Hvor langt er din virksomhed nået med bæredygtighedsagendaen? Er I langt nok, eller kunne du bruge et par greb mere til at rykke din organisation fremad? Læs med her, og bliv inspireret til at få alle engageret i bæredygtighed, så I opnår en succesfuld implementering.
Store visionære mål for bæredygtighed har længe været diskuteret, både globalt og i Danmark. Især i forhold til den grønne dagsorden med 70% CO2-reduktionsmål og CO2-neutralitet, men også på den bredere dagsorden med alle FN’s 17 verdensmål. Samtidigt har der også været mange offentlige og private kunder, som ikke har efterspurgt bæredygtighed eller ikke har valgt bæredygtige løsninger, hvis det betød en højere pris.
Nu er der sket et skifte, hvilket bl.a. kan ses på den seneste offentlige indkøbspolitik fra oktober 2020. ”Grønne indkøb for en grøn fremtid” dækker årlige offentlige indkøb på estimerede 380 mia. kr. og har til formål at lægge sporene for et markant lavere klimaaftryk.
De private virksomheder skubber også på. Flere af de største danske virksomheder, såsom Grundfos og Novo Nordisk, stiller stadig større krav til deres værdikæder om bæredygtighed. Og de er villige til at betale, hvis det er dyrere i en overgangsfase. Novo Nordisk stiller med deres ”Circular for Zero”-strategi fx krav om, at alle leverandører skal basere deres leverancer på grøn strøm senest i 2030. CEO Lars Fruergaard udtaler, at de er indstillet på at betale lidt mere i begyndelsen.
I dag skal man som virksomhed i stigende grad kunne forklare både kunder, myndigheder og samarbejdspartnere, hvordan man lever op til specifikke krav om bæredygtighed. Derudover kan man profilere sig positivt ved at kunne levere både svar og handling, der ligger udover de opstillede krav. Det øger troværdigheden og konkurrencedygtigheden, at man reelt har indtænkt bæredygtighed i sin organisation. Omverden gennemskuer hurtigt, hvis jeres bæredygtighed er et add-on og ad hoc. Undervisningsmiljøet går heller ikke fri. Der er også stigende krav og forventninger til fx forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Ikke kun kunder og myndigheder stiller spørgsmål. Det gør i stigende grad også de unge talenter. Så bæredygtighed spiller også ind i kampen for at tiltrække medarbejderne og være en attraktiv arbejdsplads. Og hvad med jer? Er din organisation klar med løsninger og svar? Har I hele jeres organisation med ombord? Og er der fremdrift på jeres bæredygtighedsagenda?
Det kræver både øje for de større sammenhænge og for de vigtige detaljer at lykkes med bæredygtighedsdagsordenen. Her finder du fire greb som inspiration til dig, der har ansvaret for at drive denne dagsorden som fx direktør, leder eller projektleder, eller dig som bare har lysten til at skubbe på de nødvendige forandringer.
Det handler om både at lede udadtil med fokus på kunder, samarbejdspartnere og impact og at skabe engagement, ejerskab, kompetenceløft og handling på de indre linjer.
Hvis du normalt har mest fokus indadtil eller udadtil, så vær opmærksom på, at denne dagsorden kalder på begge dele.
Tilgang: Balancér dit ledelsesfokus, så den indre rejse matcher det ydre forretningsfokus.
Lav et pitstop på jeres strategi, hvor I tjekker, om I har fået integreret bæredygtighed, så det er en del af jeres strategi og er en konkurrencefordel for jer, eller alternativt at I som minimum kan leve op til compliance-krav. For meget ad hoc og add-on underminerer troværdigheden af jeres tiltag både indadtil og udadtil.
Kortlæg verdensmålene i forhold til, hvad de giver jer af risici og muligheder. Det skaber et godt overblik og grundlag for at prioritere de bæredygtighedsmål, der er vigtige for jeres forretning. Hermed kan I nemmere opdatere strategien eller eksekvere den mere bæredygtigt.
Metode: Risiko og mulighedskortlægning samt prioritering af bæredygtighedsmål:
Bæredygtighed er en dagsorden, der flytter sig – hurtigt. Nye ting bliver muligt. Nye eller højere krav bliver besluttet. Er du og din organisation opdateret? Følg med hos de organisationer, som er med til at sætte dagsordenen på jeres forretningsområde, enten som kunder, lovgivere, eksperter, leverandører eller konkurrenter.
En god metode er deep data interviews med relevante parter, fordi det giver både viden og styrker relationen til glæde for et videre samarbejde. Denne form for interviews er en åben, nysgerrigt undersøgende tilgang til at se verden, som den ser ud for den, du taler med.
Metode: Deep data interviews:
Hvis du står med en lidt skeptisk organisation, måske fordi bæredygtighed ikke tidligere har fyldt så meget, så kan det være en meget givende metode at kortlægge stakeholders og gennemtænke, hvordan du kan bygge momentum for at skabe handling og fremdrift.
Start med områder, hvor der er høj efterspørgsel fra kunderne, motiverede medarbejdere og opbakning fra stakeholders med høj indflydelse. Opbyg momentum ved at vise kommerciel relevans, og hvordan det konkret kan lade sig gøre.
Du har brug for at skabe handling – både i forhold til at skabe et mere bæredygtigt impact og i forhold til at skabe yderligere handling. Her kan tracking af aktiviteter og impact også understøtte momentum.
Metode: Stakeholder kortlægning og momentum planlægning:
Deltag på vores kurser “Bæredygtige resultater med FN´s 17 verdensmål” og “Transformation til større bæredygtighed” eller lad vores dygtige og erfarne konsulenter hjælpe dig – se mere her.
