Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

It-projektledere mangler moderne værktøjer

27. oktober 2010 - Birgitte Lenstrup
Birgitte Lenstrup

Af Birgitte Lenstrup 27. oktober 2010

Udviklingen inden for it ligger aldrig på den lade side. Derfor må it-projektledere op på tæerne for at sikre sig den viden, som giver dem succes i dagligdagens projekter. Denne udvikling afspejler sig naturligt også i uddannelse inden for it-projektledelse, da nye værktøjer og viden skal være en del af it-projektlederens kompetencer. Professor i it-innovation på RUC, Jan Pries-Heje, underviser i it-projektledelse. ”Der er to væsentlige faktorer, som er vigtige at inkludere i uddannelsen af it-projektledere. Det første er forandringsledelse, da alle projekter i sagens natur ender med, at der er nogle mennesker, som skal gøre noget anderledes end før." "Forandringsledelse er selvfølgelig ikke noget nyt, men med en større indsigt i forandringsledelse mener jeg, at projektlederens chance for succes øges. Gennem de sidste par år er emnet tit blevet taget op på de uddannelsesforløb, hvor jeg har undervist.” 1010-videnEn anden væsentlig faktor for it-projektlederen er de såkaldte agile værktøjer. ”Projektlederne oplever, at projekter hyppigere ændrer retning og får nye mål undervejs, så derfor har de brug for mere fleksible fremgangsmåder og styringsredskaber. For at imødekomme den realitet bør man udvide værktøjskassen med agile værktøjer. Det betyder ikke, at de klassiske metoder ikke kan bruges, eller at de ikke er relevante, men med tilføjelsen af det agile vil projektlederen kunne vælge, hvilken fremgangsmåde der bedst egner sig til et givent projekt.”

Effektive brugerhistorier

Et andet nyt værktøj inden for it-kompetenceudvikling er, at man, i stedet for de klassiske formaliserede kravspecifikationer, kan anvende brugerhistorier – også kaldet ”Use Cases”. Professor Jan Pries-Heje forklarer fordelen: ”Det er nemmere at forstå, hvad formålet med et it-projekt er, hvis man laver en historie om en bruger, som gør noget med it-systemet. Den forklaringsmetode giver genklang, fordi man præsenterer brugerne for nogle helt jordnære eksempler fra deres hverdag i stedet for at forklare dem nogle højtflyvende krav, som de har svært ved at forholde sig til.” Viden om nye samarbejdsteknikker er også nyt for mange it-projektledere. ”Mange kender fx ikke til daglige ”stå-op” møder, som højst må tage 15 minutter. Et effektivt alternativ til de traditionelle møder, hvor deltagerne hælder kaffe op og så læner sig passivt tilbage i to timer. De korte møder er mere fokuserede, og fordi de foregår dagligt, øger de kommunikationen i projektet markant. Nogle virksomheder bruger allerede denne metode, og for den sags skyld agile værktøjer, med stor fordel, og derfor bør it-projektledere kende til dem. Hvis de ikke allerede har mødt dem, så vil de det snart.”

Alt nyt er ikke godt

Professor Jan Pries-Heje understreger, at nye værktøjer og metoder ikke pr. automatik bliver interessante, bare fordi de er nye, eller fordi mange bruger dem. ”Det er et afgørende udvælgelseskriterium, at nye tiltag i uddannelse inden for it-projektledelse skal give værdi for it-projektlederen. Der er jo noget, som skal tages ud, for at gøre plads til det nye, og derfor må vi sikre os, at det nye giver mere værdi end det eksisterende.” Den vurdering gjorde sig eksempelvis gældende, da uddannelsesarkitekterne til Mannaz It Projektlederuddannelse, herunder Professor Jan Pries-Heje, besluttede sig for, at deltagerne også skulle lære at estimere, planlægge og følge op med udgangspunkt i de føromtalte brugerhistorier. ”Det er en dynamisk estimerings- og planlægningsteknik, hvor projektlederen får projektejerne til at prioritere forløbet. Metoden involverer brugerne i langt højere grad, og projektejerne spiller en større rolle i projektets udrulning, fordi man løbende spørger: hvad er vigtigst for jer nu?” Professor Jan Pries-Heje mener, at denne teknik reflekterer projektledernes hverdag. ”Projektledere opererer ikke i et enevælde. Der skal lyttes langt mere, og der er plads til at blive klogere undervejs i et projekt. Vi giver projektlederne metoder til at håndtere den virkelighed.”

Klædt på til lejligheden

De seneste par år har der været meget snak om den økonomiske krise, men Jan Pries-Heje mener ikke, at den har haft en effekt af betydning på udførelsen af projekter. ”Måske er projekterne lidt mindre højtragende, men hverdagens projekter er ikke så forskellige. Projekter har altid været presset på pris og ressourcer.” Jan Pries-Heje er overbevist om, at it-projektlederne vil tage positivt imod ny viden og værktøjer. ”De nye tiltag på uddannelserne viser it-projektledere, at vi som undervisere ved, hvad der foregår ude i virksomhederne og er med til at klæde dem fagligt på til at opnå succes i hverdagen. Om Jan Pries-Heje jan-pries-heje-web-shJan Pries-Heje har de sidste 20 år forsket, løst problemer og designet løsninger til it-organisationer og it-projekter. Har særligt arbejdet med agile metoder og forandring de sidste 10 år, og har bl.a. forklaret hvorfor agile metoder virker, samt vist hvordan man, afhængigt af situationen, i et projekt bør vælge fremgangsmåde til forandring. Jan har siden 2007 været ansat som professor på Roskilde Universitet, hvor han leder en forskningsgruppe i brugerdreven it-innovation. Gennem årene har Jan undervist talrige studerende inden for et bredt felt af it-emner. De seneste år har Jan især undervist i it-strategi, it-projektledelse, it-forandringsledelse og procesforbedring. Jan Pries-Heje er underviser for Mannaz It Projektlederuddannelse:

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatterne eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Andre artikler