Projektledelse

Projektlederens mange roller

Projektledelse er spændende – men vær opmærksom på de mange roller du har som projektleder. Du skal kunne styre projektet gennem et komplekst landskab af udfordringer, hvor ledelsesretningen er både opad, nedad, fremad, bagud og indad.
·

Som projektleder skal du kunne styre projektet gennem et komplekst landskab af udfordringer og derfor kræver projektledelse mange roller – til tider lidt for mange. Bliv klogere på, hvordan du tackler de forskellige roller, du vil møde som projektleder i artiklen nedenfor.

”Never a dull moment”. Du kender måske udtrykket – og en projektleder kender i hvert fald følelsen. Projektledelse er et udfordrende fag, der stiller høje krav til fleksibilitet og rolleskifte. Som projektleder skal du således kunne styre projektet gennem et komplekst landskab af udfordringer, hvor ledelsesretningen er både opad, nedad, udad, fremad, bagud og indad. Vejen til målet er nemlig sjældent lige.

En projektleder har mange roller

Projektledelse kræver mange roller for en projektleder – og til tider lidt for mange. Nogle af opgaverne vil være veldefinerede og føles helt naturlige. Andre er mere problematiske og måske i form af uudtalte forventninger, som du også forventes at have styr på. Det kræver hårdt arbejde at bevare overblikket, og derfor har vi samlet nogle gode råd til dig om de forskellige roller, du vil møde som projektleder.

Tag et kig på vores: Projektlederuddannelse.

Ledelse opad – styregruppen

Styregruppens medlemmer har ofte mange meninger om projektet: Om hvor hurtigt projektet kan være færdigt, hvor billigt det kan laves, og hvor fantastiske resultaterne skal være – for at nævne et par. Som projektleder har du sikkert oplevet, at det er udfordrende at få samspillet med styregruppen til at spille. Det er særligt vanskeligt af den simple grund, at styregruppen ofte består af folk, der rangerer højere i hierarkiet end dig. Det er naturligt, at du bliver i tvivl om, hvad der er din rolle? Særligt fordi du over for styregruppen har mindst tre forskellige roller, som du skal skifte mellem:

Realisten

Eksperten

Forhandleren

Hvis du som projektleder forventer at blive mødt med realisme fra styregruppen, så kan du nemt komme galt af sted. Hurtigere, billigere og mere er derimod snarere det, du vil høre, og din opgave bliver derfor at sikre konstant balance mellem de tre klassiske komponenter i projekttrekanten:
Leverance, tid og ressourcer.

Som projektleder er du eksperten, der har den største indsigt i projektet. Selvom du kender projektet bedst, kan det stadig være svært at sige fra og til over for styregruppen. Det kræver træning at sige ”nej” opad i systemet eller stille krav, men som projekteksperten er det en nødvendig evne at have.

Uanset hvor skarpt du har estimeret projektets forventede varighed og ressourcer, vil dit forslag ofte blive betragtet som et forhandlingsudspil af styregruppen. Rollen som forhandler af projektets vilkår er en kompetence, du skal demonstrere igen og igen. Mestrer du ikke denne rolle, kan du risikere at skabe dårlige arbejdsvilkår, som kuldsejler projektet.

Ledelse nedad – teamet

Rollen som teamleder er nok den, de fleste forbinder med projektledelse. Og teamlederrollen har uden tvivl stor betydning – et team er ikke noget, der opstår af sig selv. Stillet over for teamet vil du som projektleder opleve mange forskellige situationer, der kræver meget forskellige roller, hvis du skal skabe et team, der performer godt. Typisk foretrækker projektledere at indtage den rolle over for teamet, der falder dem mest naturligt. Men er det den rigtige løsning? Stil i stedet dig selv spørgsmålet; hvilken rolle har teamet mest brug for, at jeg indtager nu? Det bedste team opstår, når du leder ud fra teamets behov. Derfor skal der også kigges på muligheder for at komme ens teamledelseskompetencer til livs gennem et  teamleder kursus.

Situation Din rolle
Teamet skændes Bevar overblikket og vær den rolige, som fører teamet gennem diskussionerne.
Teamet er rådvild Vær fyrtårnet, der lyser op, så alle har nemt ved at følge retningen.
Nyt team Vær generalen, der sætter retningen og skaber klarhed.
Etableret team Vær fluen på væggen, der lader teamets selvstændighed udfolde sig.
Desillusioneret team Vær katalysatoren, der via en positiv attitude skaber god energi.
Forvirret team med nye opgaver Vær den rolige coach, der udvikler teamets kompetencer.
Team med mange deltagere Vær den gode vært, der får gæsterne til at føle sig velkomne.
Teamet sidder fast i processen og bebrejder alle Vær den positive indpisker, der sætter skub i aktiviteterne ved at fokusere på mål og løsninger.
Teamet oplever konfliktende interesser Vær mægleren, der får parterne til at mødes.

