Del siden

Ny teknologi kræver ny ledelse

6. marts 2019 - Af Nicholas Brace Olsen, CEO hos Mannaz

I denne artikel sætter jeg fokus på trenden Ny teknologi kræver ny ledelse. Det er én ud af fem trends for 2019, som jeg tidligere har omtalt i artiklen Sådan ser ledelse ud i 2019 ifølge danske topledere, hvor jeg undersøgte, hvad der rører sig i nogle af de største danske virksomheder, og hvilke ledelsestrends der tegner sig i horisonten. Læs med nedenfor, og få indblik i, hvilken påvirkning ny teknologi har på ledelse.

Udvikling er ikke noget nyt. Det sandede preusserne på den hårde måde, da Napoleon med sin agile uddelegering udmanøvrerede dem på slagmarken i hvad man kan kalde militær disruption. Alligevel er der en stor forskel på dengang og nu. For den udvikling, vi ser i dag, sker i så hurtigt et tempo, at det ikke findes et historisk sidestykke. Som ledere bliver vi også ramt hårdt af den svimlende udvikling. Det betyder blandt andet, at det fundament af viden, vi hver især står på, eroderer hurtigt, og dermed bliver de forretningsmuligheder, som fx ny teknologi fører med sig til en udfordring for os. Vi forstår dem ikke helt. Og derfor risikerer vi at blive stopklodser for udvikling, fordi vi tror, at vi skal forstå og have kontrol. Sandheden er, at vi ikke har alle svarene. Måske ved vi ikke engang, at vi kigger i den forkerte retning, og det skal vi indse og være ydmyge over for.

Lederen er ikke specialisten i forhold til fremtiden men skal i stedet være god til at bringe nye årgange og kompetencer i spil. Vi skal omfavne udviklingen, og vi skal være nysgerrige.

Ved berøringsangst og arrogance over for nye teknologier er der risiko for at miste forretningsmæssigt momentum og blive overhalet af virksomheder, som formår at udnytte de nye teknologier. Derfor skal vi forvente, ja måske endda forcere, åbenhed over for udviklingen i vores organisationer på alle niveauer – ikke mindst hos os selv.

"Måske handler fremtidens succes i nogle industrier og virksomheder om, hvordan vi som mennesker og ledere kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil?"

Tør vi bruge ordet tvinge?

Jeg ved, at ordet ”forcere” eller ”tvinge” klinger dårligt for de fleste ledere, men det kan være nødvendig hjælp til selvhjælp for organisationen. Alternativet kan nemlig hurtigt blive, at man luller sig selv ind i en tornerosesøvn og suboptimerer på små finesser, mens virksomheden bevæger sig i den forkerte retning til det til sidst er for sent at rette op.

Derfor skal vi som ledere med et åbent sind se på teknologier som fx IoT, AI, block chains og robotter. Måske skal nogle af disse teknologier i spil for at sikre, at virksomheden ikke falder bagud? Tiden kalder på samskabelse, indsigt og viden på tværs af fagområder og hierarkier, så man hurtigt kan søsætte nye tiltag. Og det er her, at ledelse bliver helt afgørende – men på en ny måde.

Jeg ved, at det kan lyde provokerende, men måske handler fremtidens succes i nogle industrier og virksomheder om, hvordan vi som mennesker og ledere kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil? Mennesker og særligt måden, vi arbejder sammen på, vil være afgørende for vores succes. Men det er teknologiernes muligheder, der mange steder vil sætte rammen for udviklingen. Og den tankegang er måske et paradigmeskifte i ledelse.

"Det kræver god ledelse at skabe en ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi."

Frontlinjen er digital

Se bare på, hvordan det militære trusselsbillede har ændret karakter. Vi taler ikke længere om ubåde og troppebevægelser, men om cybertrusler, indblanding i valgkampe og aflytning via digitale netværk. Konflikter udkæmpes i stigende grad digitalt, og mennesket er i mindre grad helt ude i frontlinjen.

