Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Multitasking er skadeligt

26. juni 2012 - Kenneth Mikkelsen, Journalist

Flere fagforbund beretter enstemmigt om en markant vækst i antallet af henvendelser relateret til stress. DJØF melder om fire gange så mange henvendelser som for fire år siden. Dansk Magisterforening modtager dagligt omkring fem henvendelser fra stressramte, altså godt 1.000 om året. En medvirkende årsag til dette kan være multitasking - det moderne synonym for handlekraft og produktivitet. Men hvad er prisen egentlig for at jonglere med flere opgaver samtidig?

   
   
   
   

I løbet af de seneste ti år har de fleste menneskers arbejdsliv ændret sig markant. Internettet, e-mails og mobile enheder har sprængt grænserne for, hvad der er muligt, og hvor hurtigt det kan lade sig gøre. Det har øget produktiviteten, men også kompleksiteten. Der er flere informationer, som skal fordøjes, end nogensinde før. Og samtidig er der sket en eksplosion i mulighederne for at lade sig distrahere og lave overspringshandlinger med mails, Facebook eller en snak med kollegaen i det åbne kontorlandskab. For det er jo også et krav, at man skal holde sig orienteret. Overspringshandlinger er så udbredt et fænomen, at der i dag bliver forsket i det. Hjerneforskere og psykologer har påvist og dokumenteret, at vi betaler en høj pris, når vi springer rundt i opgaver eller forsøger at gøre flere ting på én gang. Da dybden af vores opmærksomhed styrer dybden af vores tanker og hukommelse, ofrer vi den normale forståelse og læring, når vi hele tiden skal multitaske. Vi gør mere – men ved mindre. Og jo flere opgaver vi jonglerer med, og jo hurtigere vi skifter mellem dem, desto højere en pris betaler vi også. "Problemet i dag er ikke, at vi multitasker. Det har vi altid gjort. Problemet er, at vi sjældent stopper med at gøre flere ting samtidig. Bombardementet af informationer er stigende, og som et resultat afsætter vi mindre tid til mere rolige og eftertænksomme øjeblikke, der kræver koncentration, fordybelse og refleksion. Det påvirker også vores mentale tilstand, for oftest fyldes vi med energi og selvtillid, når vi får tingene gjort, mens det modsatte blot skaber en spiral af dårlig samvittighed og frustration," siger direktør Lene Nilsson fra Mannaz.

  "Informations-overload kan blive en ny epidemi i det 21. århundredes grænseløse arbejdsliv."  

  Den engelske psykolog Glenn Wilson fra The University of London har i et forsøg påvist, hvordan en gruppe af studerende løste opgaver i forskellige miljøer. Først i et stille arbejdsmiljø og siden i et miljø, hvor de konstant blev afbrudt af en strøm af sms‘er, pludselige samtaler og opringninger. Forsøget viste, at personerne klarede sig markant dårligere, når de blev afbrudt. Deres løsninger svarede til, at deres IQ var reduceret med 10 pct. i forhold til, da de havde arbejdsro. De, som blev afbrudt for at svare på mails eller sms‘er, klarede sig endda dårligere end en kontrolgruppe, som havde røget hash hver dag i et år. Effekten på deres hjerne svarede faktisk til, at de havde gået glip af en nats søvn.

"Vi har en misforstået opfattelse af, at multitasking altid er godt, fordi vi er i stand til at nå flere ting samtidig. Vi anser det for at være en styrke og værdifuld egenskab i vores moderne samfund. Men al forskning tyder på, at vores fysiologi har visse begrænsninger, som vi skal tage alvorligt, når vi taler om effektivitet i arbejdslivet og i forhold til læring i jobbet. Det er samtidig en myte, at vi bliver bedre til at multitaske, hvis vi gør det ofte.

For i virkeligheden er det sjældent, at vi multitasker. Vi skifter i stedet mellem opgaver og afbryder os selv midt i én ting for at gå i gang med en ny. På den måde mister vi megen tid og koncentration undervejs, fordi vi sidenhen er nødt til gå tilbage til den første opgave og starte helt forfra," forklarer Lene Nilsson. Der findes dokumentation for, at afbrydelser ødelægger vores evne til at arbejde koncentreret og løse vores opgaver tilfredsstillende. Hver gang vi bliver afbrudt, tager det længere og længere tid, – op til 15-20 minutter – at vende tilbage til der, hvor vi var i opgaven. Undersøgelser fra University of Michigan bekræfter, at tiden, der spildes, stiger i takt med kompleksiteten af opgaven.

