Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Her er opskriften på mental modstandskraft

30. oktober 2015 - Isa Lindbæk, kommunikationskonsulent

En tredjedel af os er ikke mentalt robuste nok til at navigere i livet. Påstanden om robusthed kommer fra den erfarne underviser og mentaltræner, Jørgen Svenstrup, og han ved godt, at det er en provokerende holdning. Man fristes til at spørge ham, om vi har udviklet os til en generation af mentale svæklinge frem for at dyrke vores robusthed? Det mener Jørgen heldigvis ikke. Årsagen skal findes et andet sted. Han uddyber: ”Vi mennesker har som sådan ikke ændret os, men livet har nået et niveau af kompleksitet, som gør, at nogle af os desværre ikke længere kan følge med. Vi er simpelthen ikke mentalt robuste nok. Ud fra et rent darwinistisk synspunkt, er vi ved at bukke under for udviklingen, og derfor skal der gøres noget for at styrke vores robusthed”.

Robusthed er ikke på skoleskemaet

I skolen lærer vi at skrive og regne, men vi går ikke op i en kompetence som robusthed. Antagelsen er, at vi alle er robuste, men det er langt fra alle, som udvikler den nødvendige grad af robusthed til at håndtere livet. Livsduelighed er ikke et fag i skolen. Men det burde det være, hvis du spørger Jørgen Svenstrup. ”Det er blevet en mærkesag for mig at tale om robusthed, fordi det er en afgørende kompetence for succes i dag. Heldigvis kan robusthed tillæres. Robusthed ligger nemlig ikke i generne men er summen af en række faktorer som fx evnen til at sige fra, opbygge relationer, selvkontrol og selvværd”, forklarer Jørgen Svenstrup. Disse faktorer, som tilsammen gør os robuste, kan alle styrkes, selvom mange af os fejlagtigt tror, at den mentale robusthed kommer med storken. Han fortsætter: ”Den gruppe mennesker, som har sværest ved at navigere i livet i dag, reagerer i princippet, som da vi var urmennesker. Så vi en sabeltiger, skulle der reageres kraftigt. Udfordringen er bare, at der ikke findes sabeltigere mere, men at nogen har den samme stressreaktion, når en chef kritiserer, eller en kollega ikke hilser. Og så bliver livet hurtigt svært”.  

  ”En af de ting, vi kan gøre for at modvirke den stigende kompleksitet, er at investere i vores egen robusthed. Ifølge Jørgen Svenstrup er der både på det individuelle plan og rent økonomisk en kæmpe gevinst at hente.”  

 

Behovet for robusthed vil øges

Jørgen Svenstrup mener, at vi både på et virksomheds og samfundsmæssigt plan burde kunne forudse, at behovet for mental robusthed vil øges de kommende år. ”Kompleksiteten bliver ikke mindre, så hvis der allerede i dag er mange, som bukker under for presset, så vil den problematik kun øges fremover. Jeg mener, at vi kan gøre langt mere, end vi gør i dag for at forebygge og styrke den mentale robusthed”, siger han. Men hvad er det mere præcist, som mange af os har svært ved at håndtere? Jørgen Svenstrup peger i særdeleshed på tre faktorer: ”For det førstes stilles vi over for utallige valgmuligheder hver eneste dag. For det andet er vi på døgnet rundt og får derfor sjældent fred. Og endeligt oplever vi store forventninger fra både omverdenen og os selv. De tre ting udgør en giftig mental cocktail for mange”.

Du bør investere i din robusthed

En af de ting, vi kan gøre for at modvirke den stigende kompleksitet, er at investere i vores egen robusthed. Ifølge Jørgen Svenstrup er der både på det individuelle plan og rent økonomisk en kæmpe gevinst at hente. ”Forskningen i resiliens, som robusthed også kaldes, er ret ny, men resultaterne er overbevisende. Man kan godt sige, at robusthedstræning er en form for mental modstandskraft på formel. Og jeg oplever, at der er stor interesse og forståelse for begrebet, når jeg taler om det. De fleste kan nikke genkendende til udfordringen med den manglende robusthed i en kompleks verden”. Det er vigtigt for Jørgen Svenstrup at understrege, at det ikke er de enkelte medarbejderes skyld, at de mangler robusthed. Det er ikke en ansvarsfraskrivelse for virksomhederne, men vi må alle forstå, at vi også har et medansvar. ”Presset og kompleksiteten skyldes ikke udelukkende et arbejdspres. Det er et livspres, for det er også vores egne forventninger om det perfekte liv, som tynger ned. Vi har ambitioner på alle fronter, og det er gode ting, der driver. Men det er ofte vores egne forventninger, som er langt større end dem fra omverden”, tilføjer han.

Den lille krig i hverdagen

Den amerikanske hær har som en af de første forsket i, hvordan man træner den mentale robusthed. Den forskning kommenterer Jørgen Svenstrup: ”Det giver naturligvis mening at træne soldaternes mentale robusthed, da de skal kunne håndtere stressede situationer og død. Men vi må ikke glemme, at vi andre også udlever en lille krig hver eneste dag, hvor fjenden er forventningerne og mobiltelefonen. Vi har også brug for at træne vores robusthed”. Fra forskningen ved man, hvilke faktorer som er fremmende for den mentale robusthed. ”Vi ved, at man kan øge robustheden ved at styrke de kognitive færdigheder via mental træning samt ved tilegnelsen af mentale værktøjer, som bl.a. træner dine styrker, selvkontrol og selvværd”. Evnen til at sige ”pyt” er absolut også en faktor. ”Hvis man kan lære at sige ”pyt” oftere, så sparer man sig for mange negative tanker”, mener Jørgen Svenstrup.

Hvad kan du selv gøre?

Jørgen erkender, at der er en vis barriere for at komme i gang med at styrke ens robusthed. Det kan være svært at læse en selvhjælpsbog. Faren er nemlig, at bare det at læse en selvhjælpsbog bliver endnu en opgave, der øger kompleksiteten i livet. Han foreslår i stedet, at man finder sammen med nogle andre, som også gerne vil blive bedre til at modstå kompleksiteten i livet: ”Man skal have støtte til at komme i gang i starten, men den gode nyhed er, at man hurtigt ser resultater. Bare det at du begynder at reflektere over, hvad der giver mening i dit liv, og det at du tager ”styrepinden” hjem har en effekt”. Han afslutter: ”Jeg talte med en kursist for nylig, og selvom han stadig har de samme arbejdsopgaver og det samme pres var det, at han nu evnede at sige til sig selv: ”Det skal nok gå”, tilstrækkeligt til at lette følelsen af pres. Han havde lært at sige pyt”.