Èn mand frem … ( 2007)

Af adm. direktør Mette Vestergaard, Mannaz A/S

Mette Vestergaard skriver til klummen ”Ledelse på Spidsen” i
Berlingske Business Søndag ca. 5 gange om året.
Se hendes tidligere klummer

	Mette Vestergaard Adm. direktør i Mannaz

Sikken en underholdende sommer vi har haft. Ikke kun vejrmæssigt, selvom det egentlig i sig selv kunne være nok. Men udskiftningen af flere højtprofilerede topchefer både i erhvervslivet og på den politiske scene har givet genlyd og har flyttet rundt på såvel aktiekurser som vælgertilslutning. Der analyseres, diskuteres og portrætteres. Hvem er topchefen som person, og hvad kan vi forvente af ham/hende fremover?

Fokus på individet i toppen er enorm og har været kraftigt stigende i de seneste år. Vi bombarderes med imageanalyser og portrætartikler, og CEO Branding som fænomen har – bevidst eller ubevidst – holdt sit indtog på mange direktionsgange. Som topchef lever man i offentlighedens søgelys og bidrager, måske ufrivilligt, til virksomhedens omdømme via sin personlighed.

Denne nye form for individualisme er på mange måder meget forståelig. Den simplificerer en yderst kompleks verden ved at samle fokus om én person. Den medvirker til at personificere den virksomhed som topchefen repræsenterer, hvilket gør virksomheden mere håndgribelig for de fleste af os. Og personen i centrum er oftest et fascinerende og inspirerende menneske. Problemet er bare, at det ensidige fokus på topchefen ikke altid giver et korrekt billede af, hvorledes en succesrig virksomhed drives. Virksomheden drives jo som regel ikke af en enkelt person, men af et stærkt og velfungerende team.

Ingen leder, uanset hvor kompetent personen end måtte være, evner at favne bredt nok til at håndtere de store og komplekse udfordringer, som alle virksomheder står over for i dag. Og de klogeste ledere prøver heller ikke på det. De fokuserer i stedet på at samle et team omkring sig, som komplementerer og balancerer deres egne kompetencer.

De bedste teams består af en række stærke individer, som hver for sig besidder unikke kompetencer, og som kommer til bordet med forskellig baggrund, erfaring, køn, alder og personlighed. Som kender hinandens styrker og svagheder, som støtter og sparrer med hinanden, og som i tæt samspil udfører hver deres rolle i den fælles opgave. Og som formår at engagere og involvere medarbejderne, som jo naturligvis også er en afgørende del af virksomhedens fremdrift.

Et velfungerende, mangfoldigt lederteam er til stor gavn for virksomheden. Man får en mere vidtrækkende ledelse, som kan spille på flere strenge end topchefen alene, og som derved tilsammen evner mere. Man får innovation, debat og forskellige synspunkter ind i beslutningsprocessen. Og man gør virksomheden mindre sårbar ved skift på topposten, fordi virksomhedens succes ikke afhænger af en enkelt person. Et stærkt team gør faktisk topchefen lidt mindre uundværlig, hvilket er en fordel for virksomheden.

Misforstå det ikke. Jeg underkender ikke et sekund topchefens enorme ansvar og betydning for virksomhedens resultater og kultur. Og jeg erkender blankt underholdningsværdien i at beskæftige sig med individet i front. Men evnen til at organisere og udvikle sit hold, så det bedst muligt understøtter forretningen, er en væsentlig kompetence for enhver leder. Fokus på, hvordan lederen har magtet denne svære disciplin, ville derfor være både underholdende og særdeles interessant.