Proces og facilitering

Tag på kursus hjemmefra

Udover at du sparer tid og transportudgifter, så bliver dit kursus også skræddersyet efter dine behov, når du vælger at udvikle dine kompetencer på et digitalt læringsforløb hos Mannaz. Denne individualisering bliver endda endnu mere udtalt i fremtiden med nye spændende teknologier.
·

Digitale og virtuelle læringsforløb bliver i stigende grad efterspurgt. I Mannaz Digital bliver alle teknologiske muligheder vurderet og anvendt efter behov i skræddersyede forløb til både Mannaz´ kursus- og konsulentforretning.

Hensynet til miljøet og en mere hverdagsnær undervisning er nogle af grundene til, at de digitale og virtuelle kursusforløb bliver mere og mere populære. Det kan vores konsulenter mærke, når de tilrettelægger den digitale og virtuelle undervisning.

Virksomhederne ser en fordel i at lade deres medarbejdere blive i deres kontekst, når de skal udvikle deres kompetencer. Samtidig minimerer de digitale forløb transport, hoteludgifter og tid.

I et traditionelt udviklingsforløb vil man typisk have to gange to kursusdage, hvor man mødes fysisk, og så have et længere mellemstykke på et par måneder, hvor deltagerne skal afprøve nogle af de ting, de har lært. I det digitale og virtuelle forløb vil der typisk være en rotation på tre-fire uger mellem de virtuelle undervisningsmøder, og mellem disse møder har deltagerne selv virtuelle møder i arbejdsgrupper og kan tilgå det digitale læringsrum i deres eget tempo.

Det betyder, at det er en mere fleksibel kursusform, hvor vores konsulenter nemmere kan hjælpe deltagerne undervejs med de dilemmaer eller komplikationer, de møder i deres hverdag.

“Et forløb kan bestå af alt fra traditionel e-læring til mere sammenhængende forløb med fokus på større interaktion, hvor deltagerne får bedre mulighed for at påvirke læringsrejsen.”

Differentieret undervisning

Mannaz Digitals store udvalg af ydelser retter sig mod alle fagområder og består af forskellige læringsplatforme, læringsmoduler og -forløb. Konsulenterne i Mannaz Digital designer indholdet og benytter forskellige former for indhold såsom animationer, videoer, artikler, tests og profilmålinger. Et forløb kan bestå af alt fra traditionel e-læring til mere sammenhængende forløb med fokus på større interaktion, hvor deltagerne får bedre mulighed for at påvirke læringsrejsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på deltagernes teknologiske erfaringer og evner.

Vores konsulenter prøver på ikke at designe forløb, der er unødigt komplekse, men hellere gør en forskel på nogle fokuserede områder. Konsulenterne har god erfaring med at køre små tekniske introer til forløbene om, hvordan man for eksempel anvender de digitale og virtuelle funktioner. Deltagerne får også en generel introduktion til, hvordan man vil komme til at deltage og lære på en anderledes måde, når undervisningen sker online. Det kræver nemlig også lidt mental forberedelse at skulle indstille sig på en ny læringsform.

Længere læringseffekt

Som udgangspunkt handler det i Mannaz om at finde den rette metode til den læring, kunderne ønsker – om det så er traditionelle kurser, den digitale og virtuelle form eller en blanding af de to. Men Mannaz Digitals egne tests viser, at de digitale og virtuelle forløb har en stor effekt, fordi deltagerne husker det, de har lært, i længere tid, efter kurset sluttede. Det er en vigtig pointe i forhold til den retning, verden bevæger sig i, hvor det er svært at finde fokus i længere perioder.

Hvor de digitale og virtuelle forløb tidligere blev efterspurgt ”af pligt”, kan Mannaz Digital mærke, at læringsformen i dag efterspørges på grund af de muligheder og det perspektiv, den tilbyder. Som for eksempel da en kunde skulle ud på en længere rejse om målsætning og havde brug for at få samtlige 2.500 medarbejdere igennem fem moduler med scenarier, teori og refleksion i egen kontekst.

Det havde ikke været muligt at flyve så mange medarbejdere hen til samme sted. Men med de digitale og virtuelle læringsmetoder kan vi uddanne alle i den samme performance management-reform og samtidig få et individuelt spin på det.

 

“One size does not fit all. Det er vigtigt at se på, hvilken virkelighed den enkelte står over for.”

Fremtidens læringsteknologier

Når Mannaz Digital skal se ind i den nærmeste fremtid, ligger mulighederne især inden for endnu mere individualiserede læringsprogrammer.

One size does not fit all. Det er vigtigt at se på, hvilken virkelighed den enkelte står over for, og der byder fremtiden på mange spændende teknologier såsom kunstig intelligens, virtual reality, augmented reality og learning experience platforms til adaptiv læring.

En mere omfattende brug af data er også en udvikling, som vi er i gang med. Det er interessant for virksomheder, der har sine medarbejdere gennem et kursusforløb, fordi man kan spotte individuelle kompetencegab og derved give deltageren adgang til den viden og de værktøjer, der er nødvendige for dem for at løfte deres niveau og udvikle dem i den ønskede retning. Derudover kan virksomheden se, hvem der har været igennem, og hvor gode medarbejderne er til at optage læring ved at lade dem gennemføre scenarier og svare på quizzer undervejs.

Det kan også være interessant i forhold til et lederudviklingsprogram, hvor Mannaz Digital potentielt kan vende tilbage til en virksomhed og fortælle, hvor dens ledere er stærke, hvor de halter, og hvad de valgfrit vælger af indhold og meget mere.

Med de data kan vi begynde at se på, hvor vi kan hjælpe og lave endnu mere individuel uddannelse til deltagerne, selvom de måske følger det samme program, som andre medarbejdere i deres organisation. Der begynder det digitale at blive rigtig spændende.

 

Læs mere om et af vores populære online kurser inden for virtuel facilitering 
 

Viden om
Bliv inspireret indenfor proces og facilitering
Proces og facilitering Blended learning: Få det bedste fra to verdener

Hvis du godt kan se fordelen i at møde dine medkursister ansigt til ansigt, men samtidig bliver lidt urolig i stolen, hvis du skal bruge lang tid på at lære noget i samme tempo som alle andre, så er et kursusforløb, der både består af fysiske og digitale elementer sikkert noget for dig. I denne artikel bliver du introduceret til den blandede læringsform.

Ledelse 10 gode råd om virtuelle møder

Deltager du i virtuelle møder? Og oplever du, at de ikke altid kører på sporet? I denne artikel giver vi dig 10 skarpe råd til at få mere værdi ud af dine virtuelle møder.

Kommunikation 4 gode råd til at brænde igennem virtuelt

Vil du brænde igennem med dine præsentationer over Skype? I denne artikel får du gode råd fra kommunikations- og stemmetræneren til at holde bedre Skype-præsentationer.

The potential is people