Undervisere
Dit personlige lederskab

 

Berit Just


Berit Just
Cand.psych, autoriseret. Partner i just HR og i
Just & Sand Christensen

Erfaring med ledelse
Har arbejdet i dialog med virksomhedsledere i godt 20 år, både længerevarende organisationsudvikling og mere kortsigtede forløb med grupper eller individuelt. Har desuden undervist i ledelse og projektledelse for Mannaz gennem flere år. Seminarer vedr. ledelsesudvikling og kobling mellem det strategiske og det udførende niveau. Fagligt ansvar og projektleder i PA Consulting, KPMG Consulting og i TDC Koncern HR.

Temaer der optager mig
Jeg arbejder med personlige, ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter i det foranderlige arbejdsliv. Mit fokus ligger i krydsfeltet mellem organisationspsykologien og kravet om forretningsmæssige resultater. I kundesamarbejdet er jeg optaget af at synliggøre ressourcer og bringe dem i spil på nye og for alle parter meningsgivende måder. Jeg har en evidensbaseret tilgang til anvendt psykologi mhp at skabe mening, høj produktivitet og arbejdsglæde.

Dette vægter jeg i min undervisning
At formidle den faglige teori og erfaringer, som jeg har oparbejdet gennem mit virke, så det giver mening for kursisterne at anvende på deres måde i deres respektive hverdag. At skabe så tilpas megen forstyrrelse, at den enkelte kan tilføje nye, konstruktive perspektiver på sin ledelsesgerning. At engagere og skabe mod hos deltagerne til, at de vil stræbe efter deres mest ambitiøse mål og samtidig være ærlige overfor sig selv – uden at vi henfalder til selvhøjtidelighed.

Underviser på kurserne Dit personlige lederskab og Teamledelse

Dorte Cohr Lutzen


Dorte Cohr Lützen
Direktør og konsulent Lützen Management

Ledelseserfaring
Jeg har været en del af DSBs ledelse som leder af DSBs indsats for ligestilling og flere kvinder i ledelse. Jeg har herudover koordineret 29 regionale konsulenters arbejde med udvikling af projekter inden for beskæftigelse, uddannelse og ligestilling i min ansættelse i Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor jeg også var leder af flere internationale projekter. Som seniorkonsulent i Mercuri Urval og som selvstændig konsulent i min egen virksomhed, Lützen Management har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med rådgivning af ledere, udvikling af ledere og coaching af ledere samt projekter om samarbejde, forandringsprocesser og kommunikation på arbejdspladsen. Jeg arbejder også med rekruttering af ledere og karriererådgivning og anvender forskellige testsystemer.

Temaer der optager mig
Jeg er optaget af, hvordan man som leder kan udvikle egen kommunikation. og hvordan man kan iscenesætte dialoger med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, som er fremadrettede og konstruktive. Jeg er derfor optaget af sammenhængen mellem teori om ledelse og kommunikation og den praksis og de forandringer man som leder kan skabe ved at gøre og sige noget andet, end det man plejer.

I min undervisning vægter jeg
Først og fremmest lægger jeg vægten på dialog, og at oplæg og ny viden fører til nye refleksioner mellem deltagerne og mellem underviser og deltagere. Jeg lægger vægt på, at viden fra kursus kan anvendes i praksis og kan være med til at støtte deltagerne i deres udvikling som ledere efterfølgende.

Underviser på kurserne Dit personlige lederskab og Teamledelse

Marianne Løwe


Marianne Løwe
Cand. Pæd. Psych. aut. HR chef i Industriens Pension
og ejer af Løwe Consulting

Erfaring med ledelse
Er selv chef og har været det af flere omgange gennem årene. Har arbejdet med forretningsorienteret lederudvikling de sidste 15 år med både korte og lange forløb i virksomheder. Undervist på adskillige lederkurser. Underviser på mannaz’ kursus for erfarne chefer: Strategi, vækst og ledelse samt Mannaz lederuddannelse og virksomhedsinterne forløb. Har solid erfaring med leder coaching og forandringsarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Særligt er min styrke at koble de bløde områder fra HR ind i forretningen, så det skaber resultater der kan måles på bundlinien.

Temaer der optager mig
Forandringsledelse og lederens evne til at stille motiverede krav. Lederens egen integritet, evne til at tilsidesætte sig selv og måde at performe på som rollemodel. Ledelse af selvbevidste medarbejdere, der kræver indflydelse. Lederens evne til at være relationskompetent. Stressmanagement så fokus og overblik kan bevares i hårdpressede situationer. At integrere mennesker og forretning så det er lønsomt.

Dette vægter jeg i min undervisning
Dynamiske oplæg, dialog, involvering og nærvær, der sikrer det lærte kan integreres og anvendes i det virkelige liv. Brug af logbøger der giver mulighed for at reflektere over sig selv og den praksis man skal agere i som leder. At udfordre deltagerne på en vedholdende måde så de får rykket sig personligt, ledelsesfagligt og i praksis handlinger. Endelig at deltagerne får skabt indbyrdes relationer og mulighed for netværk.

Og så må det gerne være sjovt mens man lærer …

Underviser på kurserne Dit personlige lederskab og Teamledelse

Michael Munch Hansen


Michael Munch-Hansen
Erhvervspsykolog (cand.psych.aut) og
bachelor i Idehistorie

Erfaring med ledelse
Jeg har gennem flere år varetaget ledelse af  flere projekter og arbejdsgrupper. 12 års konsulenterfaring med at bistå ledere, primært i forbindelse med arbejdsmiljø, forandringsprocesser og værdi-implementering. Har udviklet og afholdt en række kurser om ledelse, bl.a. til et større forskningsprojekt om transformationsledelse.

Temaer der optager mig
Kommunikation og konfliktløsning. Vision som ledelsesredskab. Personlighedens betydning for styrker og svagheder som leder (NEO PI-R). Teamorganisering og bagsiderne ved pseudo-teamorganisering. At gøre teorierne og modellerne mindre akademiske.

Dette vægter jeg i min undervisning
Jeg har fokus på pædagogikken og min formidlende opgave på kurserne. Desuden fokus på det praktiske og gennemførlige frem for det abstrakte og ”teori for teoriens egen skyld”. Ønsker bl.a. at præsentere ting på kurserne som deltagerne umiddelbart selv kan gå hjem og gøre, dvs. uden ”oversættelsesbesvær”.

Underviser på kurserne Dit personlige lederskab og Teamledelse

Til toppen