Mannaz.com – Cookie- og privatlivspolitik

Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Få flere oplysninger
Luk
Del siden

Balance, mental sundhed – og et godt grin

1. februar 2009 - Birgitte Lenstrup

Jobbet, familien, samfundet – alt udvikler sig konstant og hele tiden. På ½ dag blev deltagerne på et arrangement om balance og mental sundhed en lille smule klogere på området. Så langt, så godt. ”Men hvordan vælger jeg rigtigt?”, siger mange, ” og hvordan bliver jeg bedre til lige det, jeg skal være god til?”. Disse spørgsmål blev forsøgt besvaret på en række korte workshops, hvor deltagerne fik løftet sløret for nogle af de mange muligheder, der findes inden for personlig udvikling. Hjerneforsker Peter Lund Madsen gav til slut sit underholdende bud på hjernens finurligheder.  

Det handler om selvbevidsthed

Kend dig selv - dine styrker, udviklingsområder og følelser Balance, mental sundhed - og et godt grinInden for forskning i følelsesmæssig intelligens har talrige undersøgelse vist, at succesrige mennesker statistisk set har signifikant højere bevidsthed om egne styrker, udviklingsområder og følelser end gennemsnittet. Med andre ord ser det ud til, at selvbevidsthed eller selverkendelse bidrager til bedre resultater. Det har betydet, at det ikke blot er kvinder i ”Femina”-segmentet, der i dag interesserer sig for personlig udvikling, men også den mandlige befolkning op igennem 90’erne er begyndt at indtage kursuspladserne. Vi ser det i dag som en helt naturlig del af det at gøre karriere, at vi udvikler os. Ikke bare fagligt men også personligt – og mange stiller også krav om at få personlig udviklende opgaver på deres arbejdsplads. Sådan sagde erhvervspsykolog i Mannaz Mirja Olesen i et indlæg om, hvad personlig udvikling egentlig er. X-faktoren Og Mirja Olesen fortsætter: ”Hvis vi tænker på succesprogrammet X-faktor, er selvbevidstheden så øget eller dalet? Ja, man kan godt blive i tvivl, og jeg kender faktisk ikke de reelle tal. Kaster vi i midlertidig blikket på det enorme udbud af reality-forvandlingsprogrammer, som tilbydes seere med den store tv-pakke – lige fra Dr. Phil, Gordon Ramsay, Super Nanny etc. – så er det slående, at, de alle synes at have det samme underliggende budskab: At selvom vi ikke alle har ”star quality”, så kan vi alle udvikle os. Det er faktisk ikke bare et tilbud, men en forpligtelse, som ligger i tiden. Og denne forpligtelse kan faktisk godt blive en byrde for unge i dag. Budskabet kan nemlig kamme over i en evig utilfredshed med én selv; så man er på evig jagt efter forbedring af selvet uden at kunne nyde nuet.” Frihed til at skabe sig selv Så på den ene side giver tiden, vi lever i, en enorm frihed til at skabe sig selv. Vi er ikke bundet af vores forældres profession, religion eller politiske overbevisning. Vi har muligheden for at udvikle os og skabe os selv – men bør altså samtidig være opmærksomme på at undgå, at det bliver en byrde, en belastning og en uendelig søgen efter at perfektionere sig selv.

Korte workshops

Deltagerne havde forinden valgt 2 ud af 3 korte workshops om centrale emner inden for den personlige udvikling. Positiv Stress Styring De fleste mennesker, som søger kompetence inden for dette område, gør det fordi de ønsker viden og færdigheder til at forebygge stress, eller fordi de har set andre gå ned med stress – ikke fordi de selv nødvendigvis er ramt af stress. Stress kan forebygges, men er du alvorligt ramt af det, er det behandling og ikke kompetence, som du har brug for. Stress styring handler også om, hvordan du går gennem livet og hvilken bagage du har med dig. Hvordan du er ”skruet sammen” som menneske. Positiv stress styring for det enkelte menneske er derfor også meget både individuel og personlig. Citat: ”I stress styring er det arbejdslivets påvirkning på balancen i et menneskes liv, som er i spil.” Johnny Schultz, Cand.psych., stress forsker NLP: Neuro-lingvistisk programmering NLP handler om, hvordan du bruger din hjerne. Hvis du ikke selv styrer den, så kører hjernen på autopilot. Dine værdier, holdninger, antagelser, forventninger og overbevisninger sidder i autopiloten og styrer dine følelser og tanker. NLP teknikker giver dig en slags genvej, hvor du kan ”overtage styringen”, når du coacher dig selv. Du kan omprogrammere din autopilot og blive bedre til at samarbejde med dig selv og andre for at nå dine mål i livet. Citat: ”Alle de følelses- og tankemodeller, der ligger bag dine egne og andres vaner, reaktioner og handlingsmønstrer, kan ændres til mere hensigtsmæssige mønstre.” Mathilde Feldstedt, Læge, NLP-træner og ICF Coach (PCC) Krop og stemme Udvikling i bevidst brug af krop og stemme handler ikke om at skulle lave om på sig selv. Det handler om ”at blive sig selv”. Dette kan opnås ved, at du bevidstgør sin professionelle adfærd. Det er dog undervejs rigtig mange vaner og mønstre, som du skal lære sig selv at gøre op med.  Gør du det, kommer du ud på den anden side med en viden om, hvad der virker godt og hvad er ikke virker for dig. Og du får flere valgmuligheder i din brug af krop og stemme, fordi du ganske enkelt bliver mere bevidst. Citat: ”Det sikreste sted at starte er altid med kroppen – for så påvirkes stemmen helt af sig selv”. Dorte Koch, Professionel stemmetræner, konsulent

Deltagerne mener

Viceadministrerende direktør Flemming Strøm, KAB: Inspirerende pit stop Jeg oplevede arrangementet som en rigtig god kickstart på året. Det var fint, at det var så komprimeret, så det var en god appetitvækker, der kunne inspirere til handling. Personligt fik jeg ideer til, hvor jeg kan sætte ind for at give mine medarbejdere noget mere relevant teamtræning. Peter Lund Madsen satte et fint punktum med et godt grin. Efter workshops, som var fagligt tunge, blev jeg sendt af sted i rigtigt godt humør. Arbejdsmiljøsygeplejerske Ingrid Krøyer, Novozymes: Det har jeg ledt efter i årevis Det var en rigtig god mulighed for at møde undervisere fra nogle kurser, som man måske ellers aldrig selv havde fundet. Især workshoppen om Krop og Stemme var meget udbytterig. Her føler jeg, at underviseren, som var så levende og engageret, virkelig kunne lære mig noget af det, jeg har ledt efter i årevis. Erhvervspsykologen i starten havde også nogle meget spændende pointer om sms-generationen, og den måde de lærer på. Hun var meget vidende og fagligt kompetent, og formåede at formidle det på en sjov måde. Teamleder Helle Kühl, Nykredit Realkredit: Et friskt pust i en travl tid Dagen løftede mig væk fra dagligdagen og gav mig for en stund mulighed for at tænke helt anderledes tanker end normalt. Et dejlig friskt pust i en travl tid. Især gav foredraget om følelsesmæssig intelligens stof til eftertanke om at tænke selvbevidsthed, indlevelsesevne og socialisering ind i hverdagen. Forhåbentlig til gavn for mine medmennesker… Foredragene var samtidig sjove og underholdende, og da jeg for nylig skulle skrive en tale, havde jeg, fra workshoppen, fået mange nye emner at tage udgangspunkt i. It-konsulent Jan B. Christensen, Dansk Arbejdsgiverforening: Input til min MUS Det var en rigtig god formiddag. Jeg fik meget ud af mine to workshops på trods af den korte varighed på 25 minutter. Vi kom rimeligt pænt rundt om emnerne alligevel. Det var selvfølgelig kun en appetitvækker, men både stress-styring og NLP er noget, som jeg kunne tænke mig at gå videre med. Jeg har lige været til MUS, og det var godt at vide lidt mere om emnerne, inden jeg skulle afgive mine kursusønsker for det næste år.  Og så er Peter Lund Madsen jo en festlig fætter. Jeg lå, ligesom mange andre, flad af grin. Samtidig er han en klog mand, så man får noget med hjem – ind i mellem latter-kramperne.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen eller forfatteren, er du velkommen til at sende en mail.