Ny teknologi kræver ny ledelse

2. februar 2020 - Af Line Thatt Jensen, Chefkonsulent i Mannaz Del siden

Mannaz har gennem interviews med danske topledere undersøgt hvilke trends, der tegner sig indenfor ledelse i nogle af de største danske offentlige og private virksomheder.

Digital transformation står frem som en af de vigtigste udfordringer for danske topledere netop nu. Læs med nedenfor og få indblik i, hvilken påvirkning ny teknologi har på ledelse.

Digital Transformation, Mannaz, Line Thatt

 

Udvikling er ikke noget nyt. Allerede i det antikke Grækenland sagde Heraklit, at det eneste konstante er forandring – i dag kalder vi det disruption. Alligevel er der en stor forskel på dengang og nu. For udviklingen i dag har så højt tempo, at der ikke er noget historisk sidestykke. Tempoet og de konstante forandringer, ja endda transformationer, rammer også ledere hårdt. Den viden, vi forankrer vores lederskab i, bliver forældet og de forretningsmuligheder, som ny teknologi skaber kan være svære at se.

Nysgerrighed fremfor kontrol

Ny teknologier er en udfordring for mange ledere. Vi forstår dem ikke helt. Når vi tror, at vi skal forstå og have kontrol, risikerer vi at blive stopklodser for udvikling. Sandheden er, at vi ikke har alle svarene. Måske ved vi ikke engang, at vi kigger i den forkerte retning, og det skal vi indse og være ydmyge over for.

Lederen er ikke specialisten i forhold til fremtiden men skal i stedet være god til at bringe nye årgange og kompetencer i spil. Vi skal omfavne udviklingen, og vi skal være nysgerrige.

Hvis man distancerer sig eller har berøringsangst over for nye teknologier, er der risiko for at miste forretningsmæssigt momentum og blive overhalet af virksomheder, som formår at udnytte de nye teknologier. Derfor skal vi forvente, ja måske endda forcere, åbenhed over for udviklingen i vores organisationer på alle niveauer – og ikke mindst hos os selv.

Jeg får lyst til at spørge:

 

“Måske handler fremtidens succes om, hvordan vi som mennesker og ledere kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil?”

Tør vi tvinge forandring igennem?

”Tvang” klinger dårligt for de fleste ledere, men forandring krærver benhård prioritering og gør ondt på en organisation. Tilmed skal de fleste organisationer blive ved med at suboptimere på små finesser i driften, mens nye forretningsområder skal bryde ud og tænke radikalt nyt. Det giver en voldsom indre spænding i virksomheden, og den kulturelle kløft mærkes stærkest i ledergruppen, hvor ressourcerne bliver fordelt. Det er nemt at falde tilbage i den sikre drift, som trods alt er det, der lige nu giver smør på brødet.

Derfor skal vi som ledere med et åbent sind se på teknologier som fx IoT, AI, block chain og robotter. Måske skal nogle af disse teknologier i spil for at sikre, at virksomheden ikke falder bagud? Tiden kalder på samskabelse, indsigt og viden på tværs af fagområder og hierarkier, så vi hurtigt kan søsætte nye tiltag. Og det er her, at ledelse bliver helt afgørende – men på en ny måde.

Det er teknologien, der skaber de nye muligheder, ikke menneskerne. Men omvendt kan ingen organisationer ændre sig uden at få menneskene med. Mennesker og særligt måden, vi arbejder sammen på, vil være afgørende for vores succes. Men det er teknologiernes muligheder, der mange steder vil sætte rammen og tempoet for udviklingen.

 

“Det kræver god ledelse at skabe en ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi.”

Fremtidens muligheder er digitale

Se bare på en virksomhed som Netcompany, der som en af de første virksomheder i mange år, nået en størrelse på over 1.000 ansatte. De lever netop af mennesker, der formår at sætte teknologi i spil. Som jeg ser det, er det samspillet mellem mennesker og teknologi, der er det interessante fremadrettet. På et hospital kan en robot fx udføre en rutineoperation. Men det er stadig mennesket, der har specificeret operationen og sørger for den trygge ramme rundt om operationen.

Det kræver god ledelse at skabe en ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi. Den ramme involverer bl.a. empowerment, design sprints, tværgående samarbejde, flade hierarkier og delegering, og det kræver noget nyt af os ledere.

 

“Der i vores tid er opstået et paradoks, som består i, at teknologi fylder mere end nogensinde før, samtidig med at nogen af de dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige.”

Fire afgørende områder

For at lykkes med ny teknologi skal hele organisationen løfte sin modenhed på det digitale område. Hvad enten vi vil overhale konkurrenterne, opdage nye forretningsområder eller løfte en offentlig organisation til næste niveau af borgerservice, så kommer vi ikke udenom at se grundigt på disse fre områder:

  1. Strategi. Lederen skal formå at se potentialerne i digitale muligheder og løsninger, sætte brugeroplevelse i centrum og skabe fortællingen om digital transformation.
  2. Ledelse. Transformationsledelse kræver, at vi tør leve med usikkerhed og at vi omfavner et agilt mindset.
  3. Organisation.Lederen går forrest, men det er ikke nok.Vi skal insistere på, at udvikle kompetencer på alle relevante organisatoriske niveauer.
  4. Data og teknologi. Teknologiforståelse er ikke kun for specialister. Ledere bør have – eller få – en grundlæggende forståelse for IT-arkitektur og de vigtigste teknologier.

 

Sådan påvirker ny teknologi ledelse

  1. Lederen er ikke specialisten i forhold til fremtiden. Vi skal i stedet være gode til at bringe nye årgange og kompetencer i spil. Vi skal omfavne udviklingen, og vi skal være nysgerrige.
  2. Forcér nysgerrighed over for ny teknologi. Berøringsangst og arrogance over for nye teknologier kan betyde, at du taber momentum forretningsmæssigt.
  3. Paradigmeskifte i ledelse. Teknologiens muligheder vil mange steder sætte rammen for udviklingen. Måske handler fremtidens succes i nogle industrier og virksomheder om, hvordan vi kan sætte nye teknologier i spil, frem for hvordan mennesket sættes i spil?
  4. Samspil mellem mennesker og teknologi. Det kræver god ledelse at skabe en ramme, der muliggør samspil og gode processer i forhold til ny teknologi. Den ramme involverer bl.a. empowerment, design sprints, tværgående samarbejde, flade hierarkier og delegering – og det kræver noget nyt af os ledere.
  5. Ledere får mindre kontrol. Men vi må til gengæld blive de bedste til at omstille os og organisationen.
  6. Menneskelig ledelse. De dygtigste ledere er dem, som formår at være menneskelige. De formår at skabe resultater sammen med andre, og den evne er stadig eftertragtet uanset hvilken teknologi, vi taler om.

 

Sådan kommer du videre

Mannaz har sammensat en portefølje af kurser og uddannelser, som klæder dig på til at agere i digital transformation. Vi udbyder fx i samarbejde med Digitaliseringsinstuttet en Masterclass i Digital Transformation målrettet ledere i det private erhvervsliv og i det offentlig. Her får du som leder et nyt ledelsesfokus- og sprog, så du selv kan lede en virksomheds digitale omstilling. Kurset er på masterniveau med et højt teoretisk indhold, men hele tiden med fokus på dine egne praktiske erfaringer.

 

Tilmeld dig Mannaz´ nyhedsbrev, og vind en stor slikgavekurv



Digital transformation

Digital Transformation, Masterclass - for ledere

Er du leder og ønsker du mere viden om, hvad digital transformation er? Er du nysgerrig på, hvordan det kan forstås og bruges? Og mangler du sprog og kompetencer til at bidrage til transformationen? Så har vi en masterclass til dig. Du får nye begreber og teorier at navigere ud fra og inspiration til, hvordan de kan omsættes i praksis – og tilpasses din virksomhed. På forløbet vil du møde 8-10 forskere og topledere, der bidrager med deres erfaringer og giver dig indsigt i best-practice.

6 dage 40.000 kr
Læs mere
Ledelse

Datadreven ledelse

Bliv klædt på til at lede i en verden, hvor anvendelsen af digitale teknologier og data transformerer virksomheder og organisationer. Du får viden, værktøjer og træning i at tage kompetent medansvar for din virksomheds nuværende og fremtidige dataanvendelse.

2 dage 17.500 kr
Læs mere
Ledelse

Strategisk Lederuddannelse
- for erfarne ledere

Ambitiøst forløb til den erfarne leder. Du arbejder casebaseret med afsæt i strategiske værktøjer og de nyeste teorier. Og så får du den personlige udvikling, der rykker dig for alvor.

12 dage 89.500 kr
Læs mere
Ledelse

Mannaz Lederuddannelse

Bliv udfordret, styrket og skab et solidt fundament for dit lederskab med et mix af ledelsesteori, nye tendenser og aktuelle metoder. Du opbygger samtidig et aktivt ledernetværk med ligesindede.

10 dage 54.500 kr
Læs mere

Om Line Thatt Jensen

Line Thatt Jensen er Chefkonsulent i Mannaz og er en erfaren erhvervspsykolog. Hun arbejder både som intern og ekstern konsulent i den private og offentlige sektor. Hun har en certificering i Digital Transformation fra Digitaliseringsinstituttet og er optaget af, hvordan den digitale transformation påvirker og udvikler organisationer, mennesker og samfundet.