Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Mannaz modtager Udenrigsministeriets Vitus Eksportpris

13. november 2013

Pressemeddelelse, 20. november 2013

Mannaz modtager Udenrigsministeriets Vitus Eksportpris for på rekordtid at have opnået vækst på det asiatiske marked

Mannaz vinder Udenrigsministeriets vækstpris 2013Handels- og europaminister Nick Hækkerup har præmieret kompetencevirksomheden Mannaz A/S for sin succesfulde internationale forretning. Det skete med overrækkelsen af ministeriets Vitus Eksportpris 2013. Mange danske virksomheder spørger i dag, hvad der skal til for at få succes på vækstmarkederne i Asien. Nogle af svarene kan man finde hos dagens prismodtager, som for bare 2 år siden valgte at etablere sig i Kina for at udbyde lederudvikling for globale virksomheder. Med et solidt fodfæste på markedet er den foreløbige succes allerede en realitet. Handels- og europaminister Nick Hækkerup udtaler: - Det er vigtigt, at man ikke begrænser opfattelsen af eksport blandt SMV’er til kun at omfatte traditionelle fysiske produkter. Mannaz A/S viser med deres succes, hvordan der også kan eksporteres viden på tværs af landegrænser. Jeg tror på, at der findes flere virksomheder som Mannaz, der med fordel kan satse på eksport. Mannaz har på rekordtid fået opbygget gode kunderelationer hos multinationale virksomheder, som er aktive i Kina, og samtidig har etableringen af kontoret i Hong Kong bidraget positivt til oplevelsen af Mannaz som en global partner. - Jeg er overbevist om, at det har haft positiv effekt for os, at vi allerede havde en stor international erfaring, og at vi har brugt vores viden og indsigt til at skabe ydelser målrettet det asiatiske marked. Samtidig har vi oplevet, at vores skandinaviske udgangspunkt, og ikke mindst en stor tålmodighed, har været medvirkende til vores succesfulde etablering, forklarer Mette Vestergaard, adm. direktør i Mannaz A/S. Mannaz deltog i Udenrigsministeriets Vitus Vækst-program fra 2011-2012, som netop hjælper danske virksomheder med et globalt eksportpotentiale til at komme godt fra start på nye markeder: - Deltagelsen i Vitus Vækst-eksportprogrammet kom på det helt rigtige tidspunkt for Mannaz, og har betydet, at vi er kommet godt og hurtigt i gang på det asiatiske marked. Ikke mindst, når det handler om at etablere de netværk og relationer, der er helt afgørende inden for vores branche, siger Mette Vestergaard. Mannaz’ lederudviklingsprogrammer understøtter blandt andet globale virksomheder i at styrke ledernes eksekveringsevne, øge deres kundefokus og forbedre deres evne til at skabe en innovativ organisation.

Kontakt

Kommunikationschef Birgitte Koch Jacobsen: bkj@mannaz.com, mobil 5139 6160.

Om Mannaz

Mannaz A/S er internationalt førende i kompetenceudvikling. Med udgangspunkt i innovative og effektive læringsmetoder udvikler virksomheden hvert år mere end 10.000 ledere, projektledere og vidensmedarbejdere. Med kontorer i København, London og Hong Kong og et globalt netværk af facilitatorer udvikler Mannaz mennesker over hele verden.