Gør karriere – hele livet (Oktober 2008)

Af adm. direktør Mette Vestergaard, Mannaz A/S

Mette Vestergaard skriver til klummen ”Ledelse på Spidsen” i
Berlingske Business Søndag ca. 5 gange om året.
Se hendes tidligere klummer

	Mette Vestergaard Adm. direktør i Mannaz

I 1930’erne solgte Harland David Sanders kyllingeretter til folk, der stoppede for at tanke benzin ved hans tankstation i byen Corbin. I en alder af 65 år tog han skridtet videre og grundlagde en restaurantkæde, som siden blev en verdensomspændende forretning.

Sanders havde mod og evner til at indlede en ny karriere i en sen alder. Dermed modbeviser han den gængse opfattelse, at man nok ikke bliver administrerende direktør, hvis man ikke har nået det, inden man fylder 40 år. Vi har for vane at anskue karriere som noget, der tager fart i de unge år, og som derefter stabiliserer sig på et niveau, der fastholdes resten af livet.

Men tankegangen er ude af tråd med den virkelighed, som karakteriserer arbejdsmarkedet i disse år. Karrieren køres ikke længere i lige linjer og er ikke kun en op-eller-ned affære. Det er blevet helt almindeligt med afstikkere. Det kan være, man vælger at blive selvstændig i nogle år. Eller tager orlov fra arbejdslivet for at forfølge private mål. Eller bevæger sig på tværs i virksomheden for at få erfaring og indsigt i en ny disciplin. Eller vælger at have nogle rolige år på ét niveau for siden at rykke videre.

Det nye karriereparadigme medfører, at karrieren kan toppe på forskellige tidspunkter i livet. Og at man ikke nødvendigvis kun har én top. Hurra for det, for det betyder, at arbejdslivet bliver meget sjovere. Alle muligheder står åbne, også selvom du ikke har nået alting i de unge år.

Når en karriere kan bevæge sig i flere retninger, stiller det til gengæld nye krav til karriereplanlægning og kompetenceudvikling. Hvis vi skal sætte tingene lidt på spidsen, så er der i dag en tendens til, at der er fuld turbo på udviklingen i starten af arbejdslivet, mens tempoet er mere behersket, når man runder de 50. Det er dem i 30’erne og 40’erne, som er engagerede deltagere på eksterne kurser og uddannelser. Det er dem, som udvikler sig gennem jobskift. Og det er dem, som udvælges til virksomhedens talentprogrammer.

Men i en verden, hvor karrieren har flere spor og kan toppe hele livet, er der behov for at fokusere på livslang læring. De 50+ årige bør unde sig selv en mindst ligeså aktiv videreudvikling som den, de 30-årige præsterer. Ja, faktisk bør den være mere omfattende, for vi ved jo alle sammen, at det bliver sværere at lære, jo ældre man bliver – med mindre man bliver ved med at træne sin hjerne.

Virksomhederne skal skabe rum for den flerdimensionelle karrierevej. Det betyder, at der skal gøres plads til afstikkere og slingrekurs, og at de, som har rundet de 50, også er at finde på talentprogrammerne. Det vil kræve en holdningsændring hos både virksomheden og medarbejderne i retningen af, at også den 55-årige kan nå nye højder – og at niveauet ikke er fastlåst, uanset hvor i livscyklussen man befinder sig. Harland David Sanders, der døde for knap 30 år siden, pryder i øvrigt stadig logoet for den globale virksomhed, han grundlagde. Men den kendes i dag bedre under navnet KFC, Kentucky Fried Chicken.