Ledelsesudviklingsforløb for ledergruppen i Ingeniørforeningen IDA
- Situationen _ udgangspunktet:
Ingeniørforeningen IDA ønskede at styrke de ledelsesmæssige præmisser for succesfuldt at implementere strategien om at være den førende akademiske faglige interesseorganisation og tilbyde sine medlemmer de bedst tænkelige arbejdsvilkår og services.
Med titlen ”På vej mod et nyt lederskab i IDA” ønskede direktionen at skabe et nyt ledelsesgrundlag og understøtte implementeringen af dette nye grundlag via et lederudviklingsforløb.
- Udfordringen – formålet
Fokus har været på ledelse i IDA i relation til de fremtidige mål og udfordringer og har blandt andet indeholdt understøttelse af implementeringen af værdibaseret ledelse. De centrale formål og mål var et samtidigt udviklingsfokus på flere niveauer:
- den fælles faglige strategiske, forretningsmæssige og ledelsesmæssige konsolidering,
- konsolideringen af den samlede ledergruppe med klare ansvarsområder på de forskellige ledelsesniveauer
- styrke og udbygge ledernes konkrete ledelses-kompetencer, og
- et personligt, individuelt afklarende og ledelsesmæssigt kompetenceudviklende forløb
- Design, indhold & metodik.
Forløbet blev co- designet som en proces med individuelle interviews, 360⁰ måling og fleksible moduler og workshops hvor indholdet tog udgangspunkt i arbejdet med den konkrete strategi og de aktuelle udfordringer ledergruppen stod over for samtidigt som fokus på ansvar, roller og indbyrdes samarbejde blev taget op i åbne dialoger, i feedback og i beslutningsprocesser på tværs af modulerne. Som et gennemgående tema blev der arbejdet med at definere fremtidens ledelse i IDA i relation til innovative tiltag, udvikling af kompetencer, værdiledelse og relationel ledelse.
- Resultatet – effekt og udbytte. Deltagerne og organisatorisk
Forløbet forventes afsluttet medio 2011 med en evaluering af både de ledelsesmæssige og de strategisk / forretningsmæssige effekter.
# citat af Direktionen#
Til toppen