logo

Mind Map

Det handler om overblik

 

Dette er et 1-dags kursus i Mind Map. Mind Map er et visuelt notatmønster, der på 1 ark giver dig et fuldstændigt overblik over dit projekt, en rapport eller en række opgaver. Du kan bruge det som et effektivt planlægnings- og notatværktøj.

 

 

Hvad kan Mind Map bruges til?

Mind Map er et fantastisk værktøj til for eksempel at bruge som overbliks- og kreativitetsværktøj, hvis du skal udvikle en spændende præsentation, skrive en artikel, en brochure eller måske en hel bog eller en studieopgave.

 

 

 

 

Mind Map kan også bruges som manuskript. Forestil dig et indlæg - måske på 2-3 timer - hvor du har alle notaterne på et ark - og hvor du blot med et enkelt øjekast på Mind Mappen ved, hvor du er henne i forløbet.

 

Også ved møder kan Mind Map hjælpe dig med at holde fokus. Brug 10 minutter før du skal til et møde på at få dine tanker om punkterne ned på en Mind Map. Tilføj på mødet dine notater på den samme Mind Map. Er du referent, kan du uden at bladre frem og tilbage i en masse notater udarbejde et brugbart referat.

 

Noget, der ofte overrasker deltagerne på kurset, er, hvordan Mind Map kan bruges til planlægning af små og store opgaver. Sidder du med et større eller mindre projekt, kan du sætte dine tanker ned på en Mind Map og blive ved med at tilføje nye tanker og idéer. Det gælder både det store forskningsprojekt og den private fest.

 

Sidder du med store stofmængder f.eks. mange rapporter - eller er du i gang med et studie, er det vigtigt, at du kan komme materialet igennem hurtigt og målrettet. Her fungerer Mind Map som et refleksionsværktøj, hvor du på en gang har relevante notater fra materialet og dine egne refleksioner samlet på et ark.

 

Deltagere

Kurset er for dig, der f.eks. skal planlægge og holde snor i mange opgaver, er projektleder, deltager i møder, laver præsentationer, eller for dig som skal sætte dig ind i store mængder stof eller vil udvikle din kreativitet og skabe overblik. Kurset er også for dig, der ikke mener, du kan tegne!

 

Udbytte

Formålet med kurset er, at du lærer, hvordan Mind Map teknikken kan forbedre og forny løsningen af dine daglige opgaver.

 

Hvorfor deltage

·Du får overblik - også i pressede situationer. Det gælder som taler, som referent og som mødeleder.

·Du laver et manuskript, hvor du har alle notaterne på ét ark - hvad enten dit indlæg skal vare tre minutter, tre timer eller tre dage.

·Du får nemt og uden besvær nye ideer og indfald med undervejs i din forberedelse.

·I forbindelse med dit forarbejde til et møde skal du sætte dig ind i tre store rapporter. De er nu beskrevet på tre Mind Maps, og du har styr på såvel de store linier som detaljerne.

 

Du lærer at

·Være kreativ på kommando, så du nemt og uden besvær får nye ideer og indfald med undervejs i din forberedelse

·Udarbejde et manuskript f.eks. til et indlæg

·Få de relevante notater ned på papiret ved møder, også hvor der springes i emnerne

·Få overblik også i pressede situationer

·Forberede en tale, et foredrag el. lign.

·Få overblik over rapporter og fagbøger

·Udarbejde et ”landkort” af nøgleord og tegninger frem for at notere lineært – og opnå struktur og overblik. Metoden appellerer både til forstanden og til kreativiteten.

·Overskue alle dine notater på én gang

·Få en anderledes form for struktur og overblik - og så er det sjovt!

 

Uddybende rådgivning

For uddybende rådgivning og personlig sparring kontakt venligst produktchef Merete Bernhardtsen på telefon 4517 6119 eller send en e-mail

 

Kursusindhold

·Grundregler - papir, struktur, skrift, farver, symboler m.v.

·Vekseltænkning - Mind Map til idegenerering. Det er umuligt at være kreativ og logisk samtidig. Ved at benytte vekseltænkning får du flere ideer frem og derved et større materiale at arbejde med, når du skal få ideer til en tale, en artikel, eller... Mulighederne er mangfoldige.

·Mind Map manuskriptet - Bevar overblikket over talen, foredraget eller et længerevarende kursusforløb ved hjælp af et Mind Map manuskript.

·Styr på projekterne. Oplev, hvordan Mind Map teknikken giver overblik, når du planlægger - også når opgaven er kompleks.

·Mind Map rapportteknik. Her bliver brug for avanceret Mind Map teknik - også kaldet satellit Mind Map. Du lærer at gennemlæse rapporter og fagbøger målrettet og udarbejde en Mind Map, der giver overblik og ofte afslører nye sammenhænge i stoffet.

·Mind Map til møder. Hvordan kan du bruge Mind Map til mødeforberedelse og til notattagning?

 

Undervisningsform

Ved hjælp af øvelser, gruppearbejde og oplæg fra underviseren lærer du blandt andet det skift mellem kreativ og logisk tænkning, som er en del af Mind Map teknikken. Derfor er kurset en vekslen mellem individuelle øvelser, gruppediskussioner og miniindlæg af underviseren.

 

Underviser

Kirsten Andersen har mangeårig undervisererfaring og er underviser på en række kurser i DIEU. Kirsten Andersen er udgiver af og medforfatter til bøgerne ”Visuel Mind Mapping” og ”Mind Map – streg for streg. Hun er også redaktør og forfatter af adskillige bøger og publikationer. Kirsten er en yderst professionel og engageret underviser, som giver deltagerne stort udbytte på kurserne.

 

Firmakursus
Er I flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på kurset, afholder vi det specielt for jer. Ring og hør nærmere på 4517 6000.

 

Prisen dækker

Før kursusstart:

Refleksionsøvelse

 

Under kurset:

1 kursusdag fra kl. 9-21

1 underviser

Max. 16 deltagere

Fuld forplejning

Mind Map Mappe og Mind Map tuscher

Bogen ”Mind Map” skrevet af forfatter og konsulent Kirsten Andersen

Learning by doing – øvelser i Mind Maps

Mulighed for at tage arbejdsopgaver med på kurset og få dem løst, mens du er der

Inddragelse af eget tekstmateriale på kurset

 


Næste afholdelse:
Startdato: 12. marts 2009
Sted: SINATUR Hotel Frederiksdal
Kgs. Lyngby
Pris: kr 7.500,00 ex. moms
Åbent for tilmelding
Se andre afholdelsesdatoer Tilmeld dig


Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Koordinator Lonnie Vestergaard på telefon 4517 6006 eller send en e-mail.



Tid, sted og pris Tilmelding Deltagervurderinger


Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på: