Mannaz
It Projektlederuddannelsen
Generelt om Mannaz It Projektlederuddannelsen
Mannaz It Projektlederuddannelsen (It Projektledelse 1-2-3) er for dig, der er it-projektets ledende figur: Du er den, der skal tage roret, styre sikkert fra idéen til det kørende it-system. Dermed er det også dig, der skal kunne motivere projektmedarbejderne, forstå kunden og leve op til løfterne. Du står måske over for dit livs udfordringer!
Bliv klædt på til udfordringerne
Mannaz It Projektlederuddannelsen er 3 x 3 dages intensiv uddannelse og træning i relevante og udfordrende problemstillinger. Det er din mulighed for at give dine kvalifikationer og kompetencer et stort løft i den rigtige retning – fra overblikket over værktøjerne til det menneskelige aspekt.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af følgende 3 kurser:
- It Projektledelse 1: Helhedsforståelse for it-projektledelse, analyse, planlægning og styring
- It Projektledelse 2: I dybden med estimering, planlægning, opfølgning, kommunikation og agil projektledelse
- It Projektledelse 3: Fokus på forandringsledelse, tidlig brugerinvolvering og det højtydende team
- It Projektlederprøven

Deltagerprofil
Fælles for alle 3 kurser er, at deltagerne forventes at arbejde med it-projekter og it-relaterede projekter. It-relaterede projekter er projekter, hvor it enten indgår som en delleverance eller binder selve projektet sammen. På kurserne behandles it som fagområde, hvor du får indsigt i it-terminologien og forstår, hvorfor it-relaterede projekter har en anderledes struktur end andre projekter.
På It Projektledelse 1 forudsættes, at kursisterne har deltaget i et eller flere it-projekter, som projektleder eller projektdeltager, f.eks. planlægger, programmør, analytiker, specialist, metode/teknik-støtte eller tilsvarende. Hvis du har brug for en fælles referenceramme med it-folkene i din virksomhed, vil du få stort udbytte af kurset.
På It Projektledelse 2 forudsættes et kendskab til it projekter svarende til indholdet af It Projektledelse 1. Alternativt kan min. 2-3 års relevant erfaring med it-projektarbejde kombineret med teoretisk viden erhvervet fra et traditionelt, grundlæggende projektlederkursus anvendes.
På It Projektledelse 3 forudsættes et kendskab til it-projekter svarende til indholdet af It Projektledelse 1 og gerne It Projektledelse 2. Der lægges vægt på, at deltagerne selv har erfaret, at succesfuld gennemførelse af it-projekter ikke blot afhænger af tekniske kvalifikationer og evnen til at håndtere “hårde” problemstillinger.
It Projektlederprøven bygger på den viden, som du har tilegnet dig på It Projektledelse 1, 2 og 3.
Samlet tilmelding til hele It Projektlederuddannelsen – vælg mellem rabat eller ProjektCoaching
Mannaz har gennem længere tid tilbudt en favorabel pris ved samlet tilmelding til hele It Projektlederuddannelsen. Det gør vi stadig. Men du har nu mulighed for at ”konvertere” denne rabat til tre individuelle coaching-sessioner, som du kan placere når som helst i dit uddannelsesforløb.
ProjektCoaching handler om at nå frem til løsninger på dine arbejdsmæssige udfordringer, problemstillinger eller dilemmaer som projektleder. Det kan være aktuelle situationer i din dagligdag eller en videre bearbejdning af de ting, du har arbejdet med på kurserne. Du modtager individuel coaching fra en professionel certificeret coach, der selv har mange års erfaring som projektleder og stor indsigt i projektledelsesmæssige problemstillinger.
Samlet pris på It Projektlederuddannelsen inkl. It Projektlederprøven og ProjektCoaching er kr. 60.500 ekskl. moms.
Hvis du vælger rabatten, er prisen for de 3 kurser og It Projektlederprøven kr. 54.900 ekskl. moms.
Eneste krav er, at du selv gennemfører alle tre kurser inden for en periode på to år fra første deltagelse. Når du køber hele uddannelsen, er prøven gratis men ikke obligatorisk. Du skal ikke nødvendigvis tage prøven indenfor de to år, men senest et år efter sidste kursus.
ProjektCoaching eller rabat
For personlig rådgivning kontakt venligst Kompetencerådgiver Anja Enggren på telefon 4517 6130 eller send en email.
Til toppen