Program


Dag 1

Kl. 09.00 Indledning
Formål og forventninger.
Den gode præsentation
Hvis ikke man ved, hvad der gør en præsentation god, kan man heller ikke selv gøre det. Derfor er første skridt at kortlægge, hvad vi gerne vil opnå, når vi præsenterer.
Kropssprogets kraft
En indføring i et sikkert og inspirerende kropssprog, der vil holde modtagernes opmærksomhed fanget gennem hele præsentationen. Fælles øvelser i de forskellige kropssproglige virkemidler.
Øvelse: Spontantale
En effektiv øvelse, der viser, hvilke kropssproglige virkemidler hver deltager skal fastholde eller videreudvikle.
Frokost
Det gode manuskript
Noter eller fuldt manuskript? Et af livets store spørgsmål. Få svaret her.
Den effektive disposition
Viden om hvordan skaber man en disposition, som er soleklar for modtagerne fra start til slut.
Øvelse: Den røde tråd
I denne øvelse laver deltagerne skitsen til en præsentation til deres egen virksomhed. Skitsen skal overholde principperne om den effektive disposition.
Nervøsitetshåndtering
Man må gerne være nervøs for at præsentere – så længe det ikke hæmmer præstationen. Elementer fra psykologernes mentaltræning kan hjælpe os til at opnå det rette spændingsniveau.
Øvelse: En brændende ild
Engagement og energi er to faktorer, vi altid skal have med på scenen. I denne øvelse skal deltagerne vise, at de kan brænde igennem og sælge en af deres egne interesser til resten af holdet.
Kl. 17.00 Tak for i dag


Dag 2

Kl. 09.00 Videoanalyse
Eksempler på gode og mindre gode præsentationer – man kan lære meget af andres fejl!
Appelformer og troværdighed
For et par tusinde år siden kortlagde Aristoteles de tre appelformer. De er stadig særdeles interessante. Især pointerne om, hvordan vi skaber optimal troværdighed hos modtagerne, når vi præsenterer.
Øvelse: Spindoktoren
I mindre grupper skal deltagerne sælge et budskab til hinanden på en overbevisende måde ved hjælp af passende appelformer. Budskabet er bestemt på forhånd, og det er ikke altid lige rart.
Frokost
Forberedelse og workshop
Svendeprøven forberedes individuelt med råd og sparring fra underviseren
Øvelse: Svendeprøven
Her går det hele op i en højere enhed. Hver deltager afholder en præsentation fra sin egen virksomheds kontekst. Præsentationen skal være realistisk og konkret.
Afslutning og personlig handleplan
Der udfærdiges konkrete handleplaner for, hvordan der skal arbejdes videre med læringen fra kurset
Kl. 17.00 Tak for i dag



Til toppen