Mannaz inviterer til event om psykologisk tryghed i dine coachende samtaler.
I en tid, hvor forandringer, innovation og resultater fylder, er det nødvendigt at undersøge, hvilke forhold på arbejdspladsen der kan være med til at skabe en kultur, hvor der er lyst til at lære, lyst til at eksperimentere og risikere at begå fejl.
Vi har spurgt rundt i netværket, hvilke spørgsmål der optager ledere og medarbejdere. På den baggrund kan du gå hjem med inspiration og idéer til værdifulde samtaler i forhold til at skabe en kultur, hvor trivsel, forandringsparathed og lyst til at udvikle er centrale elementer.
På eventen møder du:
- Stine Homann, specialkonsulent, Organisation og udvikling, Skive Kommune, og Certificeret systemisk coach
- Markus Engholm, psykolog, konsulent og underviser i Mannaz og EMCC-certificeret coach
- Marianne Bruun Okholm, EMCC-certificeret coach, underviser og manager i Mannaz og medlem af EMCC Danmarks bestyrelse.
Program
Vi vil i løbet af eftermiddagen belyse, hvorledes psykologisk tryghed og en god samtalekultur er hinandens forudsætninger. Stine Egholm Homann, Markus Engholm Jensen og Marianne Bruun Okholm vil introducere til teorien bag psykologisk tryghed, og vi vil gennem drøftelser og øvelser blandt deltagerne give konkrete værktøjer, som kan anvendes umiddelbart.
- Check-in
- Velkomst
- Intro til Psykologisk tryghed
v. Stine Homann, Markus Engholm og Marianne Bruun Okholm - Hvad hørte vi? Drøftelser ved bordet
- Dialogværktøjer i en organisation med høj grad af psykologisk tryghed (Oplæg)
- Professionelle samtaler i det daglige arbejde
- Idéer og afprøvninger i grupper
- Afrunding, idéer til næste alumne-arrangement
- Netværk med deltagere og oplægsholderne
Tid
13. marts 2023 kl. 14.30-17.30
Sted
Mannaz A/S, Farvergade 8, 2. sal, 1463 København
Pris
Det koster 199 kr. (ekskl. moms) at tilmelde sig arrangementet.
Vi serverer kaffe, the og vand samt kage, frugt og lidt sødt undervejs.
Hvem deltager?
Eventen er for tidligere deltagere på vores coachingkurser og -uddannelser samt for dig, der gerne vil snuse til coaching. Det kan være, du er kollega til en tidligere deltager. Det kan også være, at du gerne vil have inspiration til at påbegynde eller videreudvikle dine coachingkompetencer.
Tilmelding
Du kommer til at møde:
Stine Homann
Som udviklingskonsulent i Skive Kommune arbejder Stine med udvikling af ledelse og organisation. Stine rådgiver og sparrer med ledere på alle niveauer om forandringer, samarbejde, kommunikation, teamudvikling og meget mere. Hun er optaget af psykologisk tryghed som fundament for læring, udvikling og innovation.
Stine er uddannet cand.comm fra RUC og har derudover en Master i Organisatorisk Coaching og Læring (MOC) fra Aalborg Universitet.
Marianne Bruun Okholm
Marianne er manager i Mannaz og en erfaren coach, konsulent og underviser. Hun er uddannet skoleleder, har universitetsdiplom i Offentlig Ledelse og er EMCC-certificeret coach. Marianne har mange års erfaring som systemisk coach, både som underviser og med coachingsamtaler – individuelle og i teams.
Desuden underviser Marianne på Mannaz’ kurser og uddannelser ”Certificeret systemisk coaching”, ”Professionel coaching” og ”Systemisk ledelse”.
Markus Engholm Jensen
Markus er psykolog, konsulent og coach i Mannaz. Som konsulent arbejder Markus til dagligt med procesfacilitering for specialister og ledere i offentlige organisationer. Med en baggrund som psykolog har Markus et særligt blik for samspillet mellem mennesker og viden om arbejdspsykologi, samarbejde og trivsel på arbejdspladser.
Mannaz er dedikeret til at udvikle mennesker og organisationer, så de kan udfolde deres fulde potentiale.
Vi leverer kurser og konsulentydelser – altid med fokus på mennesker og deres samspil i organisationer.

Hvis du ønsker at komme på venteliste så udfyld felterne herunder. Vi kontakter dig hvis der kommer en ledig plads på kurset.