Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Kinesisk projektledelse af en anden verden

17. december 2010 - Michael Rohde Olsen

Chefkonsulent Michael Rohde har været i Kina og undervise projektledere, og den oplevelse fortæller han om i denne artikel. Han er ikke i tvivl om, at Danmarks chance for at konkurrere med Kina ligger i fantasien og kreativiteten, for deres fart vil vi aldrig kunne følge med i. Som underviser i projektledelse møder jeg mange forskellige mennesker og virksomheder. Det er noget af det, som jeg er allermest glad for ved mit arbejde, og som jeg konstant lærer noget af. For nylig fik jeg udvidet min horisont yderligere, da jeg fik mulighed for at sammenligne kulturforskelle i undervisningssituationen. Jeg underviste nemlig kommende projektledere i projektledelse i Beijing i Kina. Deltagerne var alle ansat i et stort dansk firma med internationale interesser, og på holdet var der en klar overvægt af kinesiske projektledere. ShanghaiEn af de første ting, jeg bed mærke i, var, at der ikke var så meget dialog, som der plejer i løbet af undervisningen. Det tog mig lige et par timer at opdage, at den primære årsag var kinesernes sproglige niveau, som lå langt under nordeuropæisk standard. Også selvom de havde haft engelsk på universitetet og arbejdede i et internationalt firma med engelsk som firmasprog. Jeg havde fået at vide, at de talte godt engelsk. Men godt engelsk betyder altså ikke det samme i Kina som i Europa – der er stadig et stykke vej til et velfungerende engelsk.

Er jeg virkelig Gud?

Den sekundære årsag til den træge dialog kom mindre bag på mig. Jeg havde sat mig ind i kulturen og vidste godt, at kinesere er bange for at sige noget forkert i en større gruppe, og det holdt stik. De kinesiske deltagere var nervøse for at sige noget i plenum. Derfor lavede jeg hurtigt om på undervisningsformen og tilførte mere gruppearbejde, da jeg så, de godt turde debattere i et mindre forum. Kineserne kan sagtens diskutere – det skal bare ikke være foran chefen eller underviseren. Og så er der respekten, som kineserne udviser for autoritetsfigurer. Som underviser kan man hurtigt udvikle et gudekompleks, eller det der minder om, for modsat herhjemme, hvor jeg konstant bliver udfordret på det, jeg siger, var mine ord nærmest lov for de kinesiske projektledere. Jeg så det også i forholdet mellem de kinesiske deltagere og de nordeuropæiske deltagere, som qua deres overlegne sproglige evner blev sat op på en piedestal. Det er noget, man skal være opmærksom på som underviser, men jeg tror også, at man som europæer i Kina skal passe på. Har du reelt den bedste løsning af alle? Eller har du kun den bedste løsning, fordi du er i stand til at forklare den bedre? Her bliver det virkelig en nødvendig dyd at være lydhør over for dygtige kinesiske medarbejdere og se forbi den kinesiske mur af sprogproblemer.

"Kineserne er fagligt meget dygtige, men sprog- og kulturbarrieren er en stor udfordring."

Tempo, tempo og atter tempo

Det fantastiske ved de kinesiske deltagere var, at de var helt enormt opsatte på at lære noget. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, selvom jeg hele tiden møder engagerede deltagere, så er jeg enormt imponeret over deres evne til at eksekvere. Det er jo det, vi hører om dem, men tempoet kom alligevel bag på mig. Hvis jeg eksempelvis bad dem om at ændre bordopstillingen, så rejste alle sig prompte op og vupti så stod bordene i den ønskede opstilling. Eksekveringen skete stort set uden dialog, som jeg altid ser det herhjemme og meget, meget hurtigere. De er også ufatteligt hjælpsomme overfor hinanden. Hvis en deltager skal fremvise noget, så trækker én forhænget for, en anden henter et glas vand, og en tredje slukker lyset – vel og mærke uden at være blevet spurgt. De virker forbundne på en helt anden måde end vi danskere. Hvis de er lige så dygtige til at eksekvere virksomhedsordrer, så skal vi godt nok stå tidligt op for at følge med.

Forstår de det?

Det er ikke lutter lykkekage at undervise kinesere. Jeg var eksempelvis konstant i tvivl, om de virkelig havde forstået materialet. De nikker ja næsten uanset hvad. Så jeg måtte lægge mange små tests ind i undervisningen for at sikre mig. Og alligevel følte jeg mig aldrig helt overbevidst om, at jeg havde alle med. Den følelse har jeg sjældent haft herhjemme. Misforstå mig ikke. De er fagligt meget dygtige, men sprog- og kulturbarrieren er en stor udfordring. Fra andre nordeuropæere, jeg talte med under mit ophold, fik jeg samme tilbagemelding. Alting går hurtigt i Kina, fordi effektueringsfarten er høj, men det forudsætter, at de har forstået beskeden, og det er her, udfordringen ligger for internationale firmaer. Du får næsten aldrig et ærligt svar på, om beskeden er forstået, og derfor må man bruge enorm meget tid på opfølgning.

Er vi europæere internationale?

En mand i en ledende stilling gav mig et eksempel på, hvor meget han skulle følge op på en opgave, som var kommunikeret i en e-mail til en kinesisk medarbejder. Først sendte han e-mailen, så ringede han op og sikrede sig, at e-mailen var modtaget. Bagefter gik han ned til medarbejderen og fik ham til at læse e-mailen, mens han var der. Så fik han medarbejderen til at forklare ham, hvad beskeden gik ud på. Først da var han nogenlunde sikker på, at hans besked var forstået. Den form for opfølgning gør det klart sværere at være projektleder i Kina. Kineserne er fortsat ikke særligt internationale, men jeg opfatter heller ikke os nordeuropæere som ÆGTE internationale. Det så jeg derude. Det blev hurtigt dem og os – særligt hvis virksomheden var udenlandsk.

Vi tør dumme os

For at fungere i Kina og virkelig forstå kulturen, mener jeg, man må tage derud med en enorm ydmyghed. Vi er ikke længere forud i Danmark. Alene deres infrastruktur får vores til at falme fuldstændigt, så det med at eksekvere kan vi lære meget af. Omvendt mener jeg stadig, vi har en fordel i vores kreativitet. De deltagere, jeg møder hjemme, er i langt højere grad i stand til at tænke ud af boksen. De TØR tænke ud af boksen, fordi de er mindre bange for at udstille sig selv. Den form for fri tankegang og fantasi er fortsat forbeholdt de få i Kina. Det var i hvert fald min umiddelbare konklusion fra undervisningen. Det giver os nogle muligheder, for jeg er slet ikke i tvivl om, at fantasi og nye løsninger er vores eneste chance for at kunne konkurrere med Kina. For det er ikke løgn, når man siger, at alt andet går hurtigt i Kina Om Michael Rohde Olsen Michael Rohde OlsenMichael Rohde Olsen er oprindeligt uddannet cand.merc. i International Business fra Copenhagen Business School og har videreuddannet sig i psykologi på Købehavns Universitet. Han har igennem mange år arbejdet internationalt i en stor, amerikansk medicinalkoncern. Michael Rohde Olsen underviser på forløbene:

  Disse 4 forløb udgør sammen Mannaz Projektlederuddannelse.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail. Andre artikler