Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Er du det næste stress-offer?

10. januar 2011 - Heidi Fjelsted, projektleder i Mannaz

Åh nej! Skal vi virkelig høre om stress igen. Der er jo stresset alle steder! Vi er efterhånden temmelig trætte af at høre om stress, og det er, ifølge erhvervspsykolog, forsker og underviser Johnny Schultz, paradoksalt, når stress er et større problem end nogensinde før.

”Mætningspunktet er nået, fordi der er gået inflation i ordet stress. Man er ikke stresset, fordi man er en smule frustreret over at hænge i en kø på motorvejen, eller fordi man har en række mindre problemer på arbejdet, der driller. Stress i klinisk forstand er en alvorlig psykisk tilstand, som kan give psykosomatiske symptomer, og der skal meget til at nå den tilstand. Det allerførste, jeg gør på mine kurser er at få på plads, hvad stress er, så deltagerne ikke forveksler hverdagens mindre frustrationer og irritation med stress.”

Hvad er ægte stress?

Men hvornår opstår ægte stress så? Johnny Schultz uddyber: ”Der er overordnet to årsager til, at stress opstår. Den første er, når der er et misforhold mellem arbejdskrav, opgaver og tilgængelige ressourcer. Vi ved godt, at vi alle sammen skal løbe hurtigere. Det har vi skullet i mange år, men de sidste års pres på økonomien har sat endnu mere op for farten. Buen er simpelthen spændt til bristepunktet på mange arbejdspladser lige nu - uanset om det er i det offentlige eller i det private erhvervsliv. Jeg ser alle steder, at misforholdet bliver større og større.” Den anden grund, til at mennesker får stress, er, ifølge Johnny Schultz, mere psykologisk og foregår inden i os. ”Mange gange har jeg hørt mennesker med stress sige, at de ganske vist er under et stort pres fra deres arbejdsgiver, men at det største pres kommer fra dem selv. De er deres egen værste fjende. Hvis man generaliserer lidt, så er perfektionister og meget pligtopfyldende mennesker mere sårbare overfor stress, fordi deres egen opfattelse af, hvad de bør levere allerede er meget høj. Den anden type i farezonen er de mennesker, som konstant ligger i overhalingsbanen og som fra naturens side har svært ved at slappe af. Deres indre fart er allerede for høj.” Til trods for at disse to typer er mere udsatte, understreger Johnny Schultz, at ALLE kan få stress.

"Man er ikke stresset, fordi man er en smule frustreret over at hænge i en kø på motorvejen. Stress i klinisk forstand er en alvorlig psykisk tilstand, som kan give psykosomatiske symptomer."

Stress er legitimt

Samfundet mister i øjeblikket mellem 45-50 milliarder om året på grund af stress, og det betyder, ifølge Johnny Schultz, at vi bliver nødt til at blive ved med at tale om stress, selvom vi for længst har nået kvalmegrænsen. ”Den gode nyhed er, at vi tager stress langt mere alvorligt end for tyve år siden, hvor man blev nødt til at lyve sig til en omgang roskildesyge, fordi man ikke kunne indrømme, at man ikke længere kunne klare presset. I dag er stress blevet legitimt, og virksomhederne ved godt, at de udsætter deres medarbejdere for et hårdt pres. Mange har allerede lavet handlingsplaner for at håndtere stress. Så hvis man får stress, er der mange steder hjælp at hente.” For de mennesker, der bliver ramt af stress, er der store forskelle i, hvordan det føles. Både fordi vi er forskellige, men også fordi vi opdager stress på forskellige stadier. Johnny Schultz: ”Nogle har en smule sugen i mellemgulvet og spændingshovedpine. Andre har svært ved at sove og har koncentrationsproblemer. Men for dem, som er hårdest ramt, taler vi om psykisk invalidering. For alle gælder det om at lytte til kroppens advarselssignaler.”

Opdag stress i tide

Johnny Schultz har i mange år undervist i emnet stress. ”Det, jeg lærer folk, er en række handlingsstrategier til at forebygge og fjerne stress. Mange deltagere, der kommer på mit kursus, er slet ikke stressede men ønsker at bruge det præventivt. Andre er allerede ramt og vil gerne have nogle konkrete råd.” De fleste af os kan, ifølge Johnny Schultz, godt tåle at være stressede i kortere periode, men når det bliver en permanent tilstand, så er det farligt. ”Hvis du først kommer rigtigt langt ud, så er det ikke nok med handlingsstrategier. Så kan 1000 kurser ikke hjælpe dig tilbage, og du må have intensiv psykologisk hjælp. Det er et mørkt sted at være, og derfor handler det om at fange stress i tide, så man ikke bliver endnu et trist tal i statistikken.” 3 gode råd til at håndtere stress 1. FJERN OG REDUCÉR ÅRSAGER TIL STRESS Få defineret hvad det er, som gør dig stresset i din hverdag, og synliggør arbejdspresset for din chef. Lad være med at klynke men foreslå nogle konkrete, konstruktive ændringer. På den måde bliver du en aktiv, positiv del af løsningen. Din chef er sikkert også selv presset og har brug for løsninger. 2. SKIFT HOLDNING TIL STRESS-BELASTNINGEN Lær at afstemme dit ambitionsniveau med præstationsniveauet i forhold til det konkrete arbejdspres. Hold dig med andre ord til det muliges kunst og forvent ikke, at du kan bygge et slot med en spiseske. Denne proces bør ske i konstruktiv dialog med din chef. 3. FÅ STØRRE OVERSKUD TIL AT KLARE BELASTNINGEN Find en metode til afstresning, som virker for dig. Det kan være alt fra meditation og yoga til løb og golf. Sørg også for at få din søvn og spis sund mad. Det er en god investering i dit mentale helbred at bruge tid på at holde din krop stærk.