Ledelse udad – interessenter

Interessenterne er meget ofte projektets største udfordring. Den væsentligste udfordring ved at lede interessenterne er deres forudfattede holdning til projektet, som typisk stammer fra sammenstykkede informationer, du har meget lidt kontrol over. Din rolle er derfor at håndtere interessenterne ved at involvere dem rettidigt, give dem forståelse for formålet og ikke mindst accept af løsningen. Man kan beskrive rollen som en slags dirigent af informationsstrømmen. Det handler i høj grad om at komme rundt til flest mulige interessenter og tage dialogen i god tid, så du kontrollerer informationerne. Rollen som dirigent af informationsstrømmen spænder vidt:

Journalisten …der forstår at udspørge og undersøge, hvordan sagen opfattes hos de forskellige parter, der påvirkes af projektet.
Detektiven … der opsnapper snakken over kaffemaskinen, inden den udvikler sig til rygtedannelse, der skader projektets omdømme.
Politikeren …der forstår spillets regler og kan fremstille sagen gunstigt til projektets fordel, så der kan mobiliseres en magtkoalition om nødvendigt.
Sælgeren …der formår at sælge projektet til interessenterne på fordelene såvel som ulemperne, der følger med projektet og projektets resultater.
Marketingchefen …der sikrer, at projektet gøres synligt i bevidstheden hos interessenterne og særligt hos kommende brugere samt aftagere af projektets resultat.

Se også: Vores kursus i IT projektledelse.

Ledelse fremad – fremtiden

Vi kender vel alle sammen udtrykket, at det er svært at spå – særligt om fremtiden. Ikke desto mindre bliver du som projektleder afkrævet præcise forudsigelser af, hvornår projektet er færdigt, og hvor mange ressourcer det kræver at færdiggøre det. Og pas nu på med projektoptimismen. Det er lettere for en metrolog at blive tilgivet for at love solskin selvom det øsregner, end det er for en projektleder at estimere forkert, så vær meget omhyggelig og påpasselig med, hvad du lover:

Spåkone

General

Historiefortæller
Det er urimeligt, når andre bruger bakspejlets iskolde klarsyn til at bebrejde, hvad du som projektleder ikke har taget højde for. Desværre sker det ofte. Som projektleder forventes du at være spåkonen, der kan planlægge  ukendte hændelser i fremtiden.

Som projektleder skal du kunne føre tropperne sikkert fra den ene milepæl til den næste på en udfordrende slagmark. For at dette skal kunne lykkes, skal du kunne se et godt stykke ind i fremtiden, så det både er milepælen i morgen og i næste måned, der får opmærksomhed.

 

Hvis holdet skal slås for projektets sag, skal sagen fortælles som en inspirerende historie med en appellerende fremtid, der gør alle anstrengelserne udholdelige. Som historiefortæller skal du kunne trække på gode metaforer, tegne det store billede og samtidig finde den personlige vinkel, der giver historien liv.

Ledelse bagud – fortiden

Mens fremtiden mest består af gætterier, så består fortiden heldigvis af fakta. Men fakta skal indsamles og dokumenteres, så du hurtigt kan finde dem frem, når du afkræves svar. Som projektleder, er du projektets hukommelse, som husker interessenterne på, hvem det var som forsinkede eller fordyrede projektet og af hvilke årsager:

Bogholder

Historiker

Dommer
Som projektleder indtager du rollen som bogholder, der med stor præcision skal kunne redegøre for projektets anvendelse af de midler og ressourcer, der er blevet tildelt. Som bogholder skal du tælle, hvad tælles kan.

Som projektets historiker skal du ikke alene kunne dokumentere de leverancer og resultater, der er blevet leveret. Du skal også kunne forklare projektets forløb og de ændringer, der er foretaget undervejs.

 

Når det uventede indtræffer, så koster det ofte tid og/eller penge. Men hvem skal betale? Det er her, rollen som dommer kommer ind, fordi du skal komme med en saglig begrundelse. Hvem tog risikoen? Var det styregruppen, klienten eller projektgruppen selv? Har du styr på fakta er dommerrollen nemmere.

Se også: Vores kurser i PRINCE2, Scrum og SAFe.

Ledelse indad – Selvledelse

Som projektleder er det nemt at glemme at lede sig selv, men selvledelse er en vigtig rolle, der gør, at du som projektleder kontinuerligt udvikles og kan holde i mange år.

Beskytteren …der varetager dine egne interesser og egen velbefindende som projektleder.

Træneren …der kæmper for din egen udviklingsvej og finder midler, der gør det muligt at betræde den.

 

Held og lykke med alle rollerne derude i frontlinjen!

 
Projektledelse er et håndværk.
Bliv god til det – få værktøjerne her.
Tilmeld dig Mannaz Projektlederuddannelse

Viden om
Bliv inspireret indenfor projektledelse
Projektledelse Fra specialist til projektleder. Styr uden om faldgruberne
Ledelse Er du den virkelige leder af teamet?

Dine projektdeltagere eller medarbejdere ser dig ikke nødvendigvis som leder, bare fordi du har titlen. Du skal nemlig gøre dig fortjent til at være leder, før nogle vil følge dig. Spørgsmålet er så, om du er værd at følge? Find svaret i denne artikel.

Projektledelse Er din projektstyring klar til fremtiden?

Overvejer du at bruge agil projektledelse? Eller er du allerede i gang? Læs med her, og få it-professorens syn på projektledelsesmetodens muligheder, potentiale og begrænsninger.

The potential is people