Certificering af projektledere
Projektleder er ikke en beskyttet titel. Men hvis din virksomhed arbejder seriøst med projektledelse, kan det være en fordel at kunne dokumentere, at jeres projektledere har et højt fagligt niveau. Især hvis projektledelse er en vigtig del af jeres forretning og ansigt udadtil.
Der kan være flere grunde til at ønske en certificering.
- For virksomheden kan det dreje sig om, at man ønsker at dokumentere overfor kunder og marked, at man har kvalificerede projektledere. Certificering kan ligeledes være med til at stimulere det faglige miljø på arbejdspladsen. For at fastholde de dygtige projektledere kan certificering være med til at synliggøre en egentlig karrierevej for projektledere i virksomheden. Og sidst men ikke mindst er certificering et redskab til at fremme kompetent projektgennemførelse i virksomheden.
- For den enkelte projektleder kan motivationen være en anden. Certificering er en måde, hvorpå projektlederen kan få papir på hans/hendes unikke kompetencer som projektleder og derved øge “markedsværdien”. Det er ligeledes et internationalt bevis på projektledelseskompetencer. Derudover giver selve certificeringsprocessen projektlederen feedback på de områder, hvor vedkommende kan udvikle sig. Processen kan således bruges til kompetenceudvikling.
Flere muligheder for certificering
I Mannaz arbejder vi med flere forskellige former for certificering. Vi tilbyder kompetenceudvikling rettet mod en vifte af certificeringsmuligheder, så du får netop den løsning, der passer bedst til din virksomhed og dens medarbejdere. Hvad enten du er interesseret i PMI, IPMA eller PRINCE2® kan vi tilbyde dig et udviklingsprogram, der forbereder dine projektledere til certificering.
- IPMA, International Project Management Association
- PMI, Project Management Institute
- PRINCE2® certificering – Foundation og Practitioner
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om certificering af projektledere og de muligheder, vi kan tilbyde, så er du meget velkommen til at kontakte Produktchef Charlotte Cordua eller Chefkonsulent Leif Godsk, tlf. 4517 6000.
![]() |
![]() |
![]() |
PMI®, PMP®, and PMBOK® are registered marks of Project Management Institute, Inc.
Til toppen


