejen. Eksamen gik godt, så den erfaring brugte Ole – og mange med ham – når de skal præsentere. Men en præsentation er ikke en eksamen, tværtimod. Der er intet så flygtigt, som tilhørernes opmærksomhed, så det hedder ikke: Hvor meget er det nødvendigt… men Hvor lidt er det nødvendigt at fortælle tilhørerne, for at du kan nå dit mål? Næsten alle kan se det rigtige i at fastsætte mål. Mange er enige i, at det er vigtigt at motivere tilhørerne, men at begrænse sig, det har de fleste svært ved.

Fjernsynet har ændret reglerne

Tidligere var der god tid, men hvis du i dag er for længe om at komme til sagen, så zapper tilhørerne over på et andet program. Dit vigtigste punkt – konklusionen – bliver ikke hørt. Tilhørerne har opgivet dig. Kun få af dine tilhørere kan overskue mere end 3 – 4 argumenter. Derfor indprenter vi deltagerne: Den væsentlige opgave er at vælge de vigtigste informationer og mest slagkraftige argumenter og fravælge resten.

Hold op, mens forsamlingen endnu er ivrig efter, at du skal fortsætte. Bill Clinton har udtrykt det på sin måde: “Præsentationer er som sex. Folk bliver mætte og trætte umiddelbart efter, at de har været mest ivrige.

streg1

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Viden om
Bliv inspireret indenfor kommunikation
Kommunikation Sådan ødelægger du din præsentation - del 9
Kommunikation Sådan ødelægger du din præsentation - del 10
Kommunikation Sådan ødelægger du en præsentation - Jørgen Simonsens Nytårstale
The potential is people