Mennesket er stadig afgørende men i forhold til den måde, vi formår at sætte teknologien i spil. En virksomhed som Netcompany har eksempelvis, som en af de første virksomheder i mange år, nået en størrelse på over 1000 ansatte. De lever netop af mennesker, der formår at sætte teknologi i spil. Som jeg ser det, er det samspillet mellem mennesker og teknologi, der er det interessante fremadrettet. På et hospital kan en robot fx udføre en rutineoperation, men det er stadig mennesket, der har specificeret operationen og sørger for den trygge ramme rundt om operationen.

Det kræver god ledelse at skabe en ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi. Den ramme involverer bl.a. empowerment, design sprints, tværgående samarbejde, flade hierarkier og delegering, og det kræver noget nyt af os ledere.

"Der i vores tid er opstået et paradoks, som består i, at teknologi fylder mere end nogensinde før, samtidig med at nogen af de dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige."

Tre forudsætninger for udvikling

Den form for ledelse, som ny teknologi kalder på for at blive en succes, betyder, at vi ledere får mindre kontrol. Det kan være svært, og det kræver selvindsigt at turde slippe ansvaret og turde have tillid. Vi ledere er måske ikke specialister, men vi er vant til at have overblik. Det overblik kommer vi heller ikke altid til at have.

Det er da lidt af en mavepuster hverken at være den, som har svarene eller overblikket. Det gør os sårbare på et menneskeligt plan, men vi må til gengæld blive de bedste til at omstille os og organisationen. En chilensk biolog, der forsker i læring, mener, at der er tre ting, som skaber basis for udvikling.

  1. Der skal være en passende forstyrrelse. Det må med andre ord ikke være så let, at du allerede mestrer det, men ikke så svært at du kun tænker på at overleve.

  2. Der skal være tid til refleksion. Uden tid til eftertanke, så lærer du ikke noget.

  3. Der skal være en omsorgsfuld ramme til stede. Man skal føle, at nogen vil en det godt, for der skal være tillid og tryghed for at skabe et rum for læring.

Man må billedligt talt gerne have hovedet under vand lidt af tiden. Man må altså ikke have hovedet under vand hele tiden, for så panikker man og lærer ikke noget. Heri består den passende forstyrrelse. Man skal udfordres, men ikke overmandes. Det er altså den form for ramme, der skal etableres i organisationen.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der i vores tid er opstået et paradoks, som består i, at teknologi fylder mere end nogensinde før, samtidig med at nogen af de dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige. De formår således at skabe resultater sammen med andre, og den evne er stadig eftertragtet uanset hvilken teknologi, vi taler om.

 

Sådan påvirker ny teknologi ledelse

1.

Lederen er ikke specialisten i forhold til fremtiden. Vi skal i stedet være gode til at bringe nye årgange og kompetencer i spil. Vi skal omfavne udviklingen, og vi skal være nysgerrige.

2.

Forcér nysgerrighed over for ny teknologi. Berøringsangst og arrogance over for nye teknologier kan betyde, at du taber momentum forretningsmæssigt.

3.

Paradigmeskifte i ledelse. Teknologiens muligheder vil mange steder sætte rammen for udviklingen. Måske handler fremtidens succes i nogle industrier og virksomheder om, hvordan vi kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil?

4.

Samspil mellem mennesker og teknologi. Det kræver god ledelse at skabe en ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi. Den ramme involverer bl.a. empowerment, design sprints, tværgående samarbejde, flade hierarkier og delegering – og det kræver noget nyt af os ledere.

5.

Ledere får mindre kontrol. Men vi må til gengæld blive de bedste til at omstille os og organisationen.

6.

Menneskelig ledelse. De dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige. De formår at skabe resultater sammen med andre, og den evne er stadig eftertragtet uanset hvilken teknologi, vi taler om.

Om Nicholas Brace Olsen

Nicholas er administrerende direktør i Mannaz A/S. Han har tidligere bestridt direktørroller i servicevirksomheden Alliance Plus A/S og har en endvidere baggrund med forskellige chefroller i DSB, herunder Uddannelseschef, Programchef og Chef for Ejendomme og Stationer. Nicholas Brace Olsen er oprindeligt uddannet officer ved Livgarden, hvor han har haft forskellige chefroller – heriblandt har han været udsendt til Afghanistan som COO for de danske styrker i Helmandprovinsen. Nicholas har en MBA fra Henley Business School og arbejder frivilligt hos GAME og FC Helsingør.