Det er individuelt, om man er mest til den fysiske eller digitale læringsform. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Man kan snuppe det bedste fra begge verdener i et blandet læringsforløb, hvor man både mødes fysisk og har virtuelle møder samt digitale hjemmeopgaver. Læs med i artiklen, og bliv klogere på det fysiske versus det digitale læringsforløb: Hvad vælger du til dit næste udviklingsforløb?
Det er som udgangspunkt et spørgsmål om temperament og læringsbehov, om man foretrækker et fysisk eller et mere digitalt læringsforløb. Hos Mannaz oplever vi en større og større efterspørgsel på digitale læringsforløb. Der er store fordele og øget fleksibilitet forbundet med en blandet version af fysiske og digitale læringselementer. Det kræver dog, at man først gør sig overvejelser om, hvad det er, man ønsker at lære, og hvordan man bedst muligt kan nå læringsmålene i netop den hverdag, man befinder sig i.
Fordelen ved det, vi kalder blended learning, er, at du får en optimal udnyttelse af tiden og minimerer de længere perioder, du skal være væk fra jobbet. Når indledende opgaver, basisviden og andre ting, der egner sig til den digitale form, ligger i det digitale læringsrum, møder alle op i det fysiske rum og er klar til at arbejde mere fokuseret og velforberedt.
På den måde giver gruppediskussionerne nemlig mere mening og værdi, da man først har tilegnet sig ny viden i eget tempo og på det ønskede tidspunkt. Derefter har man mulighed for at mødes fysisk eller virtuelt og omsætte det i diskussioner, der relaterer sig direkte til den enkeltes hverdag.
Der er både fordele ved den fysiske kursusform og den rene digitale form, men i de tilfælde, hvor man har et udviklingsinitiativ, der strækker sig over mere end et enkelt nedslag, giver det særligt god mening at bruge den blandede læringsform.
Man forbinder ofte digital læring med e-læring, hvor man sidder alene derhjemme med sin skærm og laver lektier. Men når der er tale om blandede programmer, kan det digitale være en god erstatning for et af tilstedeværelsesmodulerne. Teknologien gør det muligt, at man både kan tilrettelægge asynkrone oplevelser digitalt, hvor kursisterne sidder på forskellige tidspunkter og lærer, eller synkrone, virtuelle elementer, hvor kursisterne sidder sammen virtuelt og lærer, løser opgaver eller sammen med underviseren diskuterer problemstillinger fra deres egen hverdag.
“I den digitale eller virtuelle undervisning har man mulighed for at imødekomme individuelle læringsstile efter, hvad folk foretrækker.”
Den fysiske undervisning har stadig den store fordel, at man kommer væk fra hverdagen. Samtidig er der et stort socialt element i selve det at lære. Vi skal være trygge for at kunne lære optimalt, og den tillid bliver etableret lidt hurtigere i fysiske grupper, da vi er mere vant til dette format. Man kan dog sagtens opbygge samme tillid i virtuelle grupper, men det kræver lidt mere planlægning og ikke mindst, at vi er dygtige til at tænke i nye baner i forhold til de mange nye metoder og teknikker, vi har til rådighed digitalt og virtuelt.
Endelig kan mange godt lide at planlægge, hvornår de skal lære det nye og forberede, hvad de skal tænke over. Den mulighed har man i højere grad, når man deltager i et fysisk kursus.
Til gengæld har man med den digitale eller virtuelle undervisning mulighed for at imødekomme individuelle læringsstile efter, hvad folk foretrækker. Og så er der i forhold til effekten og det praksisnære fokus den vigtige fordel, at man kan få sparring, præcis når det passer én.
Vi oplever, at vi kan arbejde ganske praksisnært og aktionsbaseret. Det vil sige, at hvis du for eksempel er projektleder, der har fået adgang til ny viden, skulle du måske før sidde og vente på modul 2 for at få afklaret spørgsmål om praksis, men digitalt kan du nu trække på noget indhold eller gå ind og se tips og tricks i det digitale læringsrum.
Det digitale læringsrum kræver dog en del mere end blot opgaver, hvor du får besked på ”klik på næste”, ”klik på næste”. For det kører man død i.
Man skal tænke i ikke bare at fodre ukritisk med viden og passiv tilegnelse, men derimod tænke i en god afveksling af læringsformer, hvor man løbende skal forholde sig til det, man lærer, og bliver hjulpet til at finde personligt fokus. Det er også vigtigt at begynde med en introduktion til, hvad et godt læringsforløb er, hvordan vi overhovedet samarbejder digitalt og lærer bedst muligt online. Designer man kurset rigtigt, opnår man andre muligheder med den digitale form.
“Det, der fungerede godt i det fysiske rum, fungerer sjældent godt, hvis man bare flytter indholdet direkte over på en digital platform.”
Nogle har den antagelse, at det bare er hurtigere og mere effektivt at køre et læringsforløb over i et digitalt format, men sådan er det ikke nødvendigvis. Det kommer helt an på designet af forløbet. Det, der fungerede godt i det fysiske rum, fungerer sjældent godt, hvis man bare flytter indholdet direkte over på en digital platform. Der skal tænkes i nye læringsmetoder, former og principper. Det kan godt være, at forløbet stadig varer tre dage, men det skal strikkes sammen på en anden og gennemtænkt måde.
Her er tre af de største tendenser inden for den digitale didaktik lige nu:
1. Asynkron læring
Traditionelt har det været en synkron tilgang, der har dikteret, at ”nu skal du tilegne dig noget viden”. Men i dag vil de fleste gerne have personligt tilrettelagte forløb, hvor de kan se meningen med det, de skal lære. Den digitale form giver mulighed for at gøre forløbet mere individuelt. Det kan godt være, vi skal igennem den samme læring, men person 1 har ikke nødvendigvis behov for at kunne tilgå den samme viden på samme tidspunkt som person 2.
2. Rettidighed
Vi går fra just in case til just in time. Det giver mere motivation, når kursisterne kan se meningen med at lære et bestemt stof netop nu.
3. Aktionslæring
Der er meget fokus på aktionslæring. I modsætning til tidligere er læring i dag ikke bare noget, man passivt tilegner sig, men læring skal også foregå via praksis, samarbejde og deltagelse. Deltagerne skal kunne forholde sig til, hvad de skal bruge lige præcis denne viden til, og hvilken sparring de har brug for.
Overordnet tror vi meget på den blandede læringsform, fordi man får mulighed for at anvende det bedste af de to verdener. Typisk forløber et blended learning-forløb sådan, at man begynder i det fysiske rum, hvor man lærer hinanden at kende og får et fælles videngrundlag. Derefter følger en række online sessioner i eget tempo eller med hele holdet. Det kan også være i små arbejdsgrupper med måske ti dages mellemrum i en time eller to ad gangen. Ansvaret går lidt på skift, så alle tager ansvar og ikke sidder og putter sig i det virtuelle rum. Med den kadence er der mulighed for fra gang til gang at reflektere over de cases og emner, der har været på agendaen.
Mellem sessionerne er der forholdsvist meget, som kursisterne skal arbejde med i hverdagen for at prøve den nye viden af. Den store motivation er dog, at det er ting, der skal være direkte anvendelige i deres arbejde og ikke blot ”ekstra lektier”. Der kan også blive tilbudt online individuel sparring undervejs, i stedet for at man mødes med en coach fysisk. Den tid, man bruger på disse mange aktiviteter, sparer man så i stedet ved at reducere lange kursusdage og den forbundne rejsetid og ”tabte” arbejdstid.
Som underviser har man mere føling med, hvad kursisterne får prøvet af, når der er hyppigere kontakt gennem de digitale og blandede forløb end under de fysiske forløb, hvor der kan gå lang tid mellem møderne. Men man skulle stadig gerne ende det samme sted med såvel et fysisk som et blandet læringsforløb. Der er bare forskel på form og kadence.
Fordele:
Ulemper:
Fordele:
Ulemper:
Det er luksusudgaven, hvor vi tager det bedste fra to verdener. Her kan man vælge de elementer ud, der egner sig bedst digitalt og de elementer, der egner sig bedst til at mødes fysisk eller virtuelt. Den eneste ulempe er, hvis det er designet ukritisk, og teknologi bare bliver anvendt for teknologiens skyld eller blot for at spare – så vil effekten selvsagt være derefter.
