Kommunikation

Sådan ødelægger du din præsentation - del 10

·

En indøvet præsentationsteknik er vigtig, når du gerne vil komme igennem med dine budskaber. Læs hvad du til gengæld ikke skal gøre

De seneste par måneder har du fået nogle af Jørgen Simonsens gode bud på, hvordan du undgår at ødelægge din præsentation med fx dårlig formidling og uengageret præsentationsteknik.

 

Her er de 10 titler

1. Bed tilhørerne om at afbryde dig

2. Spring indledningen over

3. Brug Power Point som manuskript

4. Spild ikke tiden med først at udarbejde et mål

5. Sådan ødelægger du en festtale

6. Sådan holder du en festlig festtale

7. Giv tilhørerne en masse informationer, de ikke har brug for

8. Fortæl alt hvad du ved

9. Skyd skylden på din nervøsitet

10.Tal bare videre, selv om du er begyndt på afslutningen

11. Jørgen Simonsens nytårstale

 

Vi er nu nået til 10. og dermed sidste afsnit af serien. Denne gang handler det om tidsstyring af din præsentation. En sikker måde at ødelægge din præsentation er: Tal bare videre, selv om du er begyndt på afslutningen

 

Hvad er det der sker? ”Jeg vil gerne slutte med et resumé,” siger A og viser den sidste slide. Deltagerne ser på deres ur. Det har været en god præsentation, lidt lang måske. Nu er kl.12.10 og frokosten var sat til kl.12.00. Det er nådigt sluppet. Halvt inde i afslutningen kl. 12.12 hæver A stemmen. ”Der er lige en vigtig ting her til sidst: Det tager kun 5 minutter: Jeg skal lige finde en meget vigtig slide.” Dybt suk. Frokosten udsat. Nå! hvis det kun tager 5 minutter, så lad gå. Men der går alene 5 min med at finde den vigtige slide. ”Den må være her et sted lyder til hektisk fra A”, der bladre sliderne igennem for 3 gang. ”Jer er sikker på. Jeg havde den i går.” Mødelederen rømmer sig. ” Nå den er nu heller ikke så vigtig, men nu skal I høre.” Så kommer der 7 minutters rodet tale, mens sliden fra resumeet stadig står på skærmen. Endelig afbryder mødelederen A. Tilhørerne begynder at rejse sig, men fra mødelederen lyder det. ”Sæt jer lige ned. Vi skal have en skriftlig evaluering.” Og A får sin evaluering. Kl. 12.10 havde den været flot, men kl. 12.25 er den til at tude over.

 

Jeg har spurgt mange talere om, hvorfor de fortsætter, selv om de er begyndt på afslutningen, eller hvorfor de ikke holdt tiden. Svaret er altid det samme. Talerne tror, at hvis de har besluttet sig til at tage et emne op, så mangler tilhørerne det. Ja læs det lige igen. Det er noget vrøvl, for tilhørerne ved jo ikke, hvad der står i talerens manuskript.

 

Du skal holde tiden

Hvis du ikke har nået det hele, er det også lige meget. Tilhørerne ved ikke, hvad du ville have sagt. På kurset Præsentationsteknik der overbeviser, gennemgår vi den vigtige afslutning, for det er din sidste chance for at nå dit mål og for at efterlade et godt indtryk. Det vil føre for vidt her at komme ind på, hvad du så skal gøre, men vi kan røbe, hvad der stod i en af A´s evalueringer. Du skal holde tiden. Vi havde lige glædet os over, at du var ved at slutte, og så snakkede du bare videre. Du skal holde tiden. Sæt tid af til en spørgerunde. Hvis vi mangler noget, skal vi nok spørge. Det var det sidste indlæg i serien: Sådan ødelægger en præsentation.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Viden om
Bliv inspireret indenfor kommunikation
Kommunikation Sådan ødelægger du en præsentation - Jørgen Simonsens Nytårstale
Kommunikation 5 tips til mundtlig formidling

Får du sved på panden ved tanken om et oplæg? Eller vil du bare gerne optimere dine præsentationer? Her er 5 tips der hjælper dig til en nærværende og professionel præsentation uden nerver.

Kommunikation 10 tips til bedre præsentationer
The potential is people