Kommenteret litteraturliste
Plan i eget arbejde
Visuel Mind Mapping
Kirsten Andersen og Claus Bekker Jensen, Mnemosyne:
I bogen føres du igennem teknikkens mangfoldigheder. Bogen er i farver og indeholder over 100 illustrationer – herunder ca. 40 Mind Map eksempler. Eksemplerne spænder fra weekendens indkøbsseddel til et helt års pensum i statistik. Bogen henvender sig til alle, der jævnligt planlægger, formidler, deltager i møder eller ofte skal sætte sig ind i store mængder stof.
MIND MAP – streg for streg
Kirsten Andersen og Mariann Bach Nielsen, Mnemosyne:
Mind Map materiale til skolens ældste elever. Eleverne får ideer til at bruge Mind Map teknikken, når de skal planlægge, notere, arbejde kreativt med indholdet til stile og foredrag samt udarbejde manuskripter. Endvidere viser bogen, hvordan teknikken kan indgå som en integreret del af arbejdet med projektopgaver.
Udbrændt? – brug dig selv bedre
Bronsberg og Vestlund, Borgen:
Her kan du hente en række gode råd til at forbedre din tilværelse – og det er ikke altid de store forandringer, der skal til. Bogen indeholder også et afsnit om at lære at sige nej.
7 gode vaner
Stephen R. Covey, Schultz:
Personlig udvikling og livskvalitet. Bogen bygger på forfatterens forskning i 200 års biografisk litteratur og en doktorafhandling om lederskab. Et bud på, hvad den enkelte selv kan og skal gøre for at få succes i arbejdslivet og livskvalitet som menneske. Vaner kan opbygges og nedbrydes med hårdt arbejde!
Om ledelse – Udfordringer i det 21. århundrede
Peter F. Drucker, Børsen:
Kloge tanker om nutiden og det 21. århundrede. Om ledelse, forandringer, informationer, selvadministration og meget mere i samfundets fremtid.
Ti tanker om tid
Bodil Jönsson, Rosinante:
Praktiske råd og vink om, hvordan læseren kan forandre sit liv. Forfatteren taler for de umistelige værdier i livet, som er skjult bag den overtegnede kalender. Med enkle og pædagogiske midler angriber hun komplekse spørgsmål og opfordrer os til at tænke over vores eget forhold til tid.
80/20-reglen
Richard Koch, Egmont:
Det meste af det, vi gør, betyder ikke ret meget. I bogen viser forfatteren, hvordan vi kan opnå meget mere på kortere tid, med færre ressourcer og en mindre indsats, simpelthen ved at lære at fokusere på de altafgørende 20 procent.
Prioriter din tid
Angela V. Woodhull, Egmont:
Bogen byder på gode råd om at leve et liv, som giver tid nok til det, du synes er vigtigt. Den hjælper dig til at blive mere effektiv og mindre stresset, så du kan nyde både dit arbejds- og privatliv.
FISH!
S. Lundin, H. Paul, og Christensen, Dansk Management Forum:
Bogen kan være din guide til at bringe ny energi ind i jeres virksomhed. Den letlæste bog hjælper læseren med at forstå betydningen af at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til følelser.
Den nye Familie
Red: Gitte Jørgensen, Schønberg:
11 skribenter giver hver deres bud på, hvordan fremtiden ser ud for familierne. Tanker om arbejdsliv, børnepasning og tidsdimensionen.
Se mere på www.dennyefamilie.dk
Ledelse uden stress
Lis Lyngbjerg Steffensen, Børsen
Redskaber fra stresseksperter og ledelsesudviklere til håndtering af stress.
