Kommunikation

Sådan ødelægger du din præsentation - del 9

·

En indøvet præsentationsteknik er vigtig, når du gerne vil komme igennem med dine budskaber. Læs hvad du til gengæld ikke skal gøre

Der findes 10 sikre måder til, hvordan du med en upassende præsentationsteknik kan ødelægge en ellers god præsentation. I de seneste måneder har du fået nogle af Jørgen Simonsens gode bud på, hvordan du med en god præsentationsteknik kan undgå at ødelægge din præsentation. Følg også fremover med i, hvordan du med sikkerhed kan ødelægge en ellers god præsentation men dårlig præsentationsteknik, så den vil fremstå som middelmådig og ligne alle de andre middelmådige præsentationer, som du har hørt så mange af. Denne gang skal vi høre om, hvordan du undgår at lade nervøsitet og sceneskræk ødelægge din præsentationsteknik og en måske ellers vellykket præsentation.

Her er de 10 titler

1. Bed tilhørerne om at afbryde dig

2. Spring indledningen over

3. Brug Power Point som manuskript

4. Spild ikke tiden med først at udarbejde et mål

5. Sådan ødelægger du en festtale

6. Sådan holder du en festlig festtale

7. Giv tilhørerne en masse informationer, de ikke har brug for

8. Fortæl alt hvad du ved

9. Skyd skylden på din nervøsitet

10.Tal bare videre, selv om du er begyndt på afslutningen

11. Jørgen Simonsens nytårstale

 

Efter Jørgen Simonsens nytårstale i sidste nummer fortsætter vi her med 9. afsnit af serien. Skyd skylden på din nervøsitet – How to kill your audience

 

I kender det

Jeg har lige været på seminar… En hel dag med foredrag, masser af kaffe og halvkoldt tevand. Dertil en frokostpause med for meget mad og en øl eller vand pr. person. Frokostpausen bliver nedsat fra 1 time til 40 minutter. Der er altid en foredragsholder, der ikke bliver færdig til tiden. Jeg var med som coach. Mit job var at bedømme to meget velforberedte og meget nervøse foredragsholdere. Jeg skulle undersøge, om man kunne sende dem på en turné i regionen.Han var en 100 bullitsmand: 10 slides med 10 bullits pr. slide på 10 minutter. Ingen eksempler. Alt var holdt i generelle vendinger. Han begyndt med at invitere tilhørerne til at ødelægge indlægget med den kendte sætning: ”Afbryd mig bare.” Og det det blev han.Hun derimod var en fornøjelse at høre på. Få slides, der blev brugt til at illustrere nogle vigtige punkter og tal. Det var lidt rodet, men det betød ikke noget, for der var masser af eksempler, der underbyggede hendes argumentation. Hun talte kun i 30 minutter, men vi kunne lytte til hende i timevis. Vi havde fulgt hende til verdens ende, fordi hun lyste af engagement.

Talerne ved ikke hvordan det er gået

Jeg tog derfor en samtale med dem hver for sig. De begyndte begge med at fortælle, hvor nervøse de var, og at de ikke brød sig om at præsentere. Sådan går det ofte, indtil jeg spørger: ”Hvordan synes du det gik?” Det gør dem tavse. De ser spørgende på mig, og så kommer svaret meget tøvende: ” Det ved jeg ikke, Det har jeg ingen ide om. Hvad synes du?” Han var middelmådig og kedelig. Hun var dygtig og inspirerende. Men ingen af dem havde nogen fornemmelse af. Hvordan det var gået. Det er helt naturligt, at de er nervøse. Nervøsiteten skyldes ofte, at talerne ikke har lært, hvordan de skal forberede og holde en præsentation. De aner ikke om, de gør det rigtige.

De ved ikke hvad der er godt og skidt

Jeg har coachet i hundredvis af talere. Dygtige og middelmådige, men som regel ved de ikke, hvordan tilhørerne bedømmer deres præsentationer.. De har lært at præsentere ved at iagttage andre. De tror det går skidt, fordi de er nervøse…

Når jeg så fortæller dem, at det er omvendt, så lyser deres ansigter

Når de ikke ved, hvad der er godt eller skidt, er det naturligt at de bliver nervøse. Så undgår de, at præsentere, og så bliver det værre gang. Vi er alle nervøse, når vi skal prøve noget nyt. Jeg husker selv, hvor nervøs jeg var, da jeg som nybagt salgschef skulle holde tale for mine garvede sælgere. Uha, uha. Løsningen for mig var, at med sikkerhed vide, hvordan jeg skulle holde en god præsentation.

Nervøsiteten forsvinder

Først skal du lære at præsentere, og så skal du øve dig. Nervøsiteten forsvinder lidt efter lidt, indtil den dag kommer, hvor du glæder dig til at stå foran dine tilhørere. Skyld ikke skylden på din nervøsitet, men lær i stedet at opbygge og fremføre en præsentation.

Sådan kommer du videre

Har du kommentarer til artiklen, er du velkommen til at sende en mail.

Viden om
Bliv inspireret indenfor kommunikation
Kommunikation Sådan ødelægger du din præsentation - del 10
Kommunikation Sådan ødelægger du en præsentation - Jørgen Simonsens Nytårstale
Kommunikation 5 tips til mundtlig formidling

Får du sved på panden ved tanken om et oplæg? Eller vil du bare gerne optimere dine præsentationer? Her er 5 tips der hjælper dig til en nærværende og professionel præsentation uden nerver.

The potential is people