Zapperhjerner

Spørgsmålet er, om vi er på vej til at udvikle zapperhjerner, der gør os mindre effektive, fordi vi ikke har redskaberne til at tackle og systematisere alle de input, vi får i løbet af en dag. Den amerikanske forfatter, Nicholas Carr, udgav sidste år bogen "The Shallows", der netop beskæftiger sig med online-verdenens påvirkning af den menneskelige psyke. Han påpeger, at vore online-vaner, der bombarderer os med enorme mængder af flygtig og overfladisk viden, er i færd med at ændre selve strukturen i vores hjerne. Dertil er det med til at ødelægge vores evne til at tænke dybt og lære nyt. Informations-overload kan med andre ord blive en ny epidemi i det 21. århundredes grænseløse arbejdsliv. "Vi skal arbejde smartere, stimulere kreativiteten og omsætte ny viden for at begå os i den globale konkurrence fremover. Men det er stadig kun meget få virksomheder, der arbejder systematisk med de problemer, som online-kulturen skaber. Det er næste fase inden for vidensamfundet, som vi bliver nødt til at tackle, hvis ikke vi skal synke til bunds i dårlige vaner og overspringshandlinger," påpeger Lene Nilsson.

  "Der er flere informationer, som skal fordøjes, end nogensinde før."  

  I realiteten findes der, ifølge Lene Nilsson, et stort uudnyttet potentiale inden for den måde, som mange medarbejdere udnytter deres tid på i en hverdag, der ofte er overfyldt af informationer og opgaver, som skal balanceres. Hun mener dog ikke, at det er realistisk, at vi holder helt op med at multitaske. "Den moderne hjerneforskning har allerede påvist, at svingningerne i vores hjerne falder, når vi slapper af. Derved åbner vi for kreativiteten og de gode ideer, som først dukker op, når hjernen sættes i frigear. Det er derfor, at vi så ofte får lysende ideer under bruseren eller når vi går en tur. Derfor skal det moderne arbejdsliv i højere grad indrettes, så vi får tid til at fordybe os periodevist og få løst vores opgaver mere effektivt. Det drejer sig blandt andet om at dele dagen op, så opgaverne ikke falder oven i hinanden," afslutter Lene Nilsson.

Slip af med overspringshandlingerne

Den bedste måde at undgå afbrydelser på er ved at styre uden om dem og afsætte tid i løbet af dagen, hvor der er mulighed for fordybelse og ro.Her er fem råd til, hvad du selv kan gøre for at opnå større effektivitet i hverdagen:
1. Etablér mailtid Væn dig selv og dine omgivelser til, at du ikke tjekker mails og svarer hele tiden. Overvej om du i perioder skal afsætte et fast tidsrum til at besvare mails. På den måde kan du undgå at blive forstyrret af pludselige mails, der påkalder din opmærksomhed. Du kan fx indsætte et autosvar på modtagne mails, så den, der vil i kontakt med dig, kan se, at du læser og besvarer dine mails hver dag i et bestemt tidsrum.
2. Inddel dagen i tidsblokke En metode til at opnå bedre tid til at løse opgaver koncentreret uden afbrydelser er ved at inddele dagen i tidsblokke. Prøv fx at sætte en time eller to af til koncentreret arbejde med større opgaver hver morgen. Fortæl dine kollegaer eller brug et skilt på skrivebordet, der viser, at du har brug for ro og koncentration til dine opgaver. Brug fx hovedtelefoner eller ørepropper til at lukke støj og andres samtale ude.
3. Hold orden De fleste mennesker får overskud og energi af at have orden i deres dokumenter og ting. Sørg for at holde orden på dit skrivebord, så du ikke hele tiden forstyrres af at bruge tid på at finde relevante papirer eller dokumenter. Derudover bliver du heller ikke fanget undervejs af lige at skulle tjekke op på nye opgaver. Orden i de nære omgivelser skaber færre afbrydelser i løbet af dagen.
4. Planlæg bedre Skab overblik over dine opgaver og prioritér dem i et simpelt system, så du altid ved, hvilke opgaver du skal løse først. Sørg for at planlægge morgendagens vigtigste opgave, inden du går hjem fra arbejde. På den måde møder du afklaret og fokuseret næste dag. Gå i gang med opgaven og løs den, inden du tjekker mails og taler med dine kollegaer.
5. Udnyt din utålmodighed Du kan udnytte din utålmodighed med at veksle mellem opgaver konstruktivt. Skab fx korte deadlines, skær møder ned til den halve tid og giv dig selv en tredjedel af den tid, du tror, du skal bruge på en opgave. Det kan være en brugbar metode til at afslutte dine opgaver, før du springer videre til en ny.

Om Kenneth Mikkelsen Kenneth Mikkelsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole med udmærkelse fra Jyllands-Postens jubilæumslegat for bedste udenrigspolitiske reportage på årgangen. Han er ejer af konsulentfirmaet Controverse, der arbejder med strategisk kommunikation om ledelse og HR. Kenneth Mikkelsen er initiativtager til det internationale netværk Global Village Worknet. Han har rejst i mere end 40 lande i verden og tidligere arbejdet som udenrigskorrespondent i Indien.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail. Seneste artikler inden for personlig udvikling: