Arven fra skibsrederen (April 2012)
Af adm. direktør Mette Vestergaard, Mannaz A/S
Mette Vestergaard skriver til klummen ”Ledelse på Spidsen” i
Berlingske Business Søndag ca. 5 gange om året.
Se hendes tidligere klummer
|
Mette Vestergaard
Adm. direktør i Mannaz |
I den forgangne uge sagde Mærsk Mc-Kinney Møller farvel. Samtidig med at skibsrederen har forladt broen, må vi også tage afsked med et af det største ledelsesikoner, der til dato er fostret i Danmark.
Nogle har hævdet at hr. Møller var en leder af den gamle skole. At hans stil var formel og bar præg af fortidens dyder. Men læren fra en næsten nyudgivet ledelsesbog indikerer, at hr. Møllers ledelsesstil er af den langtidsholdbare slags.
To af verdens førende ledelseseksperter, Jim Collins og Morten Hansen har gennem en periode på ni år analyseret virksomheder som har klaret sig usædvanligt godt i turbulente og kaotiske tider, og sammenlignet dem med virksomheder som fejlede. Og det er der kommet nogle interessante observationer ud af. Observationerne er beskrevet i bogen Great by Choice som blev udgivet i slutningen af 2011.
I modsætning til hvad man måske kunne tro, så var de succesrige virksomheder og deres ledere ikke mere innovative, risikovillige og forandringsparate end andre. I stedet var de karakteriseret af fanatisk disciplin, empirisk kreativitet, og produktiv paranoia. Som følge heraf leverede de resultater, som var minimum 10 gange bedre end industri-indekset.
Fanatisk disciplin indebærer en stærk evne til at fastholde mål og eksekvere strategier i modgangstider. De fanatisk disciplinerede ledere ligger ikke under for markedets forventninger om afkast og økonomiske resultater og lader sig ikke påvirke af omverdenens konstante forandringer. De har en stærk tro på deres mål og er konsekvente og konsistente i deres handlinger.
Empirisk kreativitet er i bund og grund forsigtig, faktabaseret udvikling. I stedet for at satse på radikal innovation, går man trinvis til værks, og underbygger tiltag med valide data. Collins og Hansen kalder metoden for Fire bullets, then cannonballs. I sin enkelhed handler det om først at skyde sig ind på målet med små midler for siden at sætte kraft bag, hvis initiativerne åbenbarer et større potentiale.
Produktiv paranoia er et særligt flair for at være forudseende, og for at opbygge forsvar til at beskytte virksomheden i modgangstider. Paranoide ledere har stor indsigt i fremtiden, og bruger denne indsigt til at forudse alskens ulykker og kriser, og udvikle planer for at håndtere dem alle. Som følge heraf er de ekstremt velforberedte på enhver nødsituation, og håndterer disse langt bedre end gennemsnittet.
Jeg synes ikke det er svært at drage paralleller mellem ovenstående karakteristika, og den ledelsesstil og rettidige omhu, som hr. Møller repræsenterede. Og der er jo ingen tvivl om at hans stil har skabt en imponerende forretningsmæssig succes. Så måske skal vi ikke nøjes med at betragte hr. Møller som en af det 20. århundredes helt store ledere – men også som en rollemodel for det 21. århundrede.