Hvis din stemme og dit kropssprog ikke understøtter dit budskab, vil du aldrig få særlig stor succes med at kommunikere eller præsentere dine pointer. Vi stoler nemlig langt mere på, hvad krop og stemmeleje signalerer, frem for hvad vores ord udtrykker. Derfor undrer det da også stemmeunderviser, Dorte Koch, at vi ikke i langt højere grad fokuserer på at få fysik og stemme med.
Skinger. Blød. Dyb. hæs. Gennemtrængende. Hvordan lyder din stemme egentlig? Og har du tænkt på, hvor vigtigt et visitkort din stemme egentlig er? For ikke at glemme dit kropssprog, som danner rammen om din stemme. Dorte Koch er en erfaren underviser i stemmebrug og desuden medforfatter til bogen ”Find din Stemme”. Hun rådgiver både erhvervsfolk, ledere, politikere og skuespillere: ”Noget af det, jeg ofte hører, er, at der skal være overensstemmelse mellem krop og stemme, før et menneske virker troværdigt. Hvis kroppen eksempelvis fortæller en anden historie end stemmen, så tror vi mere på måden end på ordene. Det giver stof til eftertanke, hvorfor vi så vælger at bruge det meste af vores forberedelsestid på indholdet, når vi burde arbejde lige så meget med stemmebrug og kropssprog.” Dorte Koch mener, at kilden til en dårlig præsentation er manglende kropslig parathed. At vi ikke får tænkt kroppen med i helheden. ”Vi burde alle sammen tænke over, hvordan vores krop virker, når vi taler eller præsenterer noget. Har man eksempelvis hængende skuldre og en slap holdning, så er signalet: ”Jeg gider simpelthen ikke bruge mine fysiske kræfter på det her”, og så virker det helt forkert, hvis man samtidig taler om, hvor glad og spændt man er for at få lov til at være til stede. Man skal fysisk stå ved det, man siger.”
Åndedrættet er, ifølge Dorte Koch, motoren bag stemmen, og man bør derfor også arbejde med sit åndedræt for at sikre sig, at man trækker vejret dybt nok. ”Alle burde unde sig selv at lave åndedrætsøvelser, således at man under og op til en præsentation kan bruge teknikken. På den måde får man en bedre og mere nærværende stemme. Og nærværet i stemmen må ikke undervurderes, for det er via stemmens energi, at vi fanger tilhørernes interesse.” Nogle mennesker har tendens til at trække vejret meget højt oppe i lungerne, og det er problematisk, hvis du spørger Dorte Koch: ”Den form for vejrtrækning giver en hurtig og hektisk stemme, der smitter tilhørerne, som til sidst bliver utilpasse eller kobler helt fra. Sådan behøver det slet ikke være, for med meget enkle midler kan man komme ned i den dybe, rolige vejrtrækning, som giver en roligere stemme. For at skabe ro og nærvær hos sig selv og tilhørerne, skal man kunne håndtere åndedrættet.” Kropssproget og åndedrættet danner fundamentet for stemmen. Dorte Koch uddyber: ”Stemmer påvirker os meget. Nogle stemmer kan vi godt lide. Andre irriterer os og forstyrrer. Jeg oplever hyppigst, at det er den skarpe stemme, som folk irriteres over. Mange kvindelige politikere lægger sig på den stemme, fordi den er effektiv og gennemtrængende, men det er en balancegang, for tonen fremkalder følelsen af at blive skældt ud.”
“Der skal være overensstemmelse mellem krop og stemme, før et menneske virker troværdigt. Hvis kroppen eksempelvis fortæller en anden historie end stemmen, så tror vi mere på måden end på ordene.”
Men kan og skal man overhovedet ændre den stemme, man er født med? Er det ikke modstridende i forhold til at virke troværdig? Dorte Koch: ”Det handler om at finde sin stemme og styrke dens udtryksmuligheder, så man netop virker mere troværdig. Måske har man tillagt sig uvaner for at trænge igennem, eller fordi man er utilpas i præsentationssituationen, så hvem siger, at man i grunden taler med ens naturlige stemme lige dér?” Skuespillere, ledere, politikere og tv-journalister er meget afhængige af deres stemme og kropssprog som værktøj, men det samme gælder i mange andre fag, mener Dorte Koch. ”Selvfølgelig er selve budskabet også vigtigt, men vi bør tænke på indpakningen samtidig. Ét af de klassiske problemer, for kvinder i hvert fald, er, at man har for lys en stemme, og den stemme bliver endnu lysere, når man er nervøs eller ivrig. Her er problemet som regel, at man mangler mørk resonans. Synderen er spændinger i halsen eller en uvane med at tale i det øverste toneleje. Heldigvis kan man via øvelser finde frem til en lidt mørkere klang, så ens stemme bliver behageligere at lytte til.” Dorte Koch oplever også, at det er normalt med en tendens til at tale for lavt. ”Det kan være svært selv at indstille volumen, og derfor er det en god idé at bede en kollega om feedback. Hvis man gennem længere tid har haft for vane at tale lavt, er det svært at genfinde den stemmestyrke, der rent faktisk skal til for at tale et rum op. I øvrigt har de mennesker, som har problemer med at tale for lavt under en præsentation, ofte manglende kropsligt engagement, og det slår ud i stemmen også.”
I sin bog har Dorte Koch beskrevet en lang række typiske udfordringer inden for stemmebrug og kropssprog, som hun møder gennem sit arbejde. ”Det er også en klassiker, at man taler for hurtigt under sin præsentation, fordi man gerne vil have det overstået, eller fordi man bliver for ivrig. Problemet er bare, at man hægter sine tilhørere af i farten. De kan nemlig slet ikke nå at suge budskabet til sig, fordi det går så hurtigt. Det er ærgerligt at sabotere sig selv på den måde, når man måske har sammensat en god præsentation. I sådanne tilfælde ville det have været en god investering at arbejde lige så meget med sproget og tempoet samt at lave nogle øvelser for åndedrættet, så noget af farten og nervøsiteten kom under kontrol.” For de fleste står en monoton stemme nu alligevel som noget af det værste, man kan have, og derfor frygter mange, at de lyder monotont. Dorte Koch uddyber: ”Hvis du kan spørger én, som, du tror, vil være ærlig, så find ud af, om du reelt lyder monoton, eller om det bare er noget, du hører i dit eget hoved. Hvis svaret er, at den desværre er god nok, så er det problematisk, men ikke uløseligt. Den gode nyhed er, at når du først har erkendt, at din stemme eller dit kropssprog halter, så er der mange muligheder for at arbejde med tingene. Det kan altid blive bedre, og jeg har til dato ikke mødt et håbløst tilfælde.”
Har du kommentarer til forfatteren eller til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.
