Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Investering i uddannelse </br>giver konkrete forretningsresultater

28. maj 2014 - Isa Lindbæk, kommunikationskonsulent

I samarbejde med Mannaz har COWI lagt sig i front, når det handler om at måle og dokumentere konkrete forretningsresultater baseret på investeringer foretaget i uddannelse og personlig udvikling. Men rejsen frem mod det punkt har været udfordrende. For det er på ingen måde et knips med fingrene at omforme en ambitiøs strategi om at levere fremragende projektledelse til målbare handlinger og ændret adfærd i hverdagen.

Med mere end 17.000 igangværende projekter rundt omkring i verden kan det ikke overraske mange, at projektledelse er selve COWIs fundament. Derfor er projektledelse naturligvis også et element, som COWIs ledelse har et stærkt fokus på. COWIs CEO, Lars-Peter Søbye siger det meget direkte: “Projekter er det, vi laver. Og det er naturligvis vigtigt for os hele tiden at blive endnu bedre, hvilket også afspejles i vores strategi, hvor projektledelse er et prioriteret fokuspunkt. Vores strategi er skabt på basis af ambitioner og engagement, fordi vi ved at levere endnu bedre projekter samtidig optimerer kundetilfredsheden og styrker COWI som virksomhed.”

Fra strategi til konkrete resultater

Det er ikke nyt for COWI at fokusere på projektledelse. Men med den nye strategi blev barren sat højere end tidligere, fordi COWI ønskede yderligere fokus på skabelsen af en resultatorienteret kultur – velvidende at forandringer ikke kommer af sig selv. Midlet har derfor været en redefinering af tilgangen til uddannelse og personlig udvikling. Desuden har princippet, co-creation, været en stor del af forandringsprojektet sammen med målbare resultater og dokumenterede ændringer i adfærd. En værdiskabende co-creation-proces blev nemlig skabt ved at integrere COWIs interne forretningsforståelse med Mannaz’ store erfaring med projektlederuddannelser.

Forandring gennem uddannelse

En af de væsentligste læringer fra co-creation-processen var, at selvom COWIs projektledere allerede var blandt de bedste i branchen, blev de stadig hårdere markedsbetingelser i højere grad nødt til at afspejles i projektlederuddannelsen. Indtjeningspotentialet på projekter blev ikke til fulde udnyttet, og derfor var målet at lære projektlederne at identificere den mest effektive metode for derved at skabe balance i forhold til kundetilfredshed og en sund forretningstilgang. Tanken var at fremdyrke en mere økonomisk realistisk projektledelse. Dorthe T. Rasmussen fra Mannaz tilføjer: “Vi vidste, at vi blev nødt til at ændre uddannelsens fokus. Derfor blev vi hurtigt meget konkrete og tilføjede case efter case, som kunne belyse netop det økonomiske aspekt i træningsmaterialet på COWIs Project Manager Academy. Desuden brugte vi en sammensætning af indlæringsmetoder, således at deltagerne ville få det samme budskab serveret på forskellige måder. ”

Hvordan måler man resultatet af uddannelse?

Selv med det øgede fokus på en sund økonomisk projektbalance i undervisningen var der ingen garanti for, at COWI rent faktisk ville opleve en forandring i projektledernes tilgang til projekter. Derfor ønskede COWI fra starten at være i stand til at kunne måle og dokumentere resultaterne af uddannelsesindsatsen. CEO, Lars-Peter Søbye: “Det har været helt afgørende at kunne måle effektiviteten af vores investering i projektledelsestræningen. For at realisere det mål har vi tilføjet tests før og efter selve træningsforløbet for at kunne måle stigningen i viden. Men vi har også tilføjet en såkaldt on-the-job test fire måneder efter færdiggørelsen af uddannelsesforløbet for at kunne måle den faktiske ændring i adfærd og arbejdsmetodik. På nuværende tidspunkt viser prøverne klare forbedringer. Det er en positiv spiral for alle, og vi oplever motiverede projektledere, som er i stand til at omsætte ny viden til omgående handlinger.”

Processen stopper aldrig

CEO, Lars-Peter Søbye, har været involveret i processen gennem hele forløbet, og han mener, at netop involveringen af COWIs topledelse har været en væsentlig parameter. “Hvis vi ønsker, at de positive ændringer bliver ved med at sprede sig, er det vigtigt med ledelsens bevågenhed. Jeg skal blive ved med at tale om projektledelse for dermed at vise, hvor vigtig denne udvikling er. Det er en proces, der aldrig stopper, og som vi ejer. I vores verden forbliver intet det samme, og derfor skal vi naturligvis løbende skærpe vores værktøjer inden for projektledelse.” For yderligere at understrege vigtigheden af projektledelse har COWI gjort projektledelse til en stærkere, renere karrierevej. “Vi har gjort det mere attraktivt at vælge projektledelse som karriere, eksempelvis ved at styrke vores Project Management Academy sammen med Mannaz. Projektledelse er et interessant og udfordrende fag, og jeg synes, at organisationen nu afspejler det faktum, forklarer CEO, Lars-Peter Søbye.”

  ”Business casen, som skulle retfærdiggøre en investering i vores projektledelsesakademi, viser et plus på bundlinjen og er dermed vandtæt.”  

 

Resultaterne vi håbede på

COWI har formået at ændre projektledernes adfærd og arbejdsmetodik gennem en innovativ co-creation-proces og ved at bruge strategien som kompas. Projektlederne har nu et endnu stærkere fokus på optimering af det økonomiske potentiale i hvert enkelt projekt. Dertil kommer, at deres generelle projektledelsesevner også er styrket. Og processen er stadig i gang. Det store spørgsmål er: Har de dokumenterede ændringer i adfærd også en direkte effekt på de økonomiske resultater? CEO, Lars Peter Søbye: ”Business casen, som skulle retfærdiggøre en investering i vores projektledelsesakademi, viser et plus på bundlinjen og er dermed vandtæt. Det er meget tilfredsstillende for os at kunne måle vores indsats og investering i uddannelse og personlig udvikling, da det bekræfter os i farten på vores strategiske implementeringer. Når alt kommer til alt, så er stærk projektledelse jo nøglen til at levere sunde forretningsresultater.”