Mannaz.com Cookie- og privatlivspolitik
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse.  Få flere oplysninger Luk
Om Mannaz

Vores historie

Mannaz A/S blev grundlagt i København i 1975 og er i dag internationalt førende i kompetenceudvikling. Med afsæt i København, Malmø, London og Hong Kong samt et globalt netværk af facilitatorer udvikler vi mennesker og organisationer over hele verden.

Fra ingeniørforening til erhvervsdrivende fond

Mannaz A/S blev oprindeligt stiftet som DiEU som en sammenslutning af de to ingeniørorganisationer Dansk Ingeniørforening (DIF) og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Begge organisationer havde en afdeling for efteruddannelse, som blev sammenlagt og etableret som en selvejende erhvervsdrivende fond kaldet Danske ingeniørers Efteruddannelse (DiEU) med medarbejdere, produkter og inventar som aktiv. DiEU var uafhængig af særinteresser og modtog ikke støtte fra staten, private virksomheder eller foreninger.

Global virksomhed i vækst

Mannaz har gennem årene haft et stigende fokus på kompetenceudvikling som helhed, der både dækker over åbne kurser og uddannelser for enkeltindivider samt udviklingsforløb internt i virksomheder og organisationer. Hvor der oprindeligt var størst efterspørgsel på kurser inden for ledelse og teknologi, ændrede produktporteføljen sig senere til også at dække over strategi, lederudvikling, organisationsudvikling, projektledelse, personlig og faglig udvikling samt kommunikation.

I løbet af de seneste 10 år har der endvidere været fokus på globale aktiviteter, hvor Mannaz ligeledes løbende har modtaget priser og anerkendelser.

 

Højdepunkter i historien
1975 - 1999
  • Mannaz/DIEU købte i 1992 Niveau Informatik ApS for i højere grad at dække det informationsteknologiske område.
  • I 1996 blev Mannaz/DIEU certificeret efter ISO 9001.
  • Navn og logo blev ændret i 1999 fra Danske ingeniørers Efteruddannelse
  • (DiEU) til Dansk International Efteruddannelse (DIEU).
  • I 1999 købte Mannaz/DIEU 50% af aktierne i virksomheden PROGRÈS Human Resource Development. Samme år oprettede DIEU et datterselskab, Niveau Consulting A/S. Begge disse selskaber er nu en integreret del af DIEU og eksisterer ikke længere som selvstændige enheder.
2000 -
  • Mannaz/DIEU åbnede i 2003 kontor i London
  • I 2003 blev alle driftsmæssige aktiviteter overført til et A/S. DIEU A/S ejere er IEF-fonden 51 %, Ingeniørforeningen i Danmark 41 % og DIEU A/S 8 %.
  • I februar 2008 gennemgik DIEU en større forandring både med et skift af navn til Mannaz A/S, ny visuel identitet og endnu større fokus på kompetenceudvikling udtrykt gennem det nye slogan, der ses i sammenhæng med navnet: Mannaz – Enabling real achievement.
  • I september 2011 åbnede vi Mannaz Ltd. i Hong Kong.
  • I 2015 køber Mannaz det svenske konsulenthus PlanB.
Priser og anerkendelser:

Excellence in Practice Gold Award (EiP) 2015

Excellence in Practice Gold Award (EiP) 2015En international jury fra EFMD hædrer Mannaz for unikke læringsmetoder med den prestigefyldte ”Excellence in Practice Gold Award (EiP)”. Tankesættet bag projektlederakademi har resulteret i betydelige og målbare forbedringer på bundlinjen i den globale ingeniørkoncern og medprismodtager COWI, hvor kundetilfredsheden samtidig er steget betydeligt, ligesom antallet af klager er droppet markant.
Læs mere om awarden
 
 

EFMD Nomination 2007

Mannaz/DIEU var blandt de tre finalister til den prestigefyldte EFMD pris som anerkendelse af nyskabelse inden for international lederudvikling.
 
 

Great Place to Work – 2001

Danmarks bedste arbejdspladsMedarbejdernes vurdering
Da Oxford Group introducerede Danmarks Bedste Arbejdspladser® i 2001 strøg DIEU ind på førstepladsen som
den bedste Arbejdsplads i Danmark.
 
 

EFQM Award – Den Europæiske Kvalitetspris 1999

Den Europæiske kvalitetsprisDet store kvalitetsarbejde, Mannaz/DIEU arbejdede med op gennem 1990’erne resulterede i 1999 i, at DIEU – som den første danske virksomhed nogensinde – modtog den europæiske kvalitetspris, “The European Quality Award”, i kategorien små og mellemstore virksomheder.
 
 

DS certificering ISO 9001:2000

I midten af 1990’erne besluttede Mannaz/DIEU, at det var vigtigt at blive ISO-akkrediteret. Den første ISO-certificering blev uddelt den 6. juni 1996 og fornys hvert år. Mannaz/DIEU er idag certificeret iflg. den seneste standard: ISO 9001:2008.