Hos Zealand Pharma er Trine S.R. Neerup gået fra en klassisk specialist-funktion til rendyrket projektledelse. En intensiv projektlederuddannelse har sat fart på processen og har tilføjet et komplementerende lag af viden om ledelse af mennesker og projekter oven på Trines store videnskabelige viden.
Det var umiddelbart ikke en del af karriereplanen, at Trine S.R. Neerup fra Zealand Pharma skulle være projektleder. Seks års studier med kemi og molekylær biologi samt en Ph.d. var det blevet til, så specialistrollen lå lige for. Men da hun først havde prøvet kræfter med projektledelse, gik disciplinen hende i blodet. ”Jeg startede for seks år siden med at designe peptider til lægemidler hos Zealand Pharma. Det er små, aktive proteiner, som bl.a. efterligner naturlige hormoner. Min funktion var meget specialiseret, men ret hurtigt kom jeg med i et forskningsprojekt, som var lovende og løb over lang tid. Faktisk var jeg så heldig, at jeg fik lov til at drive projektet. Med god vejledning fra en erfaren projektleder lykkedes det mig at få folk til at levere og at holde et højt informationsflow. Der var heller ingen ubehagelige overraskelser i projektet. Ja, det kørte bare, og det var super skægt!”
Der skete også forandringer på Trine S.R. Neerups arbejdsplads. Zealand Pharma besluttede sig for at ændre måden, de kørte de sene forskningsprojekter på. ”Oprindeligt var det sådan, at personen, som fandt på en idé, også fik lov til at køre projektet. Det er på sin vis en fair fremgangsmåde, men den tager ikke højde for, at nogen mennesker har mere træning og bedre evner til at køre projekter end andre. Zealand Pharma ville ændre den procedure, så det var ansatte, som var specialister inden for projektledelse, der overtog opgaven med at drive de sene forskningsprojekter. Det var en erkendelse af, at det ikke var nok at have en god idé. Nogen er super specialister, men det gør dem ikke automatisk til super projektledere. Med professionelle projektledere ville det gå hurtigere, og der ville være færre fejl og mere fokus.” Trine S.R. Neerup var naturligvis meget interesseret i at få sådan en projektlederfunktion, og heldigvis anså ledelsen hende da også som en mulighed. Det krævede bare lige et løft mere inden for decideret projektledelse. ”Jeg havde travlt, for dette var en drømmefunktion, og derfor ville jeg hurtigt styrke mine kompetencer inden for rendyrket projektledelse. Derfor besluttede jeg mig for en intensiv variant af et klassisk projektledelsesforløb, så jeg på bare 6 måneder kunne få løftet mine kompetencer.”
Der skete også forandringer på Trine S.R. Neerups arbejdsplads. Zealand Pharma besluttede sig for at ændre måden, de kørte de sene forskningsprojekter på. ”Oprindeligt var det sådan, at personen, som fandt på en idé, også fik lov til at køre projektet. Det er på sin vis en fair fremgangsmåde, men den tager ikke højde for, at nogen mennesker har mere træning og bedre evner til at køre projekter end andre. Zealand Pharma ville ændre den procedure, så det var ansatte, som var specialister inden for projektledelse, der overtog opgaven med at drive de sene forskningsprojekter. Det var en erkendelse af, at det ikke var nok at have en god idé. Nogen er super specialister, men det gør dem ikke automatisk til super projektledere. Med professionelle projektledere ville det gå hurtigere, og der ville være færre fejl og mere fokus.” Trine S.R. Neerup var naturligvis meget interesseret i at få sådan en projektlederfunktion, og heldigvis anså ledelsen hende da også som en mulighed. Det krævede bare lige et løft mere inden for decideret projektledelse. ”Jeg havde travlt, for dette var en drømmefunktion, og derfor ville jeg hurtigt styrke mine kompetencer inden for rendyrket projektledelse. Derfor besluttede jeg mig for en intensiv variant af et klassisk projektledelsesforløb, så jeg på bare 6 måneder kunne få løftet mine kompetencer.”
“Mine kollegaer har drillet mig lidt, når jeg er kommet med mine papkort samt planer og har sagt: “Du har nok været på kursus.” Men faktum er, at vi bruger det, og det fungerer.”
På vejen mod at blive rendyrket projektleder måtte Trine S.R. Neerup tage et svært valg. ”Da jeg valgte projektledelse til, måtte jeg vælge specialist-delen fra. Begge dele er lige vigtige i en virksomhed, men man kan ikke begge dele samtidig. Det var faktisk svært at sige farvel til fordybelsen, for jeg havde i mange år levet og åndet for kemi. Samtidig glædede jeg mig til at fokusere mere på menneskelig ledelse og på, hvordan man motiverer andre gennem mit projektlederforløb.” I dag er Trine S.R. Neerup færdig med det intensive forløb inden for projektledelse, og de ting, hun har lært, er omgående kommet i spil i hendes nye funktion. ”Jeg har brugt værktøjerne på et nyt projekt, så det har passet helt perfekt i planlægningsfasen. Nogle elementer har jeg haft kendskab til fra før, men jeg har fået genopfrisket dem og er gået mere struktureret til værks. Forløbet har været intensivt men alligevel tilpas langsomt til, at min nye viden har kunnet bundfælde sig. Samtidig har jeg involveret min gruppe i min nye viden, så de andre også har lært af min proces. Mit projektledelsesforløb er faktisk blevet en del af mit nuværende projekt. Mine kollegaer har drillet mig lidt, når jeg er kommet med mine papkort samt planer og har sagt: ”Du har nok været på kursus.” Men faktum er, at vi bruger det, og det fungerer.”
Noget af det, som Trine S.R. Neerup glædede sig til ved projektledelsesforløbet, var at møde andre projektledere. ”Jeg gik og troede, at vores område var meget specielt, men det viser sig, at projekter stort set er de samme uanset, hvad der er projektets formål, og at vi alle kæmper med lignende problemstillinger. Det har været meget lærerigt at sparre med mine medstuderende. Jeg synes også, at den 360-graders personlighedstest, vi fik foretaget, var meget interessant. Her blev det bekræftet, at min måde at lede projekter på er værdsat af andre. Det er et vigtigt skulderklap.” At Trine S.R. Neerup er en glad projektleder, det er tydeligt. Hun uddyber, hvorfor projektledelse i den grad er gået hende i blodet. ”Min entusiasme bliver drevet af, at jeg får lov til at involvere mig i alle led af en proces og får lov til at sætte mit fingeraftryk. Jeg elsker også interaktionen mennesker imellem og at få alle enderne til at passe sammen. At have ansvaret for hele puslespillet og samtidig vide nok i dybden om faget til, at jeg kan give specialisterne sparring. Men jeg er da også klar over, at det ikke kun er en dans på roser. Det kan eksempelvis stresse mig, hvis jeg ikke føler, at alle kan levere deres del. Jeg skal også huske at sige nej eller hejse flaget, hvis der bliver presset for meget ind i et projekt. Og så må jeg nok også indrømme, at det bliver svært at slippe mit gamle fag helt. På dét punkt skal jeg arbejde med mig selv og fokusere på, at det ikke er mig, som skal være specialisten mere. Til gengæld kan jeg så glæde mig over at være tovholder på den store historie om projektet og have fat i begge ender af det brede perspektiv.” 
