Pris og kvalitet

Mannaz har en fastprispolitik. Vi mener, at kompetenceudvikling af høj kvalitet har den pris, den har. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten – og således heller ikke med prisen. Derfor sælger vi ikke vores kurser til tilbudspriser.

Vores filosofi er, at prisen skal være den samme uanset hvem, kursusdeltageren er, og hvor denne kommer fra.

I de tilfælde, hvor vi tilbyder særlige rabatter, drejer det sig om en reduceret pris ved samlet bestilling på en kursusrække til samme kursusdeltager. F.eks.  Projektlederuddannelsen. Rabatmuligheden er gældende for alle og fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

Dine fordele ved fastprispolitikken:


Kvalitet

Når du vælger et Mannaz kursus, skal du ikke bekymre dig, om din tid og penge er godt givet ud. Kvalitet er Mannaz’ varemærke. I udviklingsfasen bruger vi mange ressourcer på at kvalitetssikre ”totalydelsen”, dvs. måden du oplever kurset på – herunder stedet, materialer, kursusform, eventuel certificering og test.

Indfriede forventninger

Inden du tilmelder dig et kursus, kan du altid checke kvaliteten på flere parametre. Vi måler løbende kvaliteten for hver kursusafholdelse, og en gang om året spørger vi kunderne om deres samlede tilfredshed med Mannaz. Vores ISO certificering kræver konsekvent opfølgning på kvaliteten af hvert enkelt kursus og omgående reaktion ved utilfredsstillende tendenser eller resultater under mål. Vi tilbyder en høj kvalitet for alle kurser men er kritiske over for, hvilken form for kvalitet, der er værdiskabende for dig som kunde.

Ikke prisbillig – men en investering med afkast

Pas på du ikke køber for dyrt! Et Mannaz kursus er langt mere end et kvalitetskursus, hvor der er styr på alle detaljer. Ofte starter kurset flere uger før selve kursusstarten – f.eks. med et formøde/kick-off, materiale du skal gennemlæse, eller tests du skal besvare. De fleste af kurserne er internatkurser med intense og lange undervisningsdage og foredrag, opgaveløsning, diskussionsfora o.a. om aftenen – værdiskabende elementer både for dit udbytte og for den tid, du har til rådighed til at netværke og erfaringsudveksle med de andre deltagere. Og prisen for overnatningen og opholdet kommer ikke som en ubehagelig overraskelse. Den er naturligvis indeholdt i kursusprisen. Vær derfor en opmærksom indkøber, når du sammenligner priser. For det kan i sandhed være dyrt at købe billigt!

Moderne læring

Vi lærer alle forskelligt. Uanset hvordan netop du indlærer bedst, giver Mannaz’ læringsprincipper og –metoder dig sikkerhed for et værdifuldt kompetenceløft.

Vi kender dine behov

Du får adgang til markedets største udbud af kompetenceudvikling inden for lederudvikling, projektledelse, IT-kompetenceudvikling samt personlig og faglig udvikling. Du finder altid nye og aktuelle kurser, uddannelser og udviklingsforløb hos Mannaz. Hvert år foretager vi en tendens-, en HR- og en projektlederundersøgelse, der afspejler arbejds- og ansvarsområder, udfordringer, ønsker og behov hos kursusdeltagerne. – Og de mange og hyppige kursusafholdelser giver dig mulighed for at få dækket dine kursusbehov, ligeså hurtigt du ønsker.

Underviserne

Undervisernes formidling og faglighed er dit bedste sammenligningsgrundlag med andre udbydere af kompetenceudvikling. For at tilgodese fremtidens krav til nye former for læring, er vores undervisere bredt sammensat med hensyn til alder, faglighed og pædagogik.

Kvalificeret rådgivning

Du har krav på præcis og kompetent rådgivning, så du vælger netop dét kursus, der er det rette for dig. Derfor er Mannaz organiseret i afdelinger med hvert sit speciale. Medarbejdernes forudsætninger for kursusrådgivning er baseret på egen kursusdeltagelse, direkte udviklingsansvar eller mangeårigt kendskab til det enkelte kursus og underviserne.

Til toppen