Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Har du tænkt på din retorik i dag?

30. september 2011 - Heidi Fjelsted, projektleder i Mannaz

Hvis du ikke har tænkt på din retorik i dag, burde du ærge dig. Det kunne have hjulpet dig med at skabe større forståelse for dit projekt. For at sige det lige ud, så kunne retorik have hjulpet dig med at sælge dit budskab bedre, så flere havde købt det og dermed arbejdet mere motiveret for at hjælpe dig og projektet i mål til fordel for alle. Erhvervspsykolog og chefkonsulent, Jacob Theilgaard, mener, at retorik er en overset løftestang i projektledelse: ”Vi tænker ikke nok over, hvordan vi kan bruge ord til at skabe følgeskab omkring vores projekter. Ikke nok på hvordan vi ved en bevidst verbal fremlægning kan få folk med på vores idéer. Det er ellers særligt vigtigt i en tid, hvor den traditionelle lederrolle er under opbrud, og hvor man ikke får ret meget forærende på grund af sin titel. I dag opnår man lederskab ved, at man siger eller gør noget, så man bliver en person, andre gerne vil følge. En leder må være tovholder på historien og have styr på retorikken”. Følgeskab beskriver Jacob Theilgaard som noget, der opstår i relationen mellem mennesker. ”Følgeskab opstår, når man bliver hørt og inddraget i en samtale. Når man føler sig inkluderet i fællesskabet, og der er en forbundethed mellem parterne i dialog. Forbundethed er en følelse, og det er følelser, som skaber følgeskab og lederskab. I projektledelse handler det netop om at skabe denne form for bekræftende samtale.”

Retorikken har bevist sit værd

Når man som projektleder har skabt en følelse af forbundethed med deltagerne i projektgruppen, er næste skridt at formidle retning, og her er det oplagt at sætte retorikken i spil, hvis du spørger Jacob Theilgaard. ”Retorik har 2500 år på bagen og har bevist sit værd. Det er en humanistisk videnskab, som handler om, hvordan kommunikation fungerer i praksis og i teori. Som projektleder er det værdifuldt at kende til de tre retoriske appelformer for at vide, hvilke mekanismer der gør, at jeg får folk med mig.”

  De 3 retoriske appelformer
  • Etos En persons fundament, troværdighed og gode karaktertræk
  • Logos Fakta, kendsgerninger og viden, der taler til hjernen
  • Patos Det følelsesmæssige krydderi, der taler til folks hjerter
 

  ”Jeg er sikker på, at nogle tænker. Uha, det lyder meget stort og pompøst med retorik og appelformer, men det kan sagtens oversættes til en projektleders hverdag. Tag nu etos. Det handler eksempelvis om at være åben, ærlig og faglig dygtig. Om at fremføre sine argumenter sagligt og om at have en fast identitet, så man ikke skifter holdning hele tiden. Det fundament er noget, som de fleste gerne vil bygge deres arbejdsliv på, og så er etos pludselig meget relevant og let at forholde sig til i hverdagen.

Glem ikke historien

Logos er den appelform, som Jacob Theilgaard oplever, at de fleste af os er gode til og trygge ved. ” Fakta og rationel stillingtagen skal selvfølgelig medtages i en fremlægning, men det ville være dumt udelukkende at bruge logos, for det er patos, som skaber følgeskab og motivation. Patos taler nemlig til vores følelser. Hvis du bruger patos bevidst, vil dit sprog være fuldt af aktive former, metaforer, billedsprog og overførte betydninger, men også virkemidler som treklange og antiteser som ung og gammel, nyt kontra brugt. Det handler om at nå dit publikum. Dog forudsætter retorik et værdifællesskab. Man bliver jo ikke nazist, uanset hvor dygtig en taler Hitler er, hvis man grundlæggende er uenig i hans holdninger.” Vores forkærlighed for logos bevirker, at Jacob Theilgaard oplever, at man i projektorganisationer ofte bliver fokuserede på ekspertise og glemmer den overordnede historie om hvorfor et projekt er vigtigt. – Her kunne fokus på retorikken være en løftestang til at fastholde den store historie, fordi man ville være opmærksom på at bruge alle appelformerne og ikke kun logos. Et af de spørgsmål, som Jacob Theilgaard tit støder på, er, hvor meget retorik, man kan tillære sig. ”Man kan faktisk lære meget og hæve sit niveau betydeligt, selvom det er rimeligt i den sammenhæng at nævne, at der findes mennesker, som har et ekstraordinært retorisk talent med i dåbsgave. Men ved at være bevidst omkring sin brug af appelformer og ved bevidst at puste liv i sit sprog, når man også langt og bliver bedre til at sælge budskabet.”  

  ”Retorik har 2500 år på bagen og har bevist sit værd. Det er en humanistisk videnskab, som handler om, hvordan kommunikation fungerer i praktis og i teori. ”  

 

Fremtidens projektledere er fortællere

Når man snakker retorik, mener Jacob Theilgaard også, er det er på sin plads at tale etik. ”Retorik og manipulation ligger tæt op ad hinanden. Retorikken bliver en tragt, man ryger ind i ned mod målet, og det bliver svært at komme ud igen. Hvad er etikken i retorik? Man må skelne stærkt mellem manipulation og påvirkning, men der er gråzoner.” En af de største udfordringer for projektledere, ledere – ja med tiden alle som arbejder internationalt - vil blive at kommunikere gennem et digitalt medie. Jacob Theilgaard er klar over, at det giver retorikken en yderligere udfordring, da det bliver sværere at skabe en følelse af forbundethed. ”Fremtidens virtuelle projektledere og ledere bliver fortællere. Mennesker, som er i stand til at bruge digitale medier og Internettet som talerør og som kan formidle den store historie om projektet, så alle deltagere føler sig forbundet og motiveret på tværs af afstandene.” streg1

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til forfatterne eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail