Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Fra god til fantastisk leder – et spørgsmål om EQ?

4. juli 2017 - Joakim Eriksson, konsulent og underviser hos Mannaz

Dine egne faglige kompetencer giver dig tit entrebilletten til ledelse, men det er dine evner til at skabe resultater gennem andre, der løfter dig videre. Når du udvikler din ledelse, giver det mening at kigge på, hvordan du udvikler din EQ. Få indblik i dette nedenfor.

Læs artiklen 

Hvor høj er din EQ egentlig? Det er de fleste af os ikke særligt optaget af i hverdagen, men det er din følelsesmæssige intelligens (EQ), som gør dig i stand til at aflæse, hvad som sker med dig selv og andre følelsesmæssigt, så du kan navigere i situationer og træffe beslutninger i en hensigtsmæssig retning. Måske synes du ikke, at det der med følelser er noget, vi bør fokusere så meget på i arbejdssammenhæng. Jeg vil så bede dig om at reflektere kort over følgende spørgsmål:

  • Hvor stor betydning har motivation og engagement for, hvor gode resultater I skaber i din organisation?
  • Er engagementet primært styret af rationelle elementer, eller er der følelser i spil her?
  • Hvilken påvirkning har konflikter og dårligt samarbejde for jeres resultater?
  • Er konflikter typisk rationelle, eller er de følelsesmæssigt ladet?

Vi har måske ikke et veludviklet sprog til at tale om og arbejde med følelser på arbejdspladsen, men det er svært at komme uden om det faktum, at de er der, og de har en påvirkning på, hvordan du lykkes med at skabe de ønskede resultater. Det er måske derfor, at nogle oversætter CEO med Chief Emotional Officer. Ledere skal nemlig kunne navigere i organisationens følelser for at skabe følgeskab.

Hvis det nu er så vigtigt, kan jeg så gøre noget ved det?

Heldigvis er EQ noget, man kan træne og øge, hvilket er overraskende for mange. Den nyere hjerneforskning har vist, at på samme måde som vi kan træne vores fysiske evner og blive stærkere samt hurtigere, så kan de netværker i hjernen, som associeres til følelsesmæssig intelligens, også trænes og blive stærkere. Virksomheder såsom Google, SAP og Plantronics har derfor valgt at investere i EQ-træning af ledere på globalt niveau, da de mener, at det komplementerer deres faglige kompetencer og gør dem i stand til at skabe bedre resultater.

Tre temaer hvor EQ kan gøre en forskel

For at EQ-træning skal være relevant, er det vigtigt at koble det til nogle af de udfordringer og fokusområder, som vi møder i vores organisationer. Når jeg underviser, arbejder jeg ud fra tre temaer, som jeg erfaringsmæssigt ved, har betydning i organisationer, og som påvirkes af vores følelsesmæssige intelligens:

1. Hvor smart er du under pres?

Faktorer såsom kompleksitet, forandringshastighed og forstyrrelser sætter vores hjerne og nervesystem under pres og sætter os ofte i en mental kamp/flugt-tilstand. I den tilstand kan vi ikke bruge vores kognitive evner optimalt. Følelsesmæssig intelligens handler om at kunne aflæse sin egen mentale tilstand og have konkrete metoder til at ændre den. Lige som topatleter arbejder med mental træning for at kunne være i ”zonen”, når de skal præstere, så handler EQ på arbejdspladsen om at kunne arbejde med sin egen indre tilstand. Det betyder ikke, at man altid kan og skal være ”på toppen”, men at man bedre kan forstå og rumme de forskellige mentale tilstande, vi kan være i, og handle hensigtsmæssigt ud fra det.

2. Kan konstruktiv empati forbedre tværgående samarbejde?

I de fleste organisationer fylder temaer som tværfagligt samarbejde og tillid rigtig meget. Tillid er et lille ord på bare 6 bogstaver, som er nemt at sige, men som er langt mere kompliceret at skabe. Empati – evnen til at forstå og føle andres behov – er et grundlæggende element i opbygning af netop tillid og samarbejde. Empati er en medfødt evne i os mennesker, men afhængig af hvordan vi bruger den, kan den blive mere eller mindre veludviklet. Når vi forstår, hvordan empati fungerer på et neurovidenskabeligt niveau, kan vi også træne den med enkle øvelser – og forandre dynamikken i vigtige relationer på arbejdspladsen.

3. Hvordan kan du navigere effektivt i kompleksitet?

Kompleksitet, forandringshastighed og agilitet er flittig brugte ord for tiden. Der bliver talt meget om, hvordan vi bør organisere os og lede i forhold til disse temaer, men vi bør også have det personlige element for øje. Hvad kræver det af lederens indre kapacitet at kunne føle sig tilpas i dette miljø? For at kunne navigere effektivt i kompleksitet forventes det eksempelvis, at ledere skal kunne se nye mønstre og bruge sin intuition men også kunne udfordre grundlæggende antagelser og vanetænkning. Den succesrige leder har den mentale ro til at pause autopiloten og gå ind i et nysgerrigt rum, når situationen kalder på det. Det handler bl.a. om at have en høj grad af selvindsigt og impulskontrol, og den gode nyhed er, at det er EQ-discipliner, som kan trænes.  

 

  ”Der er en tydelig kobling mellem, hvor gode vi er til at aflæse samt forstå os selv og vores evne til at aflæse samt forstå andre.”  

 

Det begynder med dig

Måske kan det virke lidt navlebeskuende at arbejde med et tema som selvindsigt. Forskningen peger dog på, at der er en tydelig kobling mellem, hvor gode vi er til at aflæse samt forstå os selv og vores evne til at aflæse samt forstå andre. Som leder forventes du at skabe resultater gennem andre, og så bliver dine relationelle kompetencer pludselig en konkurrencefordel. Din IQ og dine faglige kompetencer er forudsætninger, men din evne til at navigere i forskellige kulturer og skabe gode relationer gør, at du bliver den leder, som folk ønsker at følge.

Det kommer ikke af sig selv

Når jeg underviser om EQ, plejer jeg at sammenligne det med fysisk træning. Du har brug for grundlæggende viden omkring anatomi og træningsmetoder, men du kommer ikke i god form, fordi du ved det. Den gode nyhed ved EQ er, at der er enkle og konkrete metoder til at træne med. Forskning peger på, at man med 10 minutters træning om dagen i 8 uger kan begynde at se konkrete resultater, både i forhold til egen perception og velvære, men også i forhold til målbare forandringer i hjernens funktioner. Der er 1.440 minutter på et døgn. Spørgsmålet er så, om det vil være en god investering for dig at bruge 10 minutter af dem på at styrke din EQ og måske blive en endnu bedre leder?  

 

streg17

Om Joakim Eriksson

Joakim Eriksson er konsulent og underviser hos Mannaz. Joakim er én af de 100 personer i verden, som er certificeret til at undervise i Search Inside Yourself uden for Google. Han har over 15 års praktisk erfaring som leder – både på mellemlederniveau og som direktør. Som konsulent har han mange års erfaring med udvikling af ledere og ledelsesgrupper – både i rollen som coach, underviser og proceskonsulent. Joakim underviser på ”Search Inside Yourself –Developed at Google”.