logo

Kommentar: MBA uddannelserne og lederskab

Af Tina Lerche

Henover foråret har der i pressen (bl.a. i Børsen) været en del fokus på og debat om MBA uddannelser – som også har affødt kommentarer om uddannelsernes styrker og ”blinde pletter”.

Der er ingen tvivl om, at MBA uddannelserne har vist deres styrke i relation til at skabe øget forretningsforståelse, evne til strategisk tænkning og forretningsmæssige, faglige kompetencer, som skaber resultater på bundlinien. Det gør de rigtig godt! Og det er helt sikkert en af grundene til, at så mange ledere i dag vælger at tage en MBA på et eller anden tidspunkt i deres erhvervskarriere.

Erfarne ledere kommenterer bl.a., at der skal meget andet til for at være en succesfuld leder i dag. Dette kan jeg kun erklære mig enig i!

Ledelse i dag kræver mere
De fleste vil sikkert nikke ja til, at arbejdsmarkedet og den globale konkurrence ser anderledes ud i dag end for bare 10 år siden. Vi befinder os i et vidensamfund, hvor medarbejdernes viden og kompetencer spiller en stigende rolle for virksomhedernes konkurrenceevne – og samtidig ser vi et arbejdsmarked med meget lav arbejdsløshed og mindre årgange, som kommer ud på arbejdsmarkedet.

Når medarbejdere skifter arbejdsplads er det sjældent begrundet i geografi eller private årsager, men ofte forårsaget af mangel på udfordringer, motivation og god ledelse. Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 faktisk forlader deres job pga. deres nærmeste leder/ledelsen i virksomheden, som ikke formår at skabe de rammer, de efterspørger.

Set i det lys står ledere og virksomheder i dag overfor en essentiel opgave, der handler om at tiltrække og fastholde kompetente, engagerede medarbejdere, som skaber gode resultater. Og her kommer den enkelte leders kompetencer for alvor i spil – vel at mærke ikke kun de forretningsmæssige kompetencer!

Ledelse i dag kræver lederskab – dvs. ledere, som også er i stand til at:

  • Gå forrest – og samtidig give plads
  • Kommunikere præcist og engagerende
  • Motivere og inspirere til høj performance
  • Formidle værdier og strategier – og skabe commitment til dem
  • Navigere i en hverdag fyldt med forandringer – og få alle med
  • Skifte ledelsesstil og matche den enkelte medarbejder samt organisationen

Kommentarer i pressen har anført, at ovenstående elementer er ”MBA uddannelsernes blinde pletter” – og her er jeg til gengæld uenig!

Du KAN få begge dele i en og samme uddannelse
Det er ikke korrekt at anføre, at MBA uddannelserne i dag stadig kun har fokus på det forretningsorienterede. Mange har – men flere er også begyndt at have lidt flere leadership-orienterede fag og/eller elementer indeholdt i uddannelserne. Eksempler herpå er både Copenhagen Business School og Henley Management College (som begge opererer på det danske marked).

Og alligevel er der et gran af sandhed i kommentaren om de ”blinde pletter”, for det er sjældent på MBA-markedet at finde et ligeværdigt fokus både på lederskab og forretningskompetencer.

Mannaz har i samarbejde med Henley Management College forsøgt at rette op på dette med Executive CBL uddannelsen, som styrker de studerende både personligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt. Samtidig giver uddannelsen direkte merit til Henley’s MBA, så det er muligt at starte på Stage 2, hvis du vil tage hele MBA’en.

Taler du med dem, der har været igennem Executive CBL uddannelsen, har koblingen mellem det forretningsmæssige og deres personlige lederskab været af stor værdi – og de har ”flyttet sig” på begge områder.

Læs to interviews med deltagere på Executive CBL uddannelsen:

Derfor er vi slet ikke i tvivl om, at Executive CBL udfylder ”de blinde pletter” og er en rigtig god vej at gå, hvis du ønsker en uddannelse på MBA-niveau.

Sådan kommer du videre
Har du kommentarer til forfatteren eller artiklen, eller ønsker du at vide mere om Executive CBL uddannelsen, er du velkommen til at sende en mail.




Direkte link til denne side:
http://www.mannaz.com/mail.asp?MailID=154&TopicID=1697