
|
|
|
Business Coaching
|
|
Giv andre rum til at maksimere deres potentiale. Hjælp dine medarbejdere til at opstille og realisere klare mål – i synergi med organisationens mål og ressourcer. Få indsigt i egne styrker og begrænsninger som coach.
Coaching bliver stadig mere udbredt i dansk erhvervsliv og mange organisationer forsøger at implementere coaching som en central del af kulturen i organisationen.
Det er der nemlig god grund til! Når ansatte bliver coachet af en leder eller HR-medarbejder, føler de sig set og støttet i deres udvikling. Flere undersøgelser viser, at disse ansatte bliver mere engagerede, produktive, tager flere selvstændige initiativer og medvirker til at skabe et bedre arbejdsmiljø – en vaskeægte ”win-win” situation.
Deltagere
Ledere på alle niveauer, interne konsulenter, HR-medarbejdere og projektledere. Forløbet er for dig som vil anvende coaching som en naturlig og nødvendig del af en dynamisk hverdag. Det er for dig som aktivt og kompetent vil bruge redskabet i praksis.
|
Fokus på organisationen Forløbet sætter fokus på den jobrelaterede coaching. En coachingform, der hjælper den coachede til at løse sine problemstillinger, opgaver og dilemmaer, som de udspiller sig i en jobmæssig sammenhæng. Denne coachingform har fokus på organisationen, hvilket betyder, at kompetenceudviklingen kobles direkte til din organisations udvikling. Forløbet giver udbytte på to niveauer. Du får et stort personligt udbytte, samtidig med at din organisation får et fagligt udbytte.
|
|
Organisationens udbytte:
Coaching inspirerer til en mere proaktiv og dynamisk virksomhedskultur
Trivslen, arbejdsglæden og engagementet i organisationen bliver positivt påvirket
Skjulte ressourcer i organisationen og hos den enkelte medarbejder bliver fundet og frigjort
Organisationen får en katalysator, som kan fremme forandringsprocesser i organisationen
Personligt udbytte:
Teknikker så du kan bruge coaching som et professionelt redskab i organisationen
Du udvikler dine spørgeteknikker og bliver i stand til at anvende dem i forskellige sammenhænge
Du bliver fortrolig med din rolle og funktion som coach
Du bliver bevidst om dine egne styrker og udviklingspunkter som coach
Du udvikler dine personlige kompetencer som katalysator for personlig forandring
Dit udbytte:
Du får viden og færdigheder om coaching i forretningsmæssige sammenhænge. Business coaching har fokus på organisationen, så kompetenceudvikling kobles direkte til din organisations udvikling. Du får styrket dine kompetencer til at udfordre mål, muligheder og løsninger. Du lærer at kombinere den forretningsmæssige forståelse med personlig udvikling og støtte dine medarbejdere til at tage flere selvstændige initiativer og gennemføre dem.
Efter forløbet har du en klar forståelse af hvornår, hvordan og til hvad, du skal bruge coaching i dit job.
Læringsforløb og indhold
1. modul – 2 dage
Her træner du grundelementerne i coaching og lærer at forstå coaching-begrebet, sådan at grænsefladerne mellem coaching, rådgivning, sparring, mentoring m.v. står klart for dig. Denne forståelse er fundamentet for at kunne anvende coaching både rigtigt og i de rigtige sammenhænge.
Efter modulet er du i stand til at træne de nye spørgeteknikker og anvende coaching-modellen hjemme i din organisation.
2. modul – 2 dage
Nu videreudvikler du dine coaching-færdigheder og træner dig selv i at kunne håndtere de naturlige dilemmaer, der ofte opstår mellem den coachedes værdier og mål og organisationens værdier og mål. Hertil knytter sig også de udfordringer og den historik, der er mellem dig som coach og den coachede.
Individuel feedback – 1 time, hvor det udelukkende drejer sig om dig
I løbet af denne time får du en professionel, personlig og meget brugbar feed-back på dine coach-sessioner af en af underviserne. Udgangspunkt er en DVD optagelse af dine coach-sessioner på 2. modul.
Læringsform
Forløbet er struktureret som en udviklingsproces, hvor sværhedsgraden øges gradvist. Aktionsbaseret læring sammen med refleksion er bærende læringsprincipper, tilsat elementer af organisatorisk, systemisk og kognitiv tænkning. Derudover benytter vi dvd-optagelser for at skabe bevidsthed om egen coaching stil.
Undervisere
På forløbet møder du to erfarne undervisere og coaches - organisationskonsulent og coach,
”Jeg mener, at personlig udvikling er et betydeligt aspekt i enhver karriere. Derfor går jeg meget op i, at mennesker lærer at identificere og udnytte deres personlige ressourcer og evner optimalt. Dette er målet for coaching.”
Torben Frilund udtaler:
”Jeg bestræber mig på i min undervisning, at få skabt en god kontakt til den enkelte kursist. Herved kan ”the Dance of Change” for alvor begynde. Vekselvirkningen mellem teori, øvelser og refleksioner i forhold til din hverdag er et pædagogisk must for mig som underviser.”
I prisen indgår følgende:
Invitation til møde om ”God læring”
Under kurset:
4 (2+2) undervisningsdage
2 overnatninger
Forplejning under forløbet
1 underviser pr. 8 deltagere – oftest dog 2 undervisere pr. hold
DVD optagelse af din coachsession
Logbog til dine personlige notater
Kursusmappe med relevant teori og øvelser
Efter sidste modul:
Kompetencebevis
| Deltagervurderinger |