Hvordan udvikler jeg mig til den leder, jeg gerne vil være? Når en resultatorienteret person som Søren Husted, der er regionschef hos AP Pension, bliver forfremmet, zoomes der omgående ind på, hvordan man bedst muligt forbereder sig på den nye rolle.
”Jeg gik fra at være kollega til at være leder. En rolle, jeg var klar til at påtage mig, selvom jeg havde brug for et stærkere fundament af viden om ledelse og en effektiv værktøjskasse for lettere at kunne træde ind i rollen”, fortæller Søren Husted.
En af de første store ledelsesopgaver, som landede på Sørens bord, var implementeringen af en ny 5-årig strategi. Søren Husted forklarer:
”Mit uddannelsesforløb hos Mannaz har været meget praktisk orienteret, hvilket klart var en fordel. Jeg kunne inkludere mit arbejde med implementeringen af strategien i selve forløbet. Det sparede mig for en del tid, fordi jeg fik værdifuld sparring og gode råd baseret på konkrete erfaringer både af underviseren og de andre ledere på holdet”.
Søren oplever, at der er mange fordele ved den praktiske tilgang, men han føler samtidig, at det er vigtigt at holde fast i den teoretiske tilgang. ”Forudsætningen for succes med praktikken er jo, at man også har forståelse for teorien”, uddyber han.
| Det kræver refleksion at bruge værktøjer rigtigt |
| ”Det allervigtigste værktøj for en leder er lederen selv og evnen til at reflektere over sig selv, sine medarbejdere, interessenter og sin forretning. Det er de ender, som den enkelte leder skal forsøge at få til at mødes, så lederen kan skabe trivsel og resultater. På den måde kan lederen bringe de enkelte redskaber fra værktøjskassen i spil, så det både fremstår ledelsesmæssigt autentisk og giver forretningsmæssig relevans. Det er ikke nemt. Og det kræver meget af en ny leder. |
| Samtidig er det helt afgørende, at lederen får et rum til at reflektere og sparre med ligesindede. I det projekt, der afleveres i løbet af lederuddannelsen, skal deltagerne kunne dokumentere, at de kan sætte værktøjer i spil i forhold til en konkret ledelsesmæssig opgave, de står med i deres organisation. De skal reflektere over, hvorfor og hvordan de anvender værktøjerne og med hvilken effekt på godt og ondt. Deltagerne får således trænet den løbende refleksion over deres rolle og forretning. Ledelse er nemlig en proces mod mål og resultater”. |
| Kilde: Susanne Dalgaard, erhvervspsykolog og underviser på Mannaz Lederuddannelse |
I løbet af Mannaz Lederuddannelse blev det klart for Søren, at han gerne ville fokusere på den anerkendende ledelsesstil og bruge den aktivt i sin afdeling.
”Jeg har fået nogle meget brugbare værktøjer, som hjælper den anerkendende ledelsesstil på vej. I forbindelse med implementering af vores nye strategi har fx SUMO-analysen været en fremadrettet og positiv løftestand for de kommende forandringer i min afdeling”, siger Søren Husted.
| Hvad er en SUMO-analyse? |
| En SUMO-analyse er en anerkendende udgave af den klassiske SWOT-analysen. I SUMO-analysen fokuserer man på Styrker og Udviklingspotentialer og på Muligheder og Opmærksomhedspunkter i en afdeling, snarere end på de begrænsninger, der ligger i at fokusere på svagheder og trusler. |
| Kilde: Susanne Dalgaard, erhvervspsykolog og underviser på Mannaz Lederuddannelse |
Et andet værktøj, som også er effektivt til at sætte rammen for den anerkendende ledelsesstil, er 5D-modellen, forklarer Søren Husted. Han fortsætter: ”Med 5D-modellen starter man med at definere det fælles projekt med et begreb eller et ord, som vækker opmærksomhed. Derfra arbejder man videre med drømme, og hvad der ville være den optimale situation. Herefter går man videre med, hvad der skal til for at komme så tæt på drømmene som muligt. Det er et meget brugbart værktøj, når man skal løfte en afdeling over i noget nyt”.
| Hvad er 5D-modellen? |
| De 5 D’er i modellen står for: Define, Discover, Dream, Design, Deliver. Modellen er en anerkendende metode til at skabe noget i fællesskab, der bygger på deltagernes egne succeshistorier og drømme for fremtiden. Formålet er at skabe engagement og positiv energi i et fælles projekt. |
| Kilde: Jesper Mathisen, organisationskonsulent tilknyttet Mannaz |
Noget af det, Søren Husted fremhæver som værdifuldt i sin lederuddannelse, er det netværk og den fortrolighed, han har skabt til de andre ledere på forløbet.
”Vi aftalte med det samme, at vores interne dialog var et fortroligt rum, hvor vi kunne tale trygt om vores udfordringer. Det var godt. Særligt når man er en ny leder. Dialogen var konstruktiv, og der var masser af gode erfaringer at trække på. Når det kommer til stykket, så har de fleste ledere de samme udfordringer, uanset hvad slutproduktet er i den enkelte virksomhed”, forklarer Søren Husted.
Søren er stadig aktiv i det netværk, som han har fået etableret i løbet af lederuddannelsen.
En henkastet bemærkning fra en leder kan påvirke en medarbejder langt mere, end man måske tror. Søren Husted har fået en ny og større bevidsthed om, hvordan hans adfærd påvirker andre.
”Lederuddannelsen har givet mig en god aha-oplevelse i forhold til, hvor meget det, man gør som leder, kan påvirke andre. Det er nemt at glemme i en travl hverdag men vigtigt at forstå”, tilføjer han.
Forandringsledelse har også været et vigtigt element i lederuddannelsen. Søren har siden brugt ”Forandringskurven” som værktøj for at sætte fokus på nogle af de typiske reaktioner på forandring. Han siger:
”Forandringskurven er nu en del af min værktøjskasse, og jeg bruger den, når min afdeling går forandringer i møde – og det gør vi hele tiden. Det er en effektiv måde at få folk til at købe ind på forandringer på”.
Søren har gennem hele sin lederuddannelse været åben omkring sit ønske om at udvikle sig.
”Mine medarbejdere har sagt, at de har kunnet mærke, at jeg har arbejdet med de punkter, som de har peget på, jeg kunne være stærkere på. Det er jeg naturligvis glad for”, forklarer Søren.
I løbet af lederuddannelsen gennemgår den enkelte deltager en 360-graders evaluering, hvor medarbejdere, ledelseskollegaer og chefer udtaler sig om styrker og svagheder. Det er et stærk værktøj til personlig udvikling for den enkelte leder.
”Jeg er meget resultatorienteret og fokuseret på høj kvalitet og tempo. Det er selvfølgelig godt langt hen ad vejen, men det har også en påvirkning på omgivelserne, som jeg er blevet mere bevidst om. Jeg arbejder derfor på at blive rundere og en mere situationsbestemt leder ved bedre til at sætte mig ind i mine medarbejderes situation. Det er meget brugbart i forhold til at blive en endnu bedre leder. Jeg synes, jeg er kommet godt i gang”, slutter Søren.
