Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Pressemeddelelse: Ny tilgang til projektledelse forbedrer bundlinjen markant

12. juni 2015

PRESSEMEDDELELSE - 12. JUNI 2015

International hæder til dansk lederudvikling

En international jury hædrer den danske lederudviklings- og kompetencevirksomhed Mannaz for unikke læringsmetoder. Det er især en helt ny måde at tænke og gennemføre projektledel-se på, der har medvirket til, at den prestigefyldte pris nu ender på danske hænder. Tankesættet bag har allerede givet betydelige forbedringer på bundlinjen i den globale ingeniørkoncern og medprismodtager COWI, hvor kundetilfredsheden samtidig er steget betydeligt, ligesom antallet af klager er faldet markant.

Excellence in Practice Gold Award (EiP)For fem år siden igangsatte COWI og Mannaz et såkaldt Project Management Academy. Det gjorde man for at professionalisere de mere end 13.000 projekter, som COWI deltager i over hele verden. Det er resultatet af dette forløb, der nu krones med den mest prestigefyldte pris for kompetenceudvikling af ledere, den såkaldte ‘Excellence in Practice Gold Award (EiP)’.

Resultat: Den bedste bundlinje to år i træk

Lars-Peter Søbye, adm. direktør i COWI, siger: ’For os har projektledelsesakademiet været en sand game changer. Og jeg tør godt sige, at uden dét ville vi aldrig have opnået den succes, vi ser i dag. Den uddannelse og træning, som vores projektledere får gennem akademiet, har fået dem til at reagere hurtigere, når et projekt bliver udfordret. Det har betydet, at vi har været i stand til at forbedre kvaliteten i projekterne betydeligt samtidig med, at kundetilfredsheden er steget markant. Ikke mindst disse ting har været en stærkt medvirkende årsag til, at vi for andet år i træk har leveret det bedste økonomiske resultat i vores 85-årige historie,’ siger Søbye. Bag prisen står European Foundation for Management Development (EFMD), som repræsenterer flere end 25.000 ledelsesspecialister fra over 80 lande. EFMD er samtidig et globalt an-erkendt akkrediteringsorgan, som blandt andet vurderer kvaliteten i lederuddannelser og teknologiunderstøttede læringsprogrammer.

Mannaz: En blåstempling

Jeg er utrolig stolt på alle mine kollegers vegne. At modtage netop denne pris er en anerkendelse, som cementerer vores kompetencer og de resultater, vi er med til at skabe for vores kunder. Ikke kun i Danmark, men også på kontorerne i Malmö, London og Hongkong og over for vores mange globale kunder og samarbejdspartnere’, siger adm. direktør i Mannaz, Mette Vestergaard. Hun suppleres af den ansvarlige Client Director, Dorthe Thyrri Rasmussen: ‘Den anerkendelse, vi nu har fået, er en international blåstempling af vores læringsmetoder. Vi har i mange år kunnet dokumentere effekten af vores metoder, når vi taler indlæring. Det interessante – ja, næsten revolutionerende, er, at vi nu også er i stand til at dokumentere, at læringsmetoderne har en reel og målbar effekt på bundlinjen. Læring er med andre ord en rigtig god forretning’.

Jan Ginneberge fra EFMD udtaler følgende om deres beslutning: “Mannaz and COWI won the Gold Award, because the partnership tackled a serious business problem that had significant personnel and financial implications for COWI. Turning engineers into genuine project managers capable of facing complex scenarios, having endurance while dealing with frequent scope changes and sudden turnovers, and having increased awareness and control on the project budgets and customer relationships, significantly boosted skills-levels as well as efficiency, relationships and impact.

 

# # #

Eventuelle henvendelser om denne meddelelse til:

Mannaz A/S: Client Director Dorthe Thyrri Rasmussen, telefon +45 51 39 60 24 / email: dra@mannaz.com COWI A/S: Head of Global Media Relations, Ursula Taylor Rechnagel +45 42 31 66 20   Artikel om COWI-casen Læs mere om casen og effekten af projektlederakademiet hos COWI