Du kender sikkert situationen: Du har en kollega, der konstant brokker sig. Enten er det lønnen, arbejdsmiljøet eller chefen, den er gal med. Brok kan være meget opslidende.
Måske læsser du også selv af til kollegerne ved kaffemaskinen, når du engang imellem oplever irritation over situationer eller personer. Der er en brokkerøv gemt et sted i os alle – så hvad kan vi gøre for at aflive den negative stemme og brok, både når det kommer fra os selv og andre? Natasha Swerdloff er en af Danmarks mest erfarne og anerkendte undervisere i personlig udvikling, og hendes budskab om brokkerøve vender den gængse opfattelse af brok helt på hovedet: ”Brok kan i sig selv ikke gøre noget negativt ved dig. Det er dine tanker om brokken, der skaber de følelser, som du har”. Ifølge Natasha handler det i sidste ende altså om vores tanker og måder at fortolke situationer på: ”Hvis man vil komme brokken til livs, må man tage ansvar for, at det aldrig handler om selve situationen, men om de tanker, man gør sig om situationen og de følelser, der opstår deraf. Med andre ord er der grund til optimisme, hvis magten til at frigøre os for brok ligger i vores egne hænder.
Hvis vi for en kort bemærkning, lægger vores eget ansvar til side og zoomer ind på, hvad der egentlig definerer en brokkerøv, kommer Natasha Swerdloff med denne forklaring: ”Brokkerøve er personer, som har misforstået, hvad der skaber deres følelser. Og fordi de tror, det er noget andet end deres egne tanker, der skaber deres følelser, har de behov for at dele ud af de negative tanker for at få bekræftet deres følelser”. Men hvis det ikke er omgivelserne, der skaber ens følelser, hvad er det så? Vi har vel alle oplevet en irriterende kollega på arbejdspladsen eller været havnet i en urimelig situation, som frustrerede os. Natasha svarer: ”Det kan aldrig være noget udefrakommende, der skaber dine følelser. Den magt har dine omgivelser, din chef eller dine kolleger ganske enkelt ikke. Dine følelser bliver skabt af de tanker, du gør dig om de situationer, du havner i. Det er altså dine tolkninger af situationen, der giver dig følelsen. Det er ikke situationen i sig selv” Det er en uskyldig misforståelse, som næsten alle laver, forklarer Natasha Swerdloff: ”Det ser jo sådan ud på overfladen. ”Hun ER jo irriterende”, ”Min chef ER dum” osv. Men det er ikke sådan, sindet fungerer. Hvis man bliver ved med at tro, at det er kollegaen eller chefen, der er problemet, så kommer man aldrig ud af den negative spiral og fastholdes i brokkeriet”.
”Det kan aldrig være noget udefrakommende, der skaber dine følelser. Den magt har dine omgivelser, din chef eller dine kolleger ganske enkelt ikke. Dine følelser bliver skabt af de tanker, du gør dig om de situationer, du havner i.”
Natasha giver et konkret eksempel: ”Du har en kollega, som altid taler meget højt, og det irriterer dig. Du synes, hendes person er irriterende, og dine negative tanker vokser. Måske begynder du endda at reflektere over, hvorfor hun mon er så opmærksomhedskrævende? Dine tanker fylder, og du ender med at slippe din frustration ud hos en kollega. Du brokker dig”. I dette tilfælde er der flere elementer i spil, forklarer Natasha Swerdloff: ”Den irritation, du føler, stammer ikke fra, at personen taler højt, men fordi DU synes, at situationen burde være anderledes, end den er. Med andre ord er det dine tanker omkring situationen, der skaber en følelse af irritation. Det er ikke din kollega, der er irriterende”. Ifølge Natasha er det netop heri, nøglen til at slippe brokkeriet ligger: ”Når man først bliver bevidst om, at det er sindet, der har skabt tankerne, og at de ikke er virkelige, så kan man tage ansvar og flytte sig fra det”. Når man er havnet i en situation, man kunne have tænkt sig var anderledes, er der, ifølge Natasha, én vigtig erkendelse. ”Det første er at acceptere, at du ikke kan ændre situationen. Din kollega taler højt. Punktum”. Dernæst er der to veje at gå, forklarer Natasha Swerdloff: ”Du kan forlige dig med situationen ved at opdage, at det er dine tanker omkring din kollega, som skaber den frustrerede følelse i dig. Din kollega har ikke magten til at skabe følelser i dig. Det ser bare sådan ud! Du kan også være handlingsorienteret ved fx at bede om at blive flyttet, tale med personen direkte eller ultimativt finde dig et andet arbejde”.
Selvfølgelig er der en hel del, vi kan gøre for selv at undgå at falde i den negative spiral og blive en brokkerøv, der stjæler energi fra omgivelserne. Men selvom vi holder os på den positive banehalvdel, så kan det være svært at undgå brok fra omgivelserne. Natasha giver et par gode råd til at slippe væk fra en brokkerøv: ”Igen er det vigtigt at pointere, at brok i sig selv ikke kan skabe følelser i os. Det er, hvad du og andre tolker omkring brokken, der kan skabe frustrationerne. Når det så er sagt, er det selvfølgelig i situationen vigtigt, at man lader være med at gå med. Så har brokkerøven ingen mur at skyde bolden op af. Det andet er at sige fra helt konkret”. Hvis man vælger at sige fra, er her fire punkter, som kan være gode at benytte sig af, siger Natasha:
| Observation | Beskriv den situation, du reagerer på uden at vurdere den. | ”Jeg har lagt mærke til, at du ofte taler negativt om vores chef” |
| Forestilling | Beskriv de tanker, som du gør dig. | ”Jeg forestiller mig, at det er fordi, du er rigtig frustreret over ham, og at du vil dele din frustration med mig” |
| Reaktion | Konkretisér, hvad det gør ved dig. | ”Jeg kan mærke, jeg bliver frustreret over ofte at lytte til det, fordi det ikke er min oplevelse af vores chef” |
| Behov | Fortæl, hvad du har brug for. | ”Jeg har brug for, at du enten gør noget ved det ved fx at tale med vores chef, eller ikke længere taler med mig om det” |
Afgørende for en lykkelig udgang er i denne situation, ifølge Natasha Swerdloff, at man holder sig til sagen, bliver på egen banehalvdel ved at give udtryk for sine egne behov og lytter til modparten med empati.
I sidste ende er brok det, der kommer ud af, at personen ikke er kommet af med sin frustration det rigtige sted, siger Natasha og forklarer: ”Det handler rigtig meget om kultur. Hvis man har en sund kultur, hvor det er legitimt at dele de ting, man er frustreret over, kan det løse op for brokkekulturen. Hvis det er ok at sige, hvad der er galt, så har man ikke i den grad brug for at brokke sig. En sund feedbackkultur gør, at man er fri for at gå og bære på frustrationer